Brugen af enkelt- og dobbeltkonsonant i fremmedord af typen fabrik (med hovedtryk på sidste stavelse) og typen møtrik (med bitryk på sidste stavelse).

De to fremmedordstyper fabrik (og institut og paragraf mv.) og møtrik (og punktum og atlas mv.) ligner hinanden ved at de har haft (og til dels stadig har) besvær med at falde rigtig på plads i det danske bøjningssystem: Skal der fx skrives enkelt- eller dobbeltkonsonant i bøjningsformer som fabrik(k)er, institut(t)et, møtrik(k)er, punktum(m)et? De adskiller sig imidlertid fra hinanden ved at have forskellig trykplacering – fabrik-typen har hovedtryk (stærktryk) på sidste stavelse, mens møtrik-typen har bitryk på sidste stavelse (og hovedtryk på første stavelse) – og ved at de i forskellig grad har tilpasset sig den danske hovedregel for dobbelt- og enkeltskrivning af konsonant.

Fabrik-typen

Fremmedord af fabrik-typen blev i størstedelen af perioden skrevet snart med og snart uden konsonantfordobling foran bøjningsendelse, omend med en vis overvægt af fordoblinger. Nogle eksempler fra Molbechs retskrivning (1813-1859) kan illustrere forholdet: Catholikker/Catholiker, Fabrikker, Krystaller, Parceller, Colosser, Bajonetter, Bankerotter; Kritiken, parallele, Eremiter, Minuter, Recruter.

Rask-petersensk retskrivning går her ind for at de ord “som ere optagne i vort Sprog”, fordobler konsonanten ved bøjning, fx Filosoffer, Minutter, Politikken. Det samme gør Svend Grundtvig i 1872-retskrivningens officielt anbefalede retskrivningsordbog, DHO, fra og med 2. udgave, 1880 (1. udg., 1872, indeholder ikke fremmedord af denne type), med eksempler som Paragraffer, Fabrikker, Protokoller, Programmer, Institutter, Mulatter. Og i Bek. 1889 formuleres så i § 22.3 den stadig gældende regel om obligatorisk fordobling i ord som Politikken, Attrapper, Institutter, med den – ligeledes stadig gældende – undtagelse at der efter stum kon­sonant og efter n udtalt som ng skrives enkeltkonsonant, fx Buffeter og Bassiner. Siden da har specielt typen med stum slutkonsonant ført en omskiftelig tilværelse med og uden mulighed for apostrof: Buffet’er/Buffeter, og er nu (indtil videre?) parkeret i RO 2012 med skrivemåden uden apostrof, buffeter, som den eneste korrekte.

Møtrik-typen

Fremmeord af møtrik-typen har tilsvarende vekslet mellem enkelt- og dobbeltkonsonant foran bøjningsendelsen, her dog muligvis med en beskeden overvægt af enkeltkonsonanter. Badens retskrivningsordbog (1799) har således kun skrivemåder som Biskoper, Brylluper, Faciter, Fændriker, mens der nærmest er ligevægt mellem de fundne eksempler i Molbechs ordbøger (1813-1859): Carnavaller, Biskopper, Bryllupper, Dompapper, Idrætter overfor Kanniker, Møttriker, Consuler, Dumrianer, Aspargeser. H.P. Holsts private retskrivningsordbog (1863) har relativt mange eksempler og går længere i retning af enkeltskrivning end Molbech (jf. H. Galberg Jacobsen 2010, s. 405). Rask og N.M. Petersen udtaler sig ikke om typen, men Svend Grundvig ser i DHO 1880/1882 ud til ligesom i fabrik-typen at foretrække dobbeltkonsonant: Humbuggen, Fændrikker, Møtrikker, Karnevallet, Biskopper, Dompapper, Atlasser (men Punktumer) (1880).

Eksplicit regelgivning for typen kommer først ind i billedet i Bek. 1889, der foreskriver at der som hovedregel ikke anvendes fordobling, altså Konsulen, Punktumet, Leksikoner, “undtagen i enkelte Ord, hvori den er bleven almindelig, som Biskopper, Omnibusser” (§ 22.III). De senere officielle retskrivningsordbøger følger i hovedsagen hovedreglen og videreformidler den fra 1918 og frem i ordbogens retskrivningsvejledning. Det er dog så som så med overensstemmelsen mellem reglen i retskrivningsvejledningen og ordbogens alfabetiske del, idet den sidstnævnte i adskillige ord fordobler i strid med hovedreglen. Saabys Retskrivningsordbog (SRO), 7. udg., 1918, har således Atlasser, Dumrianner, Humbug(g)en, Marskaller, Møtrikker (foruden Punktum’er og Rebus’en!).

Det lappes der på i 1925 ved at der i 2. udgave af Dansk Retskrivningsordbog (DRO), udgivet af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg, gives valgfrihed mellem enkelt- og dobbeltskrivning, fx Punktum(m)er og Leksikon(n)er. Valgfriheden slår dog kun delvis igennem i ordbogens alfabetiske del, der fortsat kun har enkeltkonsonant i fx Globuser og kun har dobbeltkonsonant i fx Møtrikker. Heller ikke i den følgende retskrivningsordbog, Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn (RO 1955), er der overensstemmelse mellem retskrivningsvejledningen og selve ordbogen. Den opnås først med Sprognævnets 2. udgave af Retskrivningsordbogen (RO 1986), der i § 10.2 afskaffer den generelle valgfrihed mellem enkelt- og dobbeltkonsonant og begrænser den til ord der ender på m og s (punktum(m)et, globus(s)en). Samtidig indføres der obligatorisk dobbeltkonsonant i ord der ender på p, t, k og hårdt g (senneppen, facittet, møtrikker, hotdoggen), og obligatorisk enkeltkonsonant i ord der ender på andre konsonanter (karnevalet, leksikoner, marmoret). Siden da er valgfriheden i princippet afskaffet ved at også ord på m og s i RO 2001 har fået obligatorisk dobbeltkonsonant: punktummet, globussen.