129. Dialektsange og nordiske sange

Dialektsanges og nordiske sanges liv i de forskellige udgaver af Højskolesangbogen. Omtalt på s. 154 i bd. 4 og s. 299 i bd. 5.

Højskolens respekt for almuesproget og det talte ord fører til at en række sange på dialekt optages i HS. Fra første udgave har følgende digte været med:

• Mads Doss af St.St. Blicher fra 1842 på jysk, fra 13. udgave i forkortelse og med ordforklaring  (18/437).
• Jyden han æ stærk å sej af samme fra 1846 (18/360).
• Fo’ ajle di små blomster af højskolemanden Mads Hansen fra 1863 på fynsk, fra 11. udgave og frem med en smule udtalevejledning og oversættelse (18/289).
• Den ti, te do draw fra mæ af sønderjyden J.J. Lohmann fra 1868 får fra 12. udgave og frem to oversættelser, men digtet medtages ikke i 18. udgave.

De første tre af disse fire sange holder sig i alle udgaver.

Bornholmske Skudan hon vaggar af J.C. Espersen fra 1852 kom ind i 1913 på bornholmsk med oversættelse i tillægget. Frem til og med 1939 findes sangen både på bornholmsk og i oversættelse, men fra 1939 kun på bornholmsk.

Fra 1926 er der flere sønderjyske sange med som alle er forsynet med oversættelse af en del ord. Det gælder fx K. Thomsens I Synnerjylland, der er æ føjt fra 1876.

Niels Hausgaards sang på vendelbomål Som båen var haj såntj i tjøen  fra 1979 kom ind i 17. udgave uden oversættelser, men forsvandt med 18. udgave, som fravalgte seks sange på dialekt.

Københavnsk dialekt eller sociolekt ses og høres i Poul Henningsens og Sven Møller Kristensens sange og senere hos Kim Larsen.  Sven Møller Kristensen opfordrer i Ud ad landevej’n fra 1935 (18/108) til at ta’ billetten og kasketten til en landevejstur. I Kim Larsens Blip-båt fra 1979 (17/495) siger fortælleren det´ da klart, er det ikk’?, og han tænder for sin fjerner.

Norges, Sveriges og Finlands nationalsange har været med fra 1. udgave på henholdsvis norsk og svensk, i 14., 15. og 16. udgave fra 1959, 1964 og 1974 var de to første vers af Finlands nationalsang også med oversat til finsk. Islands Vort hjemlands Gud fra 1874, officiel nationalsang fra 1918, kom ind både på islandsk og dansk i 13. udgave og holdt sig til og med 17. udgave på begge sprog. Fra 18. udgave kun på dansk.

Grønlands officielle nationalsang, Henrik Lunds Nunarput fra omkring 1912, er kommet ind i HS i 14. udgave med et vers på grønlandsk og som Vort ældgamle land under isblinkens bavn på dansk med alle fem vers i en oversættelse fra 1916. I 17. udgave er der kun en dansk udgave af sangen i en tillempet oversættelse ved Mads Lidegaard fra 1985. I 18. udgave findes hele sangen på grønlandsk så vel som på dansk (18/387 og 388), og her findes også den uofficielle nationalsang på begge sprog Et vældigt klippeland og Nuna asiilasooq (18/389 og 390).

Nordiske fædrelands- og folkesange har været med fra 1. udgave, og i den var også medtaget en række nordiske viser på svensk og norsk. Fra 1913 er der kommet sange på islandsk (7/442) og færøsk (7/441) ind.