147. Kritik af PISA
Kortfattet oversigt over debatten om og de hyppigste kritikpunkter af PISA-undersøgelserne. Omtalt på s. 300 i bd. 4.
Siden de danske resultater fra den internationale PISA-undersøgelse første gang blev offentliggjort, har der været debat om resultaterne og kritik af undersøgelsens metode og af dens uddannelsespolitiske konsekvenser. Professor i statistik Peter Allerup, Danmarks Pædagogiske Universitet, har fx sat spørgsmålstegn ved den statistiske holdbarhed af PISA’s målinger af ændringer fra én PISA-undersøgelse til den næste og af forskellene mellem drenges og pigers færdigheder (Teknologirådet 2005, s. 5-6 og 124-128). Og økonomiprofessor og tidligere overvismand Christen Sørensen har som en af sine alvorlige indvendinger anført at resultaterne ikke er korrigeret for at danske skoleelever begynder skolegangen relativt sent. Han har i øvrigt som flere andre fremhævet det positive resultat at danske elever scorer højt når der drejer sig om “lyst og mod på at lære mere”, endda markant højere end de ellers topplacerede finske elever (C. Sørensen 2005; jf. også Teknologirådet 2005, s. 6 og 129-134).
Et hyppigt fremført kritikpunkt er at PISA-undersøgelserne ikke måler elevernes faglige kompetencer i det virkelige liv, men deres færdigheder i at klare sig i en testsituation. Danske elever er ikke vant til test, og alene det at mere end halvdelen af spørgsmålene til eleverne var multiple-choise-spørgsmål som skulle besvares med kun ét kryds, kan have været et handicap for de danske elever (fx Dohn 2003, s. 81; jf. også Teknologirådet 2005, s. 6-7 og 135-137). Også professor Jørgen Erik Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet, har formuleret en skarp kritik mod PISA-undersøgelsernes metodiske grundlag. Han har bl.a. hæftet sig ved skævheder som følge af forskellige svarprocenter i forskellige lande og ved den usikkerhed der følger af at undersøgelsens data om forældrenes sociale og uddannelsesmæssige forhold er leveret af eleverne. (J.E. Hansen 2004; jf. også Teknologirådet 2005, s. 7-8 og 138-140).
Det er et fællestræk for mange af kritikerne at deres modstand mod PISA er ledsaget af en bekymring over at traditionelle danske pædagogiske værdier som fx evnen til at tænke og arbejde kritisk og selvstændigt er nedprioriteret i PISA-sammenhængen til fordel for mere målbare færdigheder og paratviden. Og der har også fra starten været en stærk modstand mod borgerlige uddannelsespolitikeres ønsker om at indføre centralt udformede test af folkeskolens elever på baggrund af de danske PISA-resultater. En effekt af PISA-undersøgelserne har dog ikke desto mindre været at der fra foråret 2010 blev indført obligatoriske nationale test i flere fag i folkeskolen, mest mærkbart i dansk, hvor der afholdes test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse.
Også de nationale test i bl.a. læsning har været udsat for kraftig kritik, og en afskaffelse eller reduktion af dem indgik da også i det forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten der dannede grundlag for den socialdemokratiske regering der tiltrådte i juni 2019 (klik her for at åbne forståelsespapiret som pdf). Pr. 14. marts 2020 er Bek. 14. juni 2017, nr. 742, om obligatoriske test i folkeskolen stadig den gældende bekendtgørelse.
Kilder
- N.B. Dohn 2003
- J.E. Hansen 2004
- C. Sørensen 2005
- Teknologirådet 2005 (med indlæg af en række tilhængere og kritikere af PISA).
