105. Debat om oversættelse

Debat i 1990’erne om 1992-oversættelsen af hele Bibelen. Omtalt på s. 96 i bd. 4.

Uddrag af Jens-André Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen: “Bibelforfalskning?”, Faklen nr. 1, 27. sept. 1996, s. 32-40:

Uanset vort forhold til dens indhold: Bibelen kan vi ikke slippe uden om at læse. Spørgsmålet er så, hvad det egentlig er, vi læser, når vi går i gang med den bog, som hos de danske boghandlere går under titlen Bibelen? Er det en præcis oversættelse af kildeteksterne, baseret på saglige, videnskabelige og uforudindtagede kriterier, som man vel må forvente, ikke mindst af netop den bog?

En afdækning af, hvordan den danske “Bibel” er blevet til, samt en analyse af afgørende skriftsteders behandling, levner desværre ingen tvivl om, at dette ikke er tilfældet. I stedet har Bibelselskabet produceret en bog, der grænser til regulær manipulation, hvis bevidste, men i offentligheden ukendte formål i talrige tilfælde har været at tækkes kirkelig sædvane fremfor kildetekstens ordlyd!

(s. 32)

Uddrag af Peter Wivel: “Gud”, Weekendavisen 13. febr. 1998:

Når Faklens projekt [udarbejdelse af en “strengt filologisk korrekt” nyoversættelse af den hebraiske bibel] kan lanceres under brask og bram og tages for gode varer i aviserne, skyldes det en efterhånden foruroligende mangel på viden om helt elementære kulturhistoriske og filologiske problemer. Videnskabens historie er historien om, at der ikke findes en endelig sandhed, hverken i de eksakte videnskaber eller i de humane, hvortil teologien hører. Det er uden mening at lede efter ‘sandheden’ i en så lang og konfliktbefængt tradition som Bibelens. Den er der ikke.

Sandheden er her et personligt anliggende. Den er individuel og bygger på tro, viden, kunnen og interesse.

Resten er pjat.