163. Christian 6.s latinskoleforordning, 1739

Tekstprøve fra forordningen med kommentar. Omtalt på s. 352 i bd. 4

27. De Unge skulle i de nederste Lectier strax begynde at anføres til Historiam og Geographiam, hvortil visse Mellem-Timer kunde anvendes, og udi de samme Videnskaber siden øves og forbedres heele Skolen igiennem. Derforuden skulle de og betimeligen veyleedes til de Ting at fatte, hvorved Fornuften skiærpes, paa det at, naar de til høyere Classes vorde forflyttede, de Philosophiske og Mathematiske Videnskaber ikke skulle falde dem saa besværlige, som de ellers pleye, naar de unge gandske ingen Forsmag derpaa have bekommet i de nederste Lectier.

(Forordning 17. april 1739 Angaaende Hvor mange Latinske Skoler i Danmark og Norge skal vedblive, bl. B 4r)

Kommentar

Teksten i Christian 6.s latinskoleforordning fra 1739 adskiller sig mest iøjnefaldende fra nutidsdansk ved at den er trykt med fraktur (gotisk skrift). Derudover falder det i øjnene at fremmedordene har en mere fremmed form end i dag, fx Lectier ’klasser’, Geographiam, der tilmed stikker ud fra omgivelserne ved at være trykt med antikva (latinsk skrift). Der er desuden brugt store begyndelsesbogstaver ikke bare i substantiver, fx Skolen, men undertiden også i visse andre ord, fx (De) Unge i starten af teksten. Sammensætningen Mellem-Timer er skrevet med bindestreg, men flere andre steder er sammensætninger skrevet i to ord, fx Juule Aften (uden for tekstprøven). Der er desuden aa og ikke å i fx naar, dobbeltvokal i fx heele og stumt d i gandske, og der er indskudt et i som palataliseringsmarkør efter g og k i igiennem og skiærpes. Særlig gammeldags set med nutidsøjne er nok brugen af y i diftonger som i høyere og pleye, mens nogle måske vil opleve brugen af x i strax som et moderne træk. Formerne skulle og pleye er eksempler på verbale pluralisformer: I nutidsdansk hedder de skal og plejer.