108. H. Thomissøn-salme 1569
Samtlige vers af salmen Aff dybsens nød raaber ieg til dig.
Luthers gendigtning af Sl 130, “Aff dybsens nød” (H. Thomissøn (udg.) 1569, bl. 178v).
Verset med rød skrift er omtalt på s. 102 i bd. 4.
Aff dybsens nød raaber ieg til dig,
Din naadsens Øern vent du til mig,
Herre Gud vilt du mig høre,
min røst ieg nu framfører,
giffuer du paa vor gierninger act,
at heffne Synden met din mact,
O Herre huo fand det taale.
Hoss dig allene gielder Naade oc gunst
Til Synden at forlade,
Naar wi dig nogen tid haffue mist.
Wi vide oss ey at raade,
For dig ingen sig berømme kand,
Thi maa dig frycte alle mand,
Oc trøste dem paa din Naade.
Til Gud staar all mit Haab oc trøst,
Min gierning kand mig ey bade [‘hjælpe’],
I det du ene haffuer mig forløst,
Aff din wsigelig naade,
Dine Ord de ere en dyrebar Skat
Som du oss haffuer effterlat,
Dem ville wi gierne høre.
Skulde det vare fra Morgen stund
Oc indtil afftens ende,
Da skulde mit hierte ingelund
Fortuile, eller fra dig vendis,
Saa bør at være ret Israels art,
At haabe oc tro aff hiertet snart,
Oc naade aff hannem begære.
Dog Synden hoss oss er mangefuld
Hoss Gud er meget meer Naade,
At hielpe oss er hand vel huld
Aff nød oc allskens vaade,
Hand er foruist den rette Tolck,
Som haffuer forløst all Israels Folck
Aff sorrig oc Synder alle.
Gud Fader Søn oc den den hellig Aand
Hannem ville wi prise oc ære,
Thi oss haffuer ingen frelst uden hand,
Som wi aff Scrifften lære.
Thi bør hannem loff oc tack allen
Til euig tid foruden meen,
Der til sige wi nu Amen.
