166. Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog, 1872

Side fra Svend Grundtvigs 1872-retskrivningsordbog med kommentar. Omtalt på s. 354 i bd. 4.

Kommentar

Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog fra 1872 var Danmarks første officielt anbefalede retskrivningsordbog, men forfatteren tog sig ikke desto mindre forskellige friheder ud over dem som skolemyndighederne faktisk havde givet bemyndigelse til. En af de mere iøjnefaldende var at ordbogen skelnede mellem to ø-tegn afhængigt af om vokalen blev udtalt med en lukket kvalitet som i fx føre og hø eller med en mere åben kvalitet som i fx høj og strømme. I det første tilfælde brugte Grundtvig det almindelige ø-tegn, fx føre, Hø, og i det andet ö, fx höj, strömme, som Rasmus Rask havde foreslået det i sin Retskrivningslære i 1826. På den gengivne s. 143 fra ordbogen kan de to forskellige ø-tegn ses ved at der skrives Øl, Ønske og Øre, men Öje, öm og Örn. At der samtidig skrives Ørken og Ørred og ikke Örken og Örred, kan måske undre nutidige læsere, men det skyldes formentlig at udtalen på det pågældende tidspunkt kunne variere mellem åben og lukket ø-lyd (jf. ODS; variationsmuligheden er også registreret i SDU). Se evt. nærmere om andre friheder i Svend Grundtvigs retskrivning i forhold til skolemyndighedernes forventninger i Ret&S, s. 117 (med henvisninger).