186. Udvandrernes sprogbrug

Her gives en samlet oversigt over sprogbrugen blandt danske udvandrere og deres efterkommere i Nordamerika, Sydamerika, Australien og New Zealand, omtalt s. 102 i bd. 5. Artiklen, som er skrevet af Peter Bakker, er oprindeligt fra 2013 og inkluderer ikke nye fund fra senere forskning.


 

Har vi ret til at eje vort fædrene Sprog,
Vi, som hid over Bølgerne drog?
(K. Østergård, digt i det amerikanske tidsskrift Dannevirke, 1886)

For vort sprog og fædres arv
staa vi frem som Tolk
vi er skilt fra Danmark
ej fra det danske Folk
(Adam Dan (dansk-amerikaner), citeret i M. Stølen 2010, s. 143)

1. Indledning

Der har været indvandring til Danmark og udvandring fra Danmark til alle tider. Perioden fra 1800-tallet til midt i 1900-tallet var dog unik, idet det var første gang, at der fandt en masseudvandring sted fra Danmark (K. Hvidt 1971, 1976). På den ene side var det behovet for bosættere i lande som USA, Canada, Australien, New Zealand og Argentina, på den anden side var det social-økonomiske udviklinger i Danmark, der førte til ønsket om et bedre liv et andet sted. Nogle organisationer og lande rekrutterede aktivt i Europa for at lokke indvandrere til (E.J.N. Lang 2005, s. 39).

Hvad skete der med det danske sprog efter udvandringen? Det kan anskues fra flere synsvinkler: Hvor blev – eller bliver – dansk brugt? Hvad skete der med hjemmesproget hos emigranterne og med det sprog, de brugte i kontakten med andre udvandrede danskere? Hvordan forholdt det sig med danskundervisning og publikationer på dansk og med brugen af dansk ved gudstjenester og andre kulturelle begivenheder, herunder med den danske sangtradition? Man kan desuden se på, hvordan sprogskiftet foregik, dvs. hvordan danskere holdt op med at bruge dansk og hen ad vejen skiftede til engelsk eller spansk. Og man kan se på, hvad der skete med det danske sprog i lande, hvor danskere også talte et andet sprog ved siden af dansk. Og hvad med den dialekt, udvandrerne havde med hjemmefra – fastholdt de den, eller brugte de en mere rigsdansk eller på anden vis dialektnivelleret udgave af sproget? Og hvor meget blev sproget påvirket af de lokale sprog? Det er emner som disse, hvoraf flere aldrig før er blevet systematisk undersøgt, der behandles her i artiklen.

Langt de fleste udvandrere i den i artiklen undersøgte periode tog til engelsktalende lande i Nordamerika, Australien og et mindre antal til New Zealand. Derudover tog en del til det spansktalende Argentina, som er særlig interessant, fordi dansk-argentinere længe har holdt fast i deres danske identitet. Her i artiklen fokuseres især på Nordamerika og Argentina. I det første hovedafsnit (2) behandles de enkelte emigrationslande og omfanget af den danske indvandring til dem. I det følgende afsnit (3) undersøges spørgsmålene om sprogbevaring og sprogskifte i forskellige indvandrerkredse i USA. I afsnit 4 behandles sangtraditioner, og i afsnit 5 gennemgås trykte publikationer på dansk; i afsnit 6 der gives eksempler på danske stednavne. Det næste afsnit (7) handler om sproglige særtræk og andre fænomener fundet i danske udvandrergrupper, ligeledes først og fremmest i USA. Endelig følger et afsnit om sprogkontakt – mellem spansk og dansk i Argentina, mellem engelsk og dansk i Australien og mellem danskere og indianere i Nordamerika (afsnit 8). Artiklen rundes af med en sammenfattende konklusion og perspektiver.

2. Immigrationslande

2.1 USA

De fleste danske udvandrere flyttede til USA fra anden halvdel af 1800-tallet (se J.H. Bille 1896-1897 og A. Bobjerg 1909). Allerede Axel Felix (1852-1855) beskrev møder med danske pionerer i USA på en rundrejse i 1850’erne. Kristian Hvidt (1971, s. 87 og 89) tæller mellem 250.000 og 300.000 danske udvandrere til USA i årene 1866-1915. Det var mellem 5 og 10 % af den danske befolkning. Især efter 1862, da USA havde vedtaget den såkaldte Homestead Act, var der en organiseret udvandring fra Skandinavien og andre europæiske områder, idet europæere blev lokket af udsigten til at kunne få 160 acres land (65 hektarer) helt gratis (E.J.N. Lang, 2005, s. 42; K. Hvidt 1976). Danskere flyttede fortsat til USA efter den store emigrationsbølge. (For baggrundoplysninger og tal, se H. Bender 2007 og udvandrerarkivet.dk).

Mindre kendt er det, at der inden den store indvandring i 1800-tallet også var en del beboere fra Dansk Vestindien, der flyttede til New York. En af dem var juristen Joachim Melchior Magens, født 1715 på St. Thomas, Jomfruøerne. Han havde en dansk far og en nederlandsk mor (S.A. Dyhr 2001). Han er ansvarlig for den måske første oversættelse fra dansk til engelsk trykt i USA, idet han i 1754 i New York fik udgivet et udtog fra den jyske præst Peder Naskovs (Petrus Nakskow) posthumt udgivne prædikensamling fra 1697. Magens oversatte også en posthumt udgivet bog af den lutherske teologiprofessor Hector Gottfried Masius (1653-1709) fra dansk til nederlandsk, der ligeledes blev trykt og udgivet i New York (Masius 1733/1754). To år senere blev Christian 5.s Danske Lov fra 1683 oversat til engelsk og udsendt i London “for the use of the English inhabitants of the Danish settlements in America” (Danish Laws 1756). Oversættelsen var ikke beregnet til brug i det egentlige Nordamerika, men primært på De Vestindiske Øer, hvor dansk aldrig slog an som det primære omgangssprog, men dog var i brug og efterlod sig tydelige spor i de lokale sprog (K.F. Bøegh 2018).

2.2 Canada

Skandinaviske bosættelser i Amerika er kendt fra år 986, da Nordmanden Leif Eriksen (Leif den Lykkelige) og hans rejsefæller bosatte sig på den ø, der nu kendes som Newfoundland, Canada (H. Ingstad 1991). Inden da var der også skandinaviske rejser igennem inuits land, og sandsynligvis også handel mellem vikinger og inuit (Patricia Sutherland, Ottawa, personlig meddelelse; se også National Geographic, 19. oktober 2012.

Specifik dansk bosættelse i Canada kan spores helt tilbage til 1619-1620, da den danske søofficer og opdagelsesrejsende Jens Munk tilbragte en vinter i Hudson Bay og mirakuløst overlevede kulden sammen med kun to af den oprindelig 64 mand store besætning (J. Carlsen 1991). Ekspeditionen havde kort kontakt med de indfødte inuitter. De danske stednavne, som Munk brugte, er dog aldrig kommet i almindelig brug, men navne som Danish River og Jens Munk Island i Nunavut, i det nordlige Canada, er vidnesbyrd om disse begivenheder. Cree-indianerne kaldte Churchill River Manoteousibi ’Fremmedes Flod’, efter at de havde fundet resterne af den danske bosættelse (s. 31), og navnet Danish River brugtes i hvert fald indtil 1700-tallet om deres bosted.

Den store indvandring fandt sted mellem 1870 og 1901, da 20.000 danskere emigrerede til Canada, hvor regeringen opfordrede immigranter til at bosætte sig. I 2001 angav 170.780 canadiere – ca. en halv procent af den samlede canadiske befolkning – at være af dansk oprindelse. De fleste var spredt som enkeltpersoner eller småfamilier over hele landet. Byen New Danmark i den østcanadiske provins New Brunswick opstod i 1872 og udgør den primære danske bosættelse i Canada (P.B. Bojesen 1991). Her fortsatte man med at bruge dansk i op til hele fire generationer, og der blev oprettet flere folkehøjskoler, i begyndelsen med undervisning på dansk (R. Buschardt Christensen 1991; K. Kühl 2019). Men i 1990’erne talte de unge ikke længere dansk (P. Grayman 2006). De danske foreninger spredt ud over Canada blev i 1981 samlet i en paraplyorganisation (E.J.N. Lang 2005, s. 15), der i 2012 omfattede ca. 40 foreninger. Mange af deres medlemmer synes at være nyligt indvandrede. Kun for nyligt flyttede danskere til fransksprogede dele af Canada; engelsk var dermed det eneste kontaktsprog af betydning.

Der findes ingen undersøgelser af det danske sprog i Canada i dag. [Efter nærværende artikel blev skrevet, er der foretaget enkelte undersøgelser af det danske sprog i Canada, i særdeleshed i byen New Denmark i provinsen New Brunswick. Se Foget Hansen mfl. 2018, Heegård Petersen mfl. 2018b, Heegård Petersen mfl. 2019 og Kühl 2019]. Woods (1991) diskuterer det danske sprogs indflydelse på engelsk i Canada, men eksemplerne er ikke baseret på et mere indgående kendskab til sprogkontakt og skal næppe tillægges stor vægt.

2.3 Argentina

Mellem 1857 og 1930 udvandrede ca. 18.000 danskere til Argentina. De bosatte sig især i de fem byer Tres Arroyos, Tandil, San Cayetano, Necochea og Buenos Aires. Allerede i 1870 var der dansksprogede skoler i Argentina (G. Kjær 1991, s. 50). Erik Dybdal Møller (1986, s. 86) skønner, at der omkring midten af 1980’erne var ca. 50.000 personer med danske rødder i Argentina.

De danske bosættelser i Argentina er kendetegnet ved, at danskerne bosatte sig i specielle danske områder, der til en vis grad var isoleret fra det argentinske samfund, og som derfor fungerede som en art enklavesamfund. Derudover blev forbindelsen til Danmark bibeholdt, idet dansk-argentinere regelmæssigt tog en del af deres uddannelse i Danmark. Indtil 1970’erne kom der ofte danske præster til Argentina. Erik Dybdal Møller, selv født i Argentina som søn af et dansk præstepar, men uddannet i Danmark, var præst i Argentina i to år fra 1990, og efter ham var præsterne enten tosprogede danskere eller spansktalende dansk-argentinere (E.D. Møller 2007, s. 159-160).

2.4 New Zealand og Australien

Bortset fra nogle få individuelle eventyrere i begyndelsen af 1800-tallet startede den danske udvandring til New Zealand i 1860’erne, og i 1871 blev den danske befolkning anslået til 250 personer. Det samlede omfang af den danske indvandring til New Zealand lader sig vanskeligt bestemme præcist. Det kan dog nævnes, at de newzealandske indvandrerstatistikker, der kun dækker tiden efter 1900, opgør den danske indvandring i årene 1900-1968 til ca. 3.500 personer. Det tilsvarende tal hos de danske emigrationsmyndigheder for samme tidsrum er kun ca. 1600 personer, og også det danske tal fra den forudgående periode (1868-1899), i alt ca. 1750, må antages at være for lavt (P. Birkelund 1990, s. 22-23). Den samlede danske indvandring til New Zealand kan således forsigtigt anslås til 6.000-7.000.

De første danskere, som fik kontakt med Australien, var sømænd, der kom allerede i 1600- og 1700-tallet (J.E. Møller 1993), men de største indvandringsbølger lå i 1880’erne og efter 1950. I Australien bor der i dag ca. 50.000 personer med danske forfædre, og ca. 5.000 skønnes regelmæssigt at tale dansk. Næsten 9.000 australiere var født i Danmark ifølge en folketælling fra 2006 (Australian Bureau of Statistics).

3. Sprogbevaring og sprogskifte

Dansk er blevet talt, sunget, skrevet og trykt i USA, men sproget bruges næppe længere af efterkommere af de store indvandringsbølger, men kun af dem, der er indvandret for nylig, og deres børn. Det samme gælder i de fleste andre immigrationslande. Det er dog forholdene i USA, der er bedst dokumenteret, og som der derfor fokuseres mest på her.

3.1 Dansk og engelsk i USA

Efter den store indvandringsbølge begyndte den anden generation, født i det nye fædreland, at tale engelsk indbyrdes, mens de fortsat talte dansk med forældregenerationen (E. Farstrup 1982, s. 25). Men der er undtagelser, fx i den danske by Dannebrog, Nebraska, hvor danske indvandrere sagtens kunne leve uden kendskab til engelsk i 1880’erne (T. Krontoft 1974, efter A. Nielsen 1962).

I diskussioner i den danske presse i USA har man kunnet læse følgende argumenter for at bevare det danske sprog: Man havde brug for dansk for at kunne læse litteratur, for at kunne deltage i religionsudøvelsen og for at kunne videregive sine erindringer. Uanset de gode intentioner og argumenter tabte dansk dog terræn til engelsk på grund af en række ydre faktorer, og da indvandringen fra Danmark tog af i 1920’erne, blev dansk mere og mere skiftet ud med engelsk (T. Krontoft 1974). En anden grund til sprogskiftet til engelsk i 1910’erne var Første Verdenskrig. Der var pres på dansk-amerikanerne og “bindestregs-amerikanerne” i det hele taget for at få dem til at vise loyalitet over for deres nye fædreland, og det skulle de blandt andet gøre i kraft af deres sprogbrug. Nogle amerikanske stater, fx Iowa, havde sågar forbudt brugen af andre sprog end engelsk i det offentlige rum, herunder i offentlige transportmidler, ved møder, i skoler og kirker og i telefonsamtaler (E. Farstrup 1982, s. 26; P. Petersen 1974). Dette forbud var meget omdiskuteret og blev kritiseret af indvandrere, især danskere – og blev ofte ignoreret.

Staterne Nebraska og Iowa vedtog i 1919, i kølvandet på Første Verdenskrig, love, der forbød skoleundervisning og religiøs undervisning på “fremmedsprog”, hvad her betyder alle andre sprog end engelsk, af personer under 16 år (H. Helweg 1920). Etniske grupper i Nebraska appellerede, delvist med succes, loven til Højesteret, da de anså den for at være i strid med forfatningen. I samme periode arbejdede den amerikanske regering på et forbud mod trykning af tidsskrifter på andre sprog end engelsk (H. Helweg 1920). Man prøvede ligefrem at forbyde alle andre sprog end engelsk i det offentlige rum, hvad der specielt blandt danskere i Iowa og Utah var en kraftig modstand imod (P. Petersen 1974; L. Henrichsen mfl. 2010).

Den sproglige assimilation skete særlig hurtigt blandt skandinaverne i Utah (L. Henrichsen mfl. 2006; W. Mulder 1957, s. 346), hvor de fleste danske indvandrere var mormoner. Mellem 1851 og 1926 flyttede mere end 25.000 skandinaver til Utah, og mere end halvdelen af dem var danskere. I 1860 var der 1.824 danskere i Utah, hvilket udgjorde ca. 5 % af befolkningen. En form af dansk blev et lingua franca eller kontaktsprog blandt skandinaver, og lokalbefolkningen havde en tendens til at kalde alle skandinaver danskere og deres sprog dansk (L. Henrichsen (under udg.). Flere skandinaviske områder i Utah blev tilsvarende kaldt Little Denmark, og der findes også en by ved navn Elsinore i Utah (W. Mulder 1957), hvor 92 % af beboerne i 1880 var danskere (L. Henrichsen mfl. 2010, s. 13). I øvrigt er skandinaviske efternavne som Christensen stadig hyppige i Utah.

På baggrund af det assimilationspres, som indvandrerne i USA var udsat for, og som også er beskrevet i H. Seljaas (1974), er det ikke overraskende, at kun 23 % af 2. generation af danskere i Utah efter 1850 havde beholdt det danske sprog. For de norske indvandrere var tallet dog endnu lavere, 16,7 %, mens hele 62,6 % i den italienske gruppe havde fastholdt deres gamle sprog. Ifølge den amerikanske folketælling for 1940 talte 20 % af første generation af danske indvandrere engelsk, mens det var tilfældet for 53 % i den 2. generation og for 93 % i den 3. generation.

Samme tendens er observeret i Clark County, Wisconsin: Danskfødte brugte mindre engelsk, og børn var hurtigere til at skifte til engelsk end voksne (H.A. Pedersen 1949). Ifølge den amerikanske folketælling fra 1970 talte 30 % af de næsten 200.000 danskfødte dansk (D.K. Watkins 1980, s. 73). I 1970’erne kunne Iver Kjær og Mogens Baumann Larsen dog rapportere, at dansk næppe taltes mere i danske indvandrerfamilier (1978, s. 189), og at der selv i danske institutioner (skoler, kirker, foreninger) ikke blev talt dansk i nogen særlig grad. Deres righoldige optagelser (M. Baumann Larsen & I. Kjær 1973, 1974a, 1974b, 1975, 1978, 1981, 1983, 1992) består mest af erindret sprog, ikke de interviewedes dagligsprog: “Og selv blandt de danskfødte findes der mange, der i dag hævder, at de ikke længere kan tale dansk” (I. Kjær & M. Baumann Larsen 1974b, s. 25).

Marianne Stølen (1993) bekræfter denne udvikling i et casestudie. Hendes etnolingvistiske undersøgelse af den dansk-amerikanske grundtvigianske forening Harmonien i Seattle, Washington (stiftet 1911) indeholder mange erindringer om og observationer af dansk sprogbrug. Mens vedtægterne i 1929 fastslog, at klubbens sprog var “uværgeligt Dansk” (af M. Stølen forklaret som: “with no exception Danish”), skrev man i 1946 – mere afdæmpet – at forhandlingerne “saa vidt muligt” skulle føres “i det danske Sprog” (M. Stølen s. 55 og 61). To år senere foreslog foreningens formand, at foreningens dilettantforestillinger blev opført udelukkende på engelsk “saa enhver kunde forstaa Stykkerne der blev spillet”, uden at det dog gav anledning til konkrete ændringer før henved 40 år senere (s. 62-63).

Omkring år 2000 var der ved Aarhus Universitetet et projekt om danskere i Nordamerika, hvortil der blev indsamlet en temmelig stor mængde video- og lydbåndsoptagelser i Californien sidst i 1990’erne. Analyser af optagelserne er dog aldrig blevet publiceret, og projektet er desværre blevet indstillet. Det har dog resulteret i to publikationer med foreløbige resultater (A. Nesser & M. Jørgensen 2001; M. Jørgensen 2002), der peger i retning af, at talesproget hos mange af de undersøgte indvandrere (alle danskfødte) ligger tæt på rigsdansk. Hos nogle er sproget dog præget af regionaldansk, og hos enkelte indeholder det tydelige dialektale træk. Noget af materialet blev også brugt i projektet “Danske stemmer” (danskestemmer.ku.dk; der kan man også finde deres projektpublikationer).

Det danske sprog viser endvidere hos de fleste, især dem der har boet længe i Amerika, tydelig påvirkning fra engelsk, både i form af låneord, låneoversættelser (som gik for rejste) og kodeskift (se nærmere i det følgende). I sproglige data finder man mest diskurspartikler som well, som hurtigt blev overtaget fra engelsk – selv i breve efter kun få måneders ophold. Derudover selvfølgelig mest lokale begreber, der var ukendte i Danmark, såsom acre (nogle gange skrevet egger, eller eggernen (K. Larsen 1912-1914, bd. 1, s. 141) eller painkiller.

Kvinderne har i øvrigt holdt længere fast på dansk end mændene (E. Farstrup 1982, s. 25), utvivlsomt fordi mændene havde mere kontakt uden for hjemmet. De, der skiftede dansk hurtigst ud, var enlige, frem for dem, der havde familie. Indvandrere, der var isoleret fra andre danskere, gik ligeledes hurtigere over til det nye sprog end indvandrere, der boede i områder med mange andre danskere. I byerne (fx Salt Lake City og Chicago) foregik sprogskiftet hurtigere end på landet (E. Farstrup 1982).

Jens Normann Jørgensen (1984) sammenlignede dansk i Texas med dansk i København blandt indvandrere. Hans observationer er udelukkende af fonetisk karakter. Danskernes sprog i Texas er præget af deres jyske dialekter og påvirket af engelsk, og man observerer især træk, der findes både på jysk og engelsk, fx udtale af hvem med h-, diftongeringer og en retroflex r-lyd.

3.2 Dansk og spansk i Argentina

Ifølge C. Sigvardt & M. Arvad Nicolaisens observationer (2011, s. 18-19) går det bedre med det danske sprog i Argentina, hvor mange over 50 år stadig taler dansk. Det samme gælder nogle få 4.- eller 5.-generationsindvandrere i 30’erne og nogle endnu yngre (se også P. Agertoft 2005). I kirkerne bruges der kun meget lidt dansk i dag, ligesom det er tilfældet i de danske foreninger og øvrige sociale fora.

Ligesom i USA foregik sprogskiftet i storbyen, her Buenos Aires, hurtigere end på landet. For nyere oplysninger, se også data indsamlet for nyligt på danskestemmer.ku.dk.

3.3 Dansk i kirken – USA

Allerede i 1850erne oversatte man i Utah mormonske religiøse tekster til dansk, inkl. salmer (W. Mulder 1957).

Ifølge Watkins (1980, s. 71) var kun et mindretal af lutherske dansk-amerikanerne i Midtvesten aktive i dansk-amerikanske menigheder (mellem 8-20 % i 1910). Alligevel spillede kirken en vigtig rolle for sprogbevaringen især i de grundtvigianske menigheder og i mindre grad i Indre Mission.

I 1925 var halvdelen af de indremissionske danske kirker gået over til engelsk i gudstjenesterne (H. Bredmose Simonsen 1993, s. 292). For dem var det ikke sproget, men budskabet der var vigtigt. Men for grundtvigianerne var sproget en vigtig del af deres identitet (M. Stølen 2010, s. 60-62), og det var både til hverdag i skolen og senere især i sommerskoler, som blev kaldt ferieskoler, hvor man prøvede at modvirke et sprogskifte. Endnu midt i 1920’erne talte man stadig dansk i grundtvigianske ungdomsorganisationer (H. Bredmose Simonsen 1993, s. 294). Grundtvigianerne prøvede at undgå et sprogskifte, fordi sproget sås som udtryk for folkets “Ejendommelighed”:

Opgives derfor det danske Sprog, opgives ogsaa dermed Muligheden for at udtrykke vort danske Særpræg. Vor Ejendommelighed som Danske vil udviskes.
(R.R. Beyergaard i Dannevirke 16.8.1899, citeret efter M. Stølen 2010, s. 49).

Nogle så det som en synd mod Gud at opgive modersmålet (H. Bredmose Simonsen 1993, s. 295). Alligevel skete der et sprogskifte i 1930’erne (T. Krontoft 1974, efter H.A. Pedersen 1949), uden tvivl på praktiske grunde og under pres af en voksende amerikansk nationalisme. Ikke desto mindre blev 43 % af de grundtvigianske gudstjenester holdt på dansk i 1940, og 16 % af de indremissionske (se også R.A. Olsen 2008).

3.4 Dansk i kirken – Argentina

Kirkerne i Argentina skiftede til spansk i løbet af 1900-tallet, først i Buenos Aires og senere i de tre kirker uden for storbyen. I 2013 var der dog stadig én kirke, i Necochea, der brugte dansk en gang om måned (E.D. Møller 1986 og personlig meddelelse).

3.5 Dansk i skolen – USA

Der var undervisning på dansk i USA både i grundtvigianske og indremissionske skoler, hvortil kom voksenundervisning på højskoler (E. Mortensen 1977). Ligesom i kirkerne var det kun et lille mindretal af dansk-amerikanere, der sendte deres børn til dansksprogede skoler. Skolerne var oftest knyttet til kirkerne eller ledet af præster.

Størsteparten af undervisningsmaterialet kom fra Danmark, men dog ikke altid. I Nebraska trykte Indre Mission både ABC-bøger og læsebøger på dansk, i hvert fald op til 1915 (E. Mortensen 1945/1979, s. 45, 50, 63).

Ejnar Farstrup (1982) giver en oversigt over danske skoler i det amerikanske Midtvesten, hvor især grundtvigianere ønskede at beholde dansk som kirke- og skolesprog. K.C. Bodholdt, der var præst i “St. Johannes danske lutherske Menighed” i Hamilton, Nebraska, skrev, at modersmålet var vigtigt, for hvis det ikke blev bevaret, ville erindringen om hjemlandet og fællesskabet forsvinde (citeret i E, Farstrup 1982, s. 23). Der var danske skoler af forskellige typer: private religiøse skoler, sommerskoler, ferieskoler og weekendskoler (T. Krontoft 1974, s. 32-33). De religiøse skoler havde deres største søgning i 1900 med 885 elever, men var helt forsvundet i 1925. Sommerskolerne havde mellem ca. 1.800 og 1.000 elever i perioden fra 1900 til 1930, mens weekendskolerne havde flere hundrede elever om lørdagen og flere tusinde om søndagen. De danske elever kunne ofte ikke forstå engelsk, når de begyndte på skolerne (E. Farstrup 1982, s. 25). Men i 1920’erne gik det hurtigt nedad for dansk: I 1923 fulgte 80 % af søndagsskoleeleverne undervisning på dansk, i 1927 var andelen 55 %, i 1930 var den 44 % og i 1950 kun 1 % (D.K. Watkins 1980, s. 72).

Skoledagen i de danske sommerskoler bestod typisk af morgensang, bøn, bibelhistorie-fortælling, læsning og skrivning på dansk, undervisning om historie og samfund og oplæsning af historier og eventyr, ofte H.C. Andersens. Man sang også sange fra Børnesangbogen (R.J. Martensen & M. Andersen 1909). I pauser og frikvarterer skulle der også tales dansk, men det var svært at gennemføre i praksis (E. Farstrup 1982, s. 26-27).

3.6 Dansk i skolen – Argentina

I Argentina var der også danske skoler i flere danske byer, men på grund af de store afstande brugte man ofte huslærere (E.D. Møller 1986, s. 81). Man oprettede også kostskoler, børneskoler og en højskole, og ligesom i USA var kirken og skolen tæt forbundet. I menigheden i byen Tandil blev der i midten af 1890’erne ligefrem dannet et slagord om afhængigheden mellem de to institutioner: “Lukker vi Skolen i dette Slægtled, kan vi lukke Kirken i det næste!” (L. Bækhøj 1948, s. 161).

4. Dansk sangtradition

4.1 USA

Rochelle Wright & Roberts L. Wright (1983) har samlet danske sange, der omhandler ud- og indvandringen, som de har oversat til engelsk. Mange af dem er oprindeligt skillingsviser, som blev sunget og solgt enkeltvis på gaden i Danmark. Udvandringen fyldte åbenbart også meget i Danmark.

Grundtvigianske sange, morgensange, festsange og lejlighedssange var blandt de øvrige traditioner der blev taget med fra Danmark både til Nordamerika og Argentina (L. Bækhøj 1948, s. 183). Marianne Stølen (1996) diskuterer sangkulturen som en bro mellem dansk og amerikansk kultur, og i senere publikationer (1997 og 2010, s. 250-252) rapporterer hun om en 115-årig dansker, født i 1882, der stadig kendte sange fra sin ungdom i Jylland. Stølen (2010) giver desuden en detaljeret analyse af den danske sangtradition i USA i tidens løb med fokus på den dansk-amerikanske sangbog Sangbog for det Danske Folk i Amerika, ved F.L. Grundtvig (almindeligt omtalt som Den Røde), som udkom i syv udgaver: den første i 1888 med 352 sange, hvoraf flere var skrevet af danskamerikanere, den sidste i 1949 med 637 sange. Den første danske sangbog, der også indeholdt sange på engelsk, og forskellig fra “Den Røde”, udkom i 1919 (M. Stølen 2010, s. 229) og afspejlede dermed allerede da de ændrede sprogkundskaber blandt indvandrerne. Den første udgave af Den Røde med sange på engelsk, heriblandt oversættelser af B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig og Chr. Winther, var 6. udgave fra 1931, der indeholdt et tillæg med 100 engelsksprogede sange. Der var også flere forskellige børnesangbøger, bl.a. P. Kjølhede, red (1884), K. Østergaard (1898) og R. J. Martensen & M. Rasmussen (1909).

Fra 1927 udkom der salmebøger og andre sangbøger til brug for dansk-amerikanere på engelsk, og så sent som i 2005 udkom der en dansk-engelsk tosproget sangbog. Endnu i dag er der (delvist) dansksprogede kor i USA i Tacoma, Washington. På deres sangaftener blandes sprogene, men næppe i den enkelte sang. Stølen aftrykker dog en sang, hvor halvdelen er på dansk og halvdelen på engelsk (s. 31), men ellers er der få sange, hvor sprogene blandes (se dog nedenfor i afsnittet “Kodeskift – i tale, sang og skrift: USA”). Sprogbevaring og sprogtab er et regelmæssigt tilbagevendende tema i sangene. (M. Stølen 2010, kap. 11-13).

I 2013 er der stadig fem menigheder, hvor dansk bruges i Canada (E.D. Møller, personlig meddelelse), men langt de fleste danske kirker bruger engelsk. I 1999 udgav Danish Church of Vancouver en sangbog med engelske oversættelser af danske salmer.

4.2 Argentina

Også i Argentina blev den danske sangtradition vedligeholdt (E.D. Møller 2007, s. 126-140), herunder danskernes særlige forkærlighed for festsange og lejlighedssange (L. Bækhøj 1948, s. 183).

5. Trykte publikationer på dansk – USA

Over 100 dansksprogede aviser og tidsskrifter (der ofte blev udgivet sammen med og for andre skandinaver) blev udgivet i USA, i mindst 15 forskellige stater – de fleste dog kun i kort tid (M.T. Marzolf 1973, 1976, 1979, 1981). Dorothy B. Skårdal (1986) nævner 200 forskellige titler. Bladene blev også sendt til Europa, og avisen Den Danske Pioneer blev flere gange i 1880’erne beslaglagt i København på grund af socialistiske synspunkter (M.T. Marzolf 1973, kap. 4); i årene 1886-1895 var der ligefrem forbud mod at indføre den til Danmark (J.D. Søllinge & N. Thomsen 1988-1991, bd. 2., s. 713). Langt de fleste titler blev udgivet i perioden mellem 1850 og 1920’erne, nogle dog helt op til 1950’erne (M.T. Marzolf 1973, appendix). L. Henrichsen (2010) og W. Mulder (1957, s 248 ff) gennemgår Utah Posten og Bikuben, som publicerede på skandinaviske sprog.

Derudover udkom der en del litterære og religiøse blade og blade for børn (E. Mortensen 1945/1979, s. 65-73). Næsten alle havde danske titler, men indholdet blev stadig mere engelsksproget, mange “dansksindede” indlæg fra læserne blev skrevet på engelsk (I. Kjær & M. Baumann Larsen 1975, s. 31). I 1945 var der stadig ti danske blade (E. Mortensen 1945/1979, s. 73). Johannes Knudsen brugte både dansk og engelsk i bladene Ungdom og Kirke og folk (T. Hansen 1989), også i 1950’erne. Det sidstnævnte, som fortsat udkommer, har nu fået en engelsk titel, Church and Life (churchandlife.org). Yderligere to danske blade udkommer stadig, men nu (næsten) udelukkende på engelsk: avisen Den Danske Pioneer, der udkommer hver fjortende dag (thedanishpioneer.com), og muligvis også ugebladet Bien (N. Thomsen og J.D. Søllinge 1988-1991, bd. 2, s. 707) (biennews.com).

Der var to danske trykkerier, et ejet af Indre Mission i Blair, Nebraska, og et grundtvigiansk i Iowa. Mark Friis-Hansen (1982) beskriver deres historie. Mellem 1877 og 1903 publicerede trykkeriet i Blair udelukkende på dansk, og i 1903 udkom deres første publikation på engelsk, en katekismus for børn, og i 1927 en engelsk bog for voksne. De unges blad udkom i 1917 med artikler på begge sprog, fordi nogle børn kun kunne læse dansk, andre kun engelsk (M. Friis-Hansen 1982, s. 42).

Før 1945 er der i alt udkommet mere end 800 dansksprogede publikationer i USA. I Enok Mortensens bibliografi (1945) finder vi dansksprogede bøger af meget forskelligt indhold, fx bøger, der giver emigranterne tips og praktiske råd, lutherske og mormonske religiøse publikationer, digtsamlinger, historiebøger, romaner, noveller, rejseerindringer, biografier, dramaer, musikbøger, grammatikker, sangbøger, håndbøger for landmænd (Malkekoens pleje og fodring, udg. i Minneapolis) samt en Brev- og Formularbog. Den første roman udkom i 1880’erne, flere årtier efter den første avis (1847). Det anslås, at der blev udgivet 300 skønlitterære titler på dansk i Amerika (D.B. Skårdal 1986).

De dansk-amerikanske tekster er aldrig blevet analyseret fra en sprogvidenskabelig vinkel (D.B. Skårdal 1976). De har dog formentlig fulgt den samme rigsdanske skriftnorm som de bøger, der blev trykt i Danmark.

Andre bibliografier over dansksprogede publikationer i USA er J.C. Bay 1915, E. Riber Christensen & J. Pedersen 1986, P.S. Friedman 1976, T. Hansen 1988, G. Hansen 1996 og R. Bartlett 1997.

6. Danske stednavne i USA og Canada

I mange amerikanske stater findes der danske stednavne, mest på mindre byer, som Denmark, Kronborg, Nysted og Rosenborg, alle i Nebraska (I. Kjær & M. Baumann Larsen 1975, s. 25). Andre danske bynavne er dannet på grundlag af danske personnavne (Jensen, Texas) eller andre danske fænomener (Dannebrog, Dannevang) eller er nydannede danske navne (Solvang). Der er også nogle få stednavne i Canada (Jensen Creek, Hansen, New Denmark), men tilsyneladende ingen i Australien, New Zealand eller Argentina.

7. Udvandrerdanske særtræk i USA og Australien

De bedst dokumenterede former for udvandrerdansk er sproget hos danskere i Nordamerika, som derfor betragtes nærmere i dette afsnit. Der er bl.a. gjort iagttagelser af indvandrernes brug af dialekt, ikke bare af deres bibeholdelse af dialekter, der er ved at forsvinde i Danmark, men også af det modsatte, en vis udligning af dialektforskelle (dialektnivellering). Derudover forekommer der tilfælde af sprogblanding af dansk og engelsk i samme samtale eller sætning – det fænomen, der kaldes kodeskift (codeswitching, codemixing). Hertil kommer også eksempler på, hvad der kunne kaldes sprogforvitring (attrition), især i anden eller tredje generation, hvor de dansktalende ikke længere behersker det danske sprog som de indfødte i Danmark, men har mistet en del af deres ordforråd og mindre hyppige konstruktioner. Der er ligeledes gjort iagttagelser af indvandrernes udtale, bl.a. deres danske accent, når de taler deres nye hjemlands sprog. De nævnte sproglige fænomener beskrives nærmere i de følgende afsnit.

Hvad angår det danske sprog i trykte bøger skrevet af dansk-amerikanere, har det ikke været muligt at foretage en nærmere undersøgelse af, i hvor høj grad det afviger fra normerne i Danmark. Det ser dog ud til, at næsten alt følger den traditionelle danske rigssprogsnorm. D. K. Watkins (1980, s. 61) bemærker således, at praktisk taget al dansk-amerikansk skønlitteratur er skrevet i samtidens danske standardsprog, hvad der også stemmer godt overens med oplysninger hos D.B. Skårdal (1986, s. 59) om, at dansk-amerikanske bøger blev redigeret i Danmark, før de kunne trykkes. Man brugte også fodnoter og ordlister (engelsk-dansk) for at forklare amerikaniserede begreber for det danske publikum.

I den dansk-amerikanske skønlitteratur kan der forekomme amerikanskpræget dansk talesprog i dialoger, men ifølge D.K. Watkins (1980, s. 61) indeholder de kun et begrænset antal forudsigelige dialektmarkører. Watkins mener, at dialekttrækkene er udeladt bevidst, men det kunne også være udtryk for, at der faktisk er sket en nivellering af dialektforskellene i de danske indvandreres talesprog. Dette kommer også til udtryk i det følgende.

7.1 Bevarelse af danske dialekter – USA

Sprogforskerne i 1900-tallet havde håbet at finde “rene” danske dialekter hos udvandrerne i USA, men der var skuffende lidt at finde. Mange af indvandrerne havde skiftet til en mere rigsdansklignende norm, mens andre blandede dansk med engelsk. Den nyligt indvandrede landmandskone Jensine Rasmussen-Johansen kunne dog i 1909 i et brev fra Canada berette, at hun havde mødt en dansk familie fra USA, hvis jyske dialekt var så stærk, at hun næppe kunne forstå dem (K. Larsen 1912-1914, bd. 1, s. 168). Kristian Hvidt bringer i bogen Danske veje vestpå et citat fra en danskfødt jysk mælkemand, der i Chicago i 1880’erne talte et jyskpræget dansk med leksikalsk påvirkning fra engelsk:

Han haar baade døbt og konfirmiret aa married mæ. Den Daw wi sku marry, kom han hen øwer a field, jumped æ creek, gik op te æ Hus aa stak hans Hue ind ai æ Winner aa søj: Go Daw, je will da saa gjaen si den lille girl, der skal marry.
(K. Hvidt 1976, s. 303; citat af præsten M.C. Hansen i Chicago i 1880erne)
(engelske ord kursiveret (PB))

I. Kjær & M. Baumann Larsen (1992, s. 107) rapporterer tilsvarende om to landsbyer med indvandrere fra Thy, der undtagelsesvis havde bevaret deres dialekt – som dog også her var påvirket af engelsk. Samme forfattere beretter andetsteds (1978, s. 190) om tilfælde af latterliggørelse af dialekttalende i Midtvesten, hvad der også har kunnet bidrage til dialekternes forsvinden (se nærmere nedenfor i afsnittet “Dialektnivellering: USA”).

7.2 Engelsk med dansk accent – og dansk med engelsk: USA og Australien

Det er velkendt, at man bevarer sit modersmåls accent på et andetsprog, når man først lærer det som voksen. Der har da også været en del iagttagelser af og bemærkninger om danskernes accent. Her er fx en parodi på hvad man forstillede var en dansk mormons udtale af engelsk i Utah i 1800-tallet:

Are you trying to say dat de Lord can’t speak Danish? If so, please to gif me de reference. I tell you vhat I vill do. Ve vill haf meetings in both languages (…) Ve haf alvays hearn speaking more dan one language is a sign of an educated man.

(W.J. Adams 1999, citeret i L. Henrichsen mfl. 2010, s. 9, note 23).

Teksten tyder på fonetisk interferens i engelsk fra dansk: Det engelske bløde d- i begyndelsen af et ord er således ændret til hårdt d- (klusil) i dat, dan (< that, than), og stemte konsonanter i slutningen af ord bliver ustemte: gif, haf (< give, have). Derudover er der ikke brugt w- (bilabialt) som på engelsk (eller som i vest- og nordjysk), men v- (labiodentalt): vhat, vill, ve (< what, will, we). Disse tre fænomener er i øvrigt almindelige i forbindelse med sprogskifte, i dette tilfælde sprogskifte fra bl.a. skandinaviske sprog til engelsk, hvor modermålets fonetiske træk påvirker deres nye sprog. Stavemåden both kunne tyde på, at der er brugt samme slutkonsonant som i den korrekte engelske udtale af ordet, men det kan også være en forglemmelse fra den, der har skrevet teksten ned.

Bent Søndergaard (1997a) har undersøgt forekomsten af to fonetisk forskellige l’er, et mørkt l, der i engelsk bruges i ord som hall, og et lyst l, der i engelsk bruges i fx clear, og som er den l-lyd, der normalt bruges i dansk. De to l’er forekommer i dansk både hos engelsktalende, der har lært sig godt dansk, og hos dansk-australiere, der har dansk som modersmål, og som har brugen af mørkt l som deres eneste iørefaldende afvigelse fra dansk i Danmark. Mørkt l hos dansktalende er specielt hyppigt i ord, der findes både i dansk og engelsk, som eksempel/example, hvad der har bestyrket Søndergaard i hans opfattelse af, at der er tale om en indflydelse fra engelsk.

Der foreligger desuden anekdotiske optegnelser om engelsk og spansk accent i udvandrernes dansk, selv hos danskfødte udvandrere, men der er ingen egentlige undersøgelser før efter 2013 (se danskestemmer.ku.dk for en opdatering).

7.3 Dialektnivellering – USA

Iver Kjær og Mogens Baumann Larsen tog som tidligere nævnt til USA for at finde forsvundne danske dialekter, men i stedet for det fandt de ud af, at indvandrere, der i Danmark havde været udelukkende dialekttalende, i USA talte et dansk, der lå meget tættere på dansk rigsmål end på deres oprindelige dialekt (1978, s. 190). Man kan bl.a. forklare dette med, at de grupper af danskere, der rejste til den nye verden, sjældent kom fra det samme område, men fra forskellige områder med vidt forskellige dialekter, hvad der kunne trække i retning af en vis dialektal tilnærmelse. At der ligeledes forekom en del latterliggørelse af dialekttalende blandt udvandrede danskere, trak i samme retning, ligesom det også var i det rigsdanske standardsprogs favør, at man brugte det danske skriftsprog som fælles ramme. Dialekterne havde generelt lav status, amerikansk-engelsk høj, og rigsdansk lå derimellem. Kirken med uddannede danske præster har sikkert også spillet en rolle. Derudover har brugen af dialekt som markør af lokal identitet næppe spillet samme rolle i den nye verden, som den gjorde i hjemlandet.

I. Kjær & M. Baumann Larsen (1978, s. 190) optog desuden nogle afvigende udtaleformer, der peger på de skrevne ord som norm, fx hårdt g (klusil) i ordet krigen og tungerods-r (uvulært) i jorden, dvs. i ord, hvor de to konsonanter ikke udtales i dialekter eller standarddansk. Disse udtaler kunne også tyde på påvirkning fra andre sprog end engelsk såsom tysk eller andre skandinaviske sprog. Muligvis spillede skriftsprogsnormer også en rolle.

I Midtvesten valgte skandinaver ofte at bosætte sig de samme steder, og der var en del samkvem mellem indvandrerne fra de nordiske lande (D.K. Watkins 1980). Man havde fx fælles foreninger og butikker og udgav fælles publikationer, og der må have været en vis gensidig påvirkning af sprogene. Einar Haugen (1989) har fx beskrevet sprogbrugen hos den norskfødte Ole Edvart Rølvaag, der som 20-årig udvandrede til North Dakota, og som i et bogmanuskript skrevet på bokmål viste påvirkning fra dansk ved fx at skrive ingen brøt sig ’no one cared’ (jf. dansk brød (sig om); på norsk hedder det brydde.

7.4 Syntaktisk og semantisk indvirkning på dansk – USA

Marianne Stølen har peget på engelsk indflydelse på amerikansk-dansk i sangskatten i fx titlen “Vel, Jeg er en Dansk-Amerikaner” med den ikke-danske brug af vel som introduktion til en samtale efter mønster af det engelske well (2010, s. 66). Man ville heller ikke bruge den ubestemte artikel en i forbindelsen “Jeg er en Dansk-Amerikaner” i Danmark.

Samme forfatter har observeret eksempler på syntaktisk og semantisk påvirkning i referater af møder i en dansk forening i USA (M. Stølen 1993, s. 88 ff.). Hun har bl.a. registreret brug af være-passiv på bekostning af blive-passiv: “Sekretærens rapport var godkendt”. Og hun har ligeledes noteret betydningsændringer som fx verbet gaa brugt i betydningen ’køre’, svarende til engelsk go, kalde brugt i betydningen ’besøge’ (eng. call) og rejse for ’opdrage’ (eng. raise). Der er også eksempler på kombinationer af danske og engelske ord som i Farvel Party (eng. farewell party) og banana-snitter ’bananmadder’, og udtrykket glad time er brugt svarende til happy hour. Der forekommer desuden brug af engelske verber i danske omgivelser i mødereferaterne, fx

Der blev allotered 50 Dollars til Hjemmet (eng. allot ’tildele’).
X havde donated 15 dollars til dette Formaal (eng. donate ’donere’).
X tilbød at staine Dørene (eng. stain ’bejdse’).
(M. Stølen 1993, s. 97).

Der er flere eksempler, også på andre former for påvirkning. Alt i alt er den engelske påvirkning i mødereferaterne dog relativt begrænset – bevarelsen af godt dansk er da også et af den pågældende forenings formål.

I breve, især breve, der er skrevet mange år efter udvandringen og af 2.-generation, finder man jævnligt engelsk påvirkning på både ordforråd og ordstilling:

Saa kan man ikke hjælpe det (’lade være med’)
(K. Larsen 1914 bd. 4, s. 6)

Jeg tænker at Alting er saa forandret at vi vil ikke lide det der Hjemme.
(Brev fra 1870’erne fra Karen Puggard, citeret efter P. Buchholtz 2011, s. 57).

I samme kilde finder man også engelskpåvirkede oversættelser af udtryk og fraser, som i fx lave penge ’tjene penge’, baseret på make money, eller har at ’skal’ (vi har at blive bange ’vi skal være bange’ (eng. we have to be scared). D.K. Watkins (1980, s. 61-62) anfører tilsvarende en række eksempler på låneoversættelser af engelske udtryk i ikke-skønlitterære danske tekster skrevet af indvandrede danskere, fx Jeg kan ikke hjælpe det ’jeg kan ikke gøre andet’ (eng. I can’t help it), Jeg så hende hjem ’jeg fulgte hende hjem’ (eng. I saw her home) og Giv mig et smalt glas ’giv mig et lille glas’ (eng. Give me a small glass). Watkins betragter dog den interferens, som eksemplerne kan ses som udtryk for, som relativt begrænset.

7.5 Engelske ord i dansk – USA og Australien

Sange, breve og bøger forfattet af danske indvandrere i USA indeholder en del eksempler på engelske ord i overvejende danske omgivelser. I det følgende anføres nogle eksempler fra især breve. Nogle gange forklares ordene, fx i dette brev fra Jens Lind fra 1882: “Her kjørte vi saa til med ’Realroaden’ (Jernbanen)” (J. Holm 2003, s. 22). Nogle gange markeres de engelske ord som fremmedord med anførselstegn og forklares eventuelt også, som det er tilfældet med flatbrok (eng. flat broke) i dette citat:

“Gaa til San Francisco og se den hvide Elefant “Jombo” og dø saa” var et Mundheld, som blev brugt meget i Winnemucca. Ja, jeg kom der, og blev [jeg] ikke død, saa blev jeg i det mindste “flatbrok” (spillet Fallit), og det var en drøj Tid, de 2½ Maaned jeg var der.
(Brev fra 1886 fra Valdemar Lyngby, citeret i K. Larsen 1912-1914, bd. 2, s. 180-181).

At indslag af engelske ord i udvandrernes talesprog kan være meget hyppige, peger også Bent Søndergaard undersøgelser af dansk-australieres sprog på. Han anfører bl.a. (1997b) eksempler som salesman og vacuum cleaner, men nævner også diskursrelaterede elementer som eventually brugt med samme betydning som det danske eventuelt.

Stavningen af de engelske ord er for dem, der ikke har lært at skrive engelsk, et problem, og man finder fx stavemåder som vork for work, Pejnkiller for painkiller, aalrejt for allright og Sonnerfaarbets for son of a bitch (breve fra omkring 1907 fra Hans Rasmussen, citeret i K. Larsen 1912, bd. 1, s. 134, 141, 144). Andre eksempler (D.K. Watkins 1980, s. 61) er løjeren ’sagføreren’ (eng. the lawyer), weierfensen ’pigtrådshegnet’ (eng. the wire fence), jumpe ’hoppe’ (eng. jump). Brugen af disse ord i skriftlige danske tekster tyder vel på, at de også var almindeligt brugt i mundtlig sprogbrug.

7.6 Kodeskift i tale, sang og skrift – USA

Allerede i 1800-tallet var der danskere, der kunne berette om kodeskift i den lokale sprogbrug i Amerika, eller som de selv udtrykte det, havde bemærket, at andre indvandrede danskere talte et “Pluddervælsk” eller en “underlig Blanding af daarligt Dansk og endnu daarligere Engelsk” (Adam Dan i 1900, citeret i M. Stølen 2010, s. 65).

I de dansk-amerikanske sange, der er blevet undersøgt af Marianne Stølen (2010), finder man forholdsvis lidt engelsk, og det engelsk, der er, er der mest for at give en humoristisk effekt, således i en sang fra 1899 med engelske fraser som never mind, for pity’s sake ’for guds skyld’, by Golly ’gud’, ’ih, du store’. Det tyder på en temmelig normativ sprogbrug med en idé om “ren” dansk. Flere eksempler findes også i M. Stølen 1993, s. 104 ff. Også i lejlighedssange fra Seattle, Washington, finder man undertiden engelske indslag brugt bevidst for at opnå en humoristisk effekt, fx

Chris og Maria paa Queen Anna Hill
Goodness de giver mig altid en Thrill
(M. Stølen 1992, s. 222).

I Aftenskole Emmy
i Vinter gik vi dette si’er
og lærte engelsk tem’li
godt, hun en expert bli’er
’she speaks a perfect lingo,
perfect lingo
with lots of pep and bingo
yes! English spoken here’.
(M. Stølen 1992, s. 225).

Den samme forfatter, der digtede de lejlighedssange, som de nævnte eksempler stammer fra (Karen), skrev også mødereferater, men de var til gengæld næsten uden eksempler på kodeskift.

Da lejlighedssangenes publikum typisk var tosprogede, var der vel ingen forståelsesmæssig grund til at lade være med at bruge engelsk i dem. I breve til slægtninge i Danmark måtte man til gengæld forvente, at brevmodtagere ikke kunne engelsk, og at brevskriverne derfor ville søge at undgå at bruge engelsk. Langt de fleste breve er da også skrevet på rent dansk, men ikke altid. Jo længere brevskriveren har været i Amerika, jo flere engelske ord og fraser sniger der sig ind i brevene hjemad. Eksempler som de følgende kan tyde på, at brevskriveren har glemt at tage hensyn til modtagernes manglende engelskkundskaber (eller at hun selv ikke længere oplever de engelske indslag som ikke-danske elementer):

Hvorledes er Rigmor getting along, jeg haaber alright.
Det er næsten impossible to keep varme her i mine room.
(Fra breve skrevet 1912 af “Marie”, citeret i P. Buchholtz 2011, s. 58).

I. Stølen (1993) nævner hyppigt kodeskift blandt dansk-amerikanere, men giver desværre kun få eksempler. Fra et mødereferat (skrevet af en anden sekretær end den tidligere nævnte Karen) kan dog nævnes

X rapporterede the Sisterhood Bloodbank was very low og bad hvem der kunde give en pint of Blod om at give.
(M. Stølen 1993, s. 100).

I dansk-amerikaneres talesprog kan mængden af engelsk blive overvældende, selv i samtaler med interviewere fra Danmark, og Iver Kjær og Mogens Baumann Larsen har i deres mange optagelser en del eksempler på markante indslag af engelsk. Undertiden var det end ikke klart, om den interviewedes basissprog var dansk eller engelsk. Her følger nogle eksempler, med det mindst engelskpåvirkede først og det mest ekstreme til sidst:

Så hvad de pakker møbler i, og stuff like this, see, og der var to af dem, og der havde de kakkelovne i, køkkenkakkelovne, så stoppede de to gange om dagen, en gang om formiddagen og en gang om eftermiddagen ude på prærien, så stoppede de dér, og vi rendte ud på prærien, for at vi kunne få noget at brænde i stoven, der var ingen, der var ingen kul, see, så vi, jeg var bare en dreng, så vi rendte, men ikke mig alene.
(I. Kjær & M. Baumann Larsen 1974b, s. 26).

Jeg havde gæs, fordi jeg ville have puder for mine døtre, når de blev gift engang og have good varm sengetøj for dem, så jeg havde gæs for, for flere år. De nasty ting, messy ting to have på en farm, de messer alt over, græssede op in vor garden and vi kan ikke sige et ord, eller tale højt, de, de snakker med.
(I. Kjær & M. Baumann Larsen 1975, s. 31).

I’ll tell you in Denmark det koster så terrible much when de er finished with eight grade school, then de går ind til highere school, der er very expensive.
(I. Kjær & M. Baumann Larsen 1974a, s. 424).

I. Kjær og M. Baumann Larsen gjorde i øvrigt også den iagttagelse, at sprogblanding var meget hyppigere blandt dansk-amerikanere end blandt de svenske og norske indvandrere (1978, s. 191).

Også hos de nyeste generationer af indvandrere og deres børn kan man iagttage kodeskift. Det ses bl.a. i et casestudie fra USA af en treårig pige, der har dansktalende forældre, og som passes i engelsksproget dagpleje (J. Petersen 1988). Som oftest holder hun sine to sprog adskilt, men når hun blander dem, er det altid sådan, at danske indholdsord kombineres med engelske grammatiske elementer (de sidstnævnte markeret med versaler): MY næse, HIS øjne, THE dukke, borS (dvs. verbalformen bor + engelsk præsens-s), vaskING, fåING, øjeS (pluralis), TO tegne, DID save, COULD klistre. Der er som nævnt tale om et casestudie, og det er ikke til at vide, om dette mønster er typisk for dansk-amerikanske børn eller unik for den pågældende pige. 

8. Andre sprogkontakter

8.1 Spansk og dansk i Argentina

Der er stadig indfødte argentinere, der taler dansk, og alle dansktalende i Argentina kan antages at være tosprogede. Se danskestemmer.ku.dk/dansk-i-argentina/. Forhenværende skolelærer Lars Bækhøj, født i Argentina, husker, at skolebørn talte begge sprog uden at blande dem. De talte dansk derhjemme og spansk på gaden: “Børnene slog let fra det ene Sprog over i det andet uden at blande dem sammen” (L. Bækhøj 1948, s. 164).

Allerede i 1870 var der dansksprogede skoler (G. Kjær 1991, s. 50), og i 1880’erne trykte man en Dansk-spansk Tolk (A. Amondsen 1882), så danskerne kunne begå sig også på spansk. Bogen blev genoptrykt flere gange. Som nævnt ovenfor rejste nogle dansk-argentinere til Danmark for at tage en uddannelse til præst, lærer eller andet, et mønster der går tilbage til ca. 1900 (G. Kjær 1991, s. 63). De yngre generationer taler ikke længere dansk derhjemme, men flere lærer det i skolerne eller i deres fritid. Nogle 3.-generations-indvandrere, nu ældre mennesker, har stadig dansk som hovedsprog, og de læser danske aviser. I 1970’erne var undervisningssproget på skolen i Tres Arroyos blevet spansk, mens det nogle årtier før stadig var dansk (G. Kjær 1991, s. 69-71).

Tidligere var der en del publikationer på dansk, såsom Tandils Tidende, Norden, Skandinaven og Syd og Nord (Bækhøj 1948, s. 238 ff.). Det trykte dansk var nogle gange præget af dialektal indflydelse (Vandspænderne for Vandspandene), men generelt var det “godt dansk” (L. Bækhøj 1948, s. 179). Flere menigheder opbyggede skandinaviske biblioteker, nogle med flere hundrede bind (G. Kjær 1991, s. 64). Oplysninger rettet mod det danske mindretal publiceres nu til dags udelukkende på spansk, og selvom man føler en tilknytning til Danmark, er spansk blevet hovedsproget (A. Erdem 2007; E.D. Møller 2007; C. Sigvardt & M.A. Nicolaisen 2011; danskestemmer.ku.dk/dansk-i-argentina/).

Der er dansk-argentinere, der kodeskifter. Det fremgår bl.a. af denne udtalelse fra 2004 af den 87-årige 3.-generations-indvandrer Irma Henriksen i Tres Arraoyos:

Jeg kan tale dansk, hvis du vil have det, men du skal også vide, at jeg kan blande sprogene. Det er ikke helt så nemt at være tosproget. Der sker tit, at jeg går over til spansk, som jo er mit modersmål.
(A. Erdem 2007, s. 48).

Det nævnes også, at nogle taler godt dansk med spansk accent: “Mirna taler et enkelt og smukt dansk med spansk accent, som gør hendes danske vokaler musikalske og levende” (A. Erdem 2007, s. 64). I flere tilfælde lærte kvinderne slet ikke spansk, selvom de havde boet i Argentina i 60 år (s. 65-66 og 104). Erdem interviewede fx en argentinsk kvinde, der havde lært dansk for at kunne tale med den danske frue på gården, hvor hun var ansat (s. 102 ff.). Erik Dybdal Møller (personlig meddelelse) husker, at danske besøgende blev forvirrede, når de lokale argentina-danskere oversatte spansk “hasta luego” ikke som “til sidenhen”, men “til side”. Diskursmarkører som fx bueno bruges ofte af dansk-argentinere som indledning af en samtale.

Ifølge Y. Hipperdinger & E.M. Rigatuso (1996) var det danske indvandrere (og volga-tyskere), der i længst tid holdt fast på deres sprog i Argentina, idet efterkommere i flere generationer fortsat med at tale dansk som modersmål (ved siden af spansk).

8.2 Kodeskift og interferens – engelsk-dansk i Australien

Ifølge J. Witthøft Nielsen (1991) skiftede danske indvandrere hurtigt til engelsk i Australien. Takket være Bent Søndergaards feltarbejde i Australien i 1994 er australsk dansk forholdsvis godt dokumenteret med optagelser af næsten 100 personer. Materialet er blevet analyseret både sociolingvistisk, fx om grundene til sprogskifte i individuelle familier (B. Søndergaard & C. Norrby 2006), og med henblik på kodeskift og fonologi (B. Søndergaard 1997a) og syntaktisk interferens (B. Søndergaard 1997b). De udvandrerdanske særtræk i Australien ligner dem, der er rapporteret for USA, fx “jeg føler mig dansker”, uden “som” (B. Søndergaard 1996, s. 551-552).

8.3 Danskere og indianere – USA og Canada

Kontakter mellem danskere og nordamerikanske indianere er aldrig blevet systematisk undersøgt, og de sproglige observationer i det følgende er derfor kun en begyndelse.

En del danskere bosatte sig tæt på indianere. Nogle var missionærer – fx John Marken Nielsen, der bosatte sig hos cherokee’erne (J. Marken Nielsen 1983) – og man kan antage, at de har lært noget af de pågældende indianeres sprog. Men selv en dansker som Detlev Leegskov, der giftede sig med en cherokee, lærte ikke sproget, men måtte bruge tolk (J. Marken Nielsen 1983). Hans Rasmussen har beskrevet sine gode erfaringer med cree-indianere omkring Prince Albert, Saskatchewan, Canada, trods fordomme hos de lokale om indianere (K. Larsen 1912-1914, bd. 1, s. 106). Og Valborg Gertsen har tilsvarende berettet, at de “got along very well with [the Indians]”i Yellowknife, Northwest Territories, Canada (B.F. Larsen (red.) 2000, s. 102). Wilhelm Jensen (1898-1899, s.754) fortæller, at han, da han tiltalte nogle Colville salish-indianere på engelsk, fik svaret halocumtuks ’forstår ikke’ på chinook jargon, et pidginsprog fra Norvestkysten og indlandet (G. Lang 2008; Grand Ronde, 2012), som han åbenbart forstod. Niels Laurits Nielsen havde også lært samme sprog inden 1900 (J. Marken Nielsen 1983), og nordjyden Ulrick E. Fries lærte sproget efter 1900 og citerede det hyppigt i sin bog (U.E. Fries 1951). Også i Utah var der flere danske 2.-generations-indvandrere, der lærte det lokale indianersprog. I et brev fra 1856 kan der læses, at de fleste danske børn og unge mormoner lærte temmelig godt engelsk og “indiansk” (W. Mulder 1957, s. 249, 346). Flere indianere i Nordvesten har i øvrigt danske efternavne som fx Rasmussen. Alis Pakki Chipps (født Rasmussen) flyttede som teenager til Canada, hvor hun lærte flere indianersprog, især Wakashan-sproget Dididaht. (For en kort biografi se: fischerholm.dk/winfam/wholm/per00132.htm).

9. Konklusioner og perspektiver

Sprogsituationen i USA er klart bedst kendt, og der er også nogle sociolingvistiske data om Argentina og Australien, mens der ikke er meget kendt om det danske sprog i Canada (se dog K. Kühl 2019) og New Zealand. I områder, hvor der var mange danskere, er dansk blevet talt længst, men generelt gik danskere meget hurtigt over til at tale engelsk eller spansk, ofte hurtigere end andre grupper (I. Kjær & M. Baumann Larsen 1978, s. 189; M.T. Marzolf 1973, s. 1). Selvom der var et udbredt ønske om sprogbevaring, forventede man ofte, at andre tog sig af det.

Blandt danskere, der holdt fast i dansk, finder man en del ændringer i deres sprog. Der var en tendens til at bevæge sig væk fra de traditionelle dialekter. Derudover blev sproget påvirket af engelsk og spansk, og i USA var der sandsynligvis en vis indbyrdes påvirkning mellem de skandinaviske sprog.

Det var mest diskurspartikler som well, som hurtigt blev overtaget fra engelsk – selv i breve efter få måneders ophold. Derudover selvfølgelig mest lokale begreber, der var ukendte i Danmark, såsom fx acre. Der var kun i ringe grad fonologisk indflydelse, men især hos senere generationer, ikke så meget hos de danskfødte.

Sprogskiftet viser sig også i skriftsprog. Sange, bøger og rapporter fra møder i danske foreninger viser mindst påvirkning, mens breve ofte viser engelske ord, også hvor danske ord med den samme betydning eksisterer. Talesprog blev mest påvirket af engelsk, især hos dem, der brugte dansk sjældent. I nogle tilfælde var påvirkningen så stærk, at det er svært at sige, om de faktisk prøvede at tale dansk eller engelsk.

Vi kan afslutte med et digt fra 1900, som beskriver skiftet til engelsk, men med en vis melankolsk tone:

Dansk kan jeg nu knapt forstaa
Engelsk er min Tankes Strøm
Engelsk er jo nu selv min Drøm!
(ca. 1900; M. Stølen 2010, s. 75)

Tak

Jeg er taknemmelig for hjælp og kommentar fra Per Agertoft, Charlotte Appel, Kristoffer Friis Bøegh, Karen Kiil Brøcker, Sebastian Dyhr, Lynn Henrichsen, Mikala Jørgensen, Erik Dybdal Møller, Torben Tvorup Christensen og redaktionen. De er ikke ansvarlige for indholdet.

En stor samling af fotografier, lydoptagelser, breve og filmoptagelser af danske udvandrere er nu tilgængelig på udvandrerarkivet.dk. Ældre og nyere lydoptagelser kan også høres på danskestemmer.ku.dk.

Litteratur

Adams, William Jenson 1999: Sanpete Tales: Humorous Folklore from Central Utah.

Agertoft, Per 2005: Danskhed på Pampaen 1875-1950. En undersøgelse af aktører, strukturer og diskurser i udviklingen af en dansk-argentinsk identitet i provinsen Buenos Aires. Speciale, Aarhus Universitet, Historie og Områdestudier.

Amondsen, A. 1882: Dansk-spansk Tolk.

Australian Bureau of Statistics: abs.gov.au/websitedbs/censushome.nsf/home/cowsredirect.

Bartlett, Ruth 1997: A Guide to the North American Collections of the Danish Emigration Archives.

Baumann Larsen, Mogens & Kjær, Iver 1978: “Norms in Danish-American”. Weinstock, John (red.): The Nordic Languages and Modern Linguistics 3. Proceedings of the Third International Conference of Nordic and General Linguistics. The University of Texas at Austin April 5-9, 1976, s. 192-194.

Bay, J. Christian 1915: Denmark in English and American Literature.

Bender, Henning 2007: Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark. henningbender.dk/uf/80000_89999/85186/5a576236b5a847c7d40fcaaf5e6cf37d.pdf

Bender, Henning & Larsen, Birgit (red.) 1990: Danish Emigration to New Zealand.

Bender, Henning & Larsen, Birgit Flemming (red.) 1991: Danish Emigration to Canada.

Bille, John H. 1896-1897: “A History of the Danes in America”. Transactions of the Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, bd. 11, s.1-41.

Birkelund, Peter 1990: “Danish Emigration to New Zealand”. H. Bender & B. Larsen (red.), s. 12-23.

Bobjerg, A. 1909: “Danskernes Antal og Udbredelse i de Forenede Stater”. Geografisk Tidsskrift, bd. 20, s. 84-91.

Bojesen, Palle Bo 1991: “New Denmark – The Oldest Danish Colony in Canada”. H. Bender & B.F. Larsen (red.), s. 49-70.

Bredmose Simonsen, Henrik 1993: “Differences in Cultural Assimilation in Similar Danish Immigrant Communities. The Case of the Grundtvigians and Inner Mission Supporters”. B.F. Larsen mfl. (red.), s. 287-298.

Bridge: The Bridge, Journal of the Danish American Heritage Society.

Buchholtz, Pernille 2011: Danske kvinders udvandring til USA, 1860-1914. En historisk undersøgelse af assimilationsprocesser med udgangspunkt i private brevkorrespondancer. Speciale, Københavns Universitet, Historie.

Buschardt Christensen, Rolf 1991: “Danish Folk Schools in Canada”. H. Bender & B.F. Larsen (red.), s. 106-124.

Bækhøj, Lars 1948: Danske i Argentina.

Bøegh, Kristoffer Friis. 2018: “Spor fra dansk i De Amerikanske Jomfruøers engelsk-kreolsk”. Mål & Mæle 39. årg, nr. 2: 24-29.

Carlsen, Jørn 1991: “Jens Munk’s Search for the Northwest Passage. The Winter of 1619-20 at Nova Dania, Manitoba”. H. Bender & B.F. Larsen (red.), s. 22-35.

Danish Church of Vancouver 1999: Grant me, God, the Gift of Singing.

Danish Laws 1756 = The Danish Laws, or, The Code of Christian the Fifth / Faithfully Translated for the Use of the English Inhabitants of the Danish Settlements in America.

Danmarks Statistik 2000: “Fra udvandringsland til indvandringsland”. Befolkningen i 150 år, s. 47-58. 

Dyhr, Sebastian Adorján 2001: J.M. Magens: Grammatik over det creolske sprog i en lingvistisk og historisk kontekst. Speciale, Aarhus Universitet, Lingvistik.

Erdem, Adil 2007: Indvandrernes paradis. Danske rødder i Argentina.

Farstrup, Ejnar 1982: Language Transition and Danish Children’s Schools in the U.S. The Bridge, bd. 5, nr. 1, s. 21-32.

Felix, Axel [pseudonym for H.P.C. Hansen] 1852-1855: Langt fra Danmark.

Foget Hansen, Gert mfl. 2018: “Kan nordamerikadansk betegnes som en varietet af dansk?” Karoli Christensen, Tanya mfl. (red.): Dansk i det 20. århundrede, s. 121-134.

Friedman, Philip S. 1976: “A Danish-American Bibliography”. Scandinavian Studies, bd. 48, nr. 4, s. 441-444.

Fries, U.E. 1951: From Copenhagen to Okanogan.

Friis-Hansen, Mark 1982: “Bring…the Books. Notes on the Danish Lutheran Publishing House, 1873-1963”. The Bridge, bd. 5, nr. 2, s. 33-44.

Grand Ronde: Confederated Tribes. 2012. Chinuk Wawa / kakwa nsayka ulman-tilixam łaska munk-kəmtəks nsayka / As Our Elders Teach Us to Speak It. The Chinuk Wawa Dictionary Project.

Grayman, Pia 2006: A sense of Danish Identity in New Denmark, New Brunswick. Thesis, Trent University, Peterborough, Ontario.

Grundtvig, F.L. (red.) 1888: Sangbog for det Danske Folk i Amerika [= Den Røde].

Hansen, Gregory 1996: “Annotated Bibliography of Resources for Researching Danish American Folklife”. The Bridge, bd. 19, nr. 1, s. 93-114.

Hansen, H.P.C. = Felix, Alex 1852-1855.

Hansen, Thorvald 1988: Danish Immigrant Archival Listing: A Guide to Source Materials Related to the Danish Immigrant in America to be Found in Repositories in the United States, Canada, and Denmark.

Hansen, Thorvald 1989: “A Bilingual Editor”. The Bridge, bd. 12, nr. 2, s. 25-29.

Haugen, Einar 1989: “Rølvaag’s Lost Novel”. Norwegian-American Studies, bd. 32, s. 209-220.

Heegård Petersen, Jan mfl. 2018b: “Linguistic proficiency in immigrant and heritage speakers of Danish in Argentina and North America: A quantitative approach”. Corpus Linguistics and Linguistic Theory. Netpubl. på https://doi.org/10.1515/cllt-2017-0088.

Heegård Petersen, Jan mfl. 2019: “Correlations between linguistic change and linguistic performance among heritage speakers of Danish in Argentina”. Linguistic Approaches to Bilingualism. Netpubl. på https://doi.org/10.1075/lab.17068.pet.

Helweg, Halvdan 1920: “Sprogkampen i Amerika”. Højskolebladet 1920, s. 621-624.

Henrichsen, Lynn mfl. 2006: “English-Language Learning and Native-Language Maintenance among Danish Immigrants to Utah, 1850-1930”. The Bridge, bd. 29, nr. 2, s. 62-91.

Henrichsen, Lynn mfl. 2010: “Building Community by Respecting Linguistic Diversity: Scandinavian Immigrants in Nineteenth-Century Utah”. Utah Historical Quarterly, bd. 78, nr. 1, s. 4-22.

Henrichsen, Lynn (under udg.): “Scandinavian Influences on Anthroponyms and Toponyms in Utah”. Oaks, Dalling D. (red.): Mormon Naming Patterns Book.

Hipperdinger, Yolanda H. & Rigatuso, Elizabeth M. 1996: “Dos comunidades inmigratorias conservadoras en el sudoeste bonaerense: dinamarqueses y alemanes del Volga”. International Journal of the Sociology of Language, bd. 117, s. 39-61.

Holm, Jakob (red.) 2003: Breve hjem – fra danske udvandrere 1850-1950.

Hvidt, Kristian 1971: Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914.

Hvidt, Kristian 1976: Danske veje vestpå. En bog om udvandring til Amerika.

Ingstad, Helge 1991: “The Norse Discovery of America”. H. Bender & B.F. Larsen (red.), s. 12-21.

Jensen, Wilhelm 1898-1899: “Indianerpigen Marinka. En oplevelse i “The far west””. Hver 8. Dag. Illustreret Familieblad, nr. 48, Søndagen den 27. August, s. 754-756.

Jørgensen, Mikala 2002: “Danske efterkrigsemigranter i Californien – Fortællinger om årsager til emigration”. Widell, P. & Kunøe, M. (red.): 9. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS), s. 203-213.

Kjær, Gunnar 1991: Landet bag hav. Om Argentina og om danskere og deres efterkommere i Argentina.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1972: “Dansk i Amerika”. SprogNord, s. 45-58.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1973: ““Tings gik like that”. En dansk-amerikansk tekst og et bilingvistisk analyseperspektiv”. Danske Studier, s. 108-118.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1974a: ““ De messy ting”. Om kodeskift i dansk-amerikansk”. Festskrift til Kristian Hald. Navneforskning, Dialektologi, Sproghistorie. På halvfjerdsårsdagen 9.9.1974, s. 421-430.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1974b: ““Åh, jeg hoboede”. Dansk-amerikansk og en dansk-amerikaner”. Mål og Mæle, 1. årg., nr. 3, s. 24-27.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1975: “Udvandring og sprog. Dansk i Nordamerika”. Mål og Mæle, 1. årg., nr. 4, s. 26-32.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1978: “Problems and Observations of American-Danish”. Weinstock, John (red.): The Nordic Languages and Modern Linguistics 3. Proceedings of the Third International Conference of Nordic and General Linguistics. The University of Texas at Austin April 5-9, 1976, s. 189-191.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1981: “Dansk i Dakota”. Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet, Ny Carlsbergfondet. Årsskrift 1981, s. 25-31.

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1983: “Danish in Dakota”. The Bridge, bd. 6, nr. 1, s. 5-15. (Oversættelse af 1981).

Kjær, Iver & Baumann Larsen, Mogens 1992: “The Spoken Danish Language in the U.S. From Interaction to Recollection”. B.F. Larsen & H. Bender (red.) 1992, s. 106-123.

Kjølhede, Peder (red.) 1884: Dansk Sangbog, særlig til Brug ved Börneundervisning og Söndagsskole i Amerika.

Krontoft, Torben 1974: “Factors in Assimilation: A Comparative Study”. Norwegian-American Studies. bd. 26, s. 184-205.

Kühl, Karoline 2019: “New Denmark, Canada: An exceptional case of language maintenance in a Danish immigrant settlement”. Journal of Historical Sociolinguistics, bd. 5, nr. 1, s. 1-30.

Lang, Erik John Nielsen 2005: New Denmark, New Brunswick. New Approaches in the Study of Danish Migration to Canada, 1872-1901. Upubliceret afhandling (microfiches), Carleton University, Ottawa.

Lang, George 2008: Making Wawa: The Genesis of Chinook Jargon.

Larsen, Birgit Flemming (red.) 2000: In Denmark Born – To Canada Sworn. Danish-Canadian Lives.

Larsen, Karl 1912-1914: De, der tog hjemmefra, bd. 1-4.

Marken Nielsen, John 1983: “Our Mission to the Indians”. The Bridge, bd. 6, nr. 2, s. 5-17.

Martensen, Rasmus J & Andersen, Marie 1909: Børnesangbogen. (Nævnes i Farstrup 1982, s. 28).

Marzolf, Marion T. 1973 (udg. 1979): The Danish Language Press in the United States.

Marzolf, Marion T. 1976: “The Pioneer Danish Press in Midwest America”. Scandinavian Studies, bd. 48, nr. 4, s. 426-440.

Marzolf, Marion T. 1979: “The Danish-Language Press in America”. Norwegian-American Studies. bd. 28, s. 274-289. 

Marzolf, Marion T. 1981: “The Danish-Language Press in America”. The Bridge, bd. 4, nr. 2, s. 20-30.

Masius, Hector 1733/1754: Doctor Hector Masius, Professor Theologiae, Kooninglyke Host Predikant en Consistorial Assessor in de Kooninglycke Residence Stadt Copenhagen, syne heylsaame onderwysinge en heylige betragtingen voor Christelyke communicanten, voor, by, en naar het waardige gebruyk des hoogwaardige avondmaals. Uyt het Deensche spraak overgeset, van Jochum Melchior Magens (Oversat fra dansk til nederlandsk af Jochum Melchior Magens).

Mortensen, Enok 1945/1979: Danish-American Life and Letters. Optrykt i faksimile 1979.

Mortensen, Enok 1977: Schools for Life. A Danish-American Experiment in Adult Education.

Mulder, William. 1957: Homeward to Zion. The Mormon migration from Scandinavia.

Møller, Erik Dybdal 1986: “Dansk kirkeliv i Argentina”. Dansk Kirkeliv, bd. 63, s. 74-92.

Møller, Erik Dybdal 2007: Danskere som indvandrere. Det dansk-argentinske eksempel.

Møller, Jørgen E. 1993: “The Early Danish-Australian Connection (1642-1850)”. B.F. Larsen mfl. (red.), s. 141-156.

Nakskow, Petrus Sachariae 1697/1754: The Articles of Faith, of the Holy Evangelical Church, According to the Word of God, and the Ausburg Confession. Set forth in Forty Sermons. By Magist. Petrus Sachariae Nakskow, Praepositus, and Minister of the Gospel in Jutland, in Denmark. Translated from the Original into English, by Jochum Melchior Magens.

National Geographic 19. oktober 2012: https://www.nationalgeographic.com/science/article/121019-viking-outpost-second-new-canada-science-sutherland

Nesser, Anne & Jørgensen, Mikala 2001: “A Presentation of the Project Danes in North America (DANA)”. Ureland, P.S. (red.): Global Eurolinguistics. European Languages in North America – Migration, Maintenance and Death, s. 325-339.

Nielsen, Alfred C. 1962: Life in an American Denmark.

Normann Jørgensen, Jens 1984: “The Danish Language and the Immigrant: Danevang, Texas and Ishøj-Planen, Copenhagen”. Jørgensen, J.N. (red.): Sociolinguistic Papers, s. 69-78.

Olsen, Robert A. 2008: “Danish Language and the Church”. The Bridge, bd. 31, nr. 1.

Pedersen, Harald Ansgar 1949: Acculturation among Danish and Polish Ethnic Groups in Wisconsin. Upubliceret doktorafhandling, University of Wisconsin.

Petersen, J. 1988: “Word-Internal Code-Switching Constraints in a Bilingual Child’s Grammar”. Linguistics, bd. 26, s. 479-494.

Petersen, Peter 1974: “Language and Loyalty: Governor Harding and Iowa’s Danish-Americans During World War I”. Annals of Iowa. 3rd Series, bd. 42, nr. 6, s. 405-417.

Riber Christensen, Elisabeth & Pedersen, John 1986: Bibliografi over dansk-amerikansk Udvandrerhistorie.

Røde, Den. Se Grundtvig, F.L. 1888.

Seljaas, Helge 1974: “Norwegians in “Zion” Teach Themselves English”. Norwegian-American Studies, bd. 26, s. 220-228.

Sigvardt, Camilla & Nicolaisen, Martin Arvad 2011: Danmark i det fjerne. En studie af materielle forbindelsers betydninger for dansk tilhørsforhold i Argentina. Speciale, Københavns Universitet, Antropologi.

Skårdal, Dorothy Burton 1976: “Danish-American Literature: A Call to Action”. Scandinavian Studies, bd. 48, nr. 4, s. 405-425.

Skårdal, Dorothy Burton 1986: “Danish-American Literature in Transition”. The Bridge, bd. 9, nr. 1, s. 55-69.

Stølen, Marianne 1992: “Codeswitching for Humour and Ethnic Identity: Written Danish-American Occasional Songs”. Journal of Multilingual and Multicultural Development, bd. 13, nr. 1-2, s. 215-228.

Stølen, Marianne 1993: Harmonien. An Ethnohistorical Sociolinguistic Analysis of a Danish-American Organization.

Stølen, Marianne 1996: “The Folkehøjskolesang as Site for Contact between Danish and American Languages and Cultures”. Nielsen, Hans F. & Schøsler, Lene (red.) 1994: The Origins and Development of Emigrant Languages. Proceedings from the Second Rasmus Rask Colloquium, Odense University, November 1994, s. 157-167.

Stølen, Marianne 1997: “115 år med sang på læben”. Gerontologi og Samfund, bd. 13, nr. 4, s. 79-81.

Stølen, Marianne 2010: The Story of Den Røde – A Danish-American Songbook.

Søllinge, Jette D. & Thomsen, Niels 1988-1991: De danske aviser 1634-1991, bd. 1-3. Specielt bd. 2, s. 707-727, om “Emigrantpressen”.

Søndergaard, Bent 1996: “Language Maintenance, Code Mixing, and Language Attrition: Some Observations”. Petersen, A. & Nielsen, H.F. (red.): A Frisian and Germanic Miscellany. Published in Honour of Nils Århammar (NOWELE, bd. 28-29), s. 535-555.

Søndergaard, Bent 1997a: “Danglish – lidt om “mørkt l” i australsk dansk”. Danske Studier, s. 184-186.

Søndergaard, Bent 1997b: “Syntactic Interference in Australian Danish”. Wölk, W. & de Houwer, A. (red.): Recent Studies in Contact Linguistics, s. 349-355.

Søndergaard, Bent & Norrby, Catrin 2006: “Language Maintenance and Shift in the Danish Community in Melbourne”. International Journal of the Sociology of Language, nr. 180, s. 105-121.

Watkins, Donald K. 1980: “Danes and Danish on the Great Plains: Some Sociolinguistic Aspects”. Schach, Paul (red.): Languages in Conflict. Linguistic Acculturation on the Great Plains, s. 58-76. Optrykt i The Bridge, bd. 4, nr. 2, 1981.

Witthøft Nielsen, Jens 1991: “The Danes Living Abroad: How to Keep them Danish”. Garner, M. & Martin, J. S. (red.): Australia: The Scandinavian Chapter 1788-1988, s. 22-34.

Woods, Howard B. 1991: “The Influence of Danish on Canadian English”. H. Bender & B.F. Larsen (red.), s. 177-202.

Wright, Rochelle & Wright, Robert L. 1983: Danish Emigrant Ballads and Songs.

Østergaard, Kristjan 1886: “Det danske sprog i Amerika”. Højskolebladet, s. 1552−1554.

Østergaard, Kristjan 1898: Børnesangbogen: til brug for danske børn i Amerika.

Peter Bakker 2013