116. W.H.F. Abrahamson-salme 1798

Salmen Dig, Gud! skee Tak for alt det Gode.
(Psalmebog 1798, s. 190, if. A. Malling 1960-1978, bd. 6, s. 6).
Salmen introduceres i 115. Rationalisme og vækkelsesbevægelser.

Sproget i salmen er ganske jævnt, med én eneste religiøs glose, Gud, og i øvrigt præget af datidens borgerlige idealer (“Borgersamfund”, “Gavn og Ret”). Led- og sætningsbygning er prosaisk, rimene banale og billedsprog helt fraværende. Det gentagne gid antyder, at der mangler lidt, før den bedste af alle verdener er realiseret, men grundlaget vurderes optimistisk (“alt det Gode”, “Held”).

Den slags rimerier kunne naturligvis ikke tilfredsstille de vakte kredse. De foretrak Brorsons to salmesamlinger til andagter, og i kirken blev “Kingos salmebog” brugt i pietistisk prægede sogne, hvis sognepræsten accepterede det. Vækkelserne udviklede sig som lægmandsbevægelser, der selv producerede salmer til brug i større eller mindre kredse.

1.
Dig, Gud! skee Tak for alt det Gode,
Vort Borgersamfund fik fra dig.
O! gid vi alle grant forstode
Hvad Held det gav os hver for sig.
Og gid vi alle brugte det
Kun til at stifte Gavn og Ret.

2.
Vort Land os nærsom Grøde yder,
Ved Lov vi trygt i Landet boe;
Og fælles Kraft, naar Faren byder,
Mod Fjenden værger for vor Roe.
Gud! du gav Land og Frugtbarhed,
Du satte Lov og Øvrighed.

3.
Thi vil vi Lov og Konge lyde,
Og det med kristen Ærlighed;
Og da den Tanke os skal fryde:
At dig vi vise Lydighed.
Og at du Selv vil lønne blid
Hver trofast Borgers Daad og Id.

4.
Saa vil vi og som Samfunds Lemmer
Hinanden elske broderlig,
Og virke hen til hvad som fremmer
Vor fælles Tarv i Fred, i Krig.
Og vinde Styrke, Held og Fryd,
Ved klog og virksom Borgerdyd.

5.
O Gud! vor Gud! giv dertil Naade!
Sign os, og sign vort Fædreland!
Giv dem som lyde, dem som raade,
At virke hver hvad Godt han kan.
Og Alles Attraa være Fred,
Og gavnrig Daad og Enighed!