Det dansk der tales i Grønland, bærer præg af mødet med en anden kultur. Lige fra kolonitidens begyndelse fandt man på nye ord og udtryk for de fremmede ting og skikke man stødte på, eller man optog grønlandske ord som låneord. Der er opstået et særligt grønlandsdansk med ord og vendinger der ikke er umiddelbart forståelige i Danmark – de er opstået i en grønlandsk kontekst og kan kun forstås dér. Grønlandsdansk er dynamisk – gamle ord og udtryk forsvinder med tiden, og nye kommer til. Omtalt s. 71 f. i bd. 5.

---

Nydannelser

En af de allertidligste nydannelser i dansk i Grønland er konebåd, som Hans Egede fandt på kort efter sin ankomst til Grønland:

Den 8. Augusti [1721] ankom Norden fra 16. Kone=Baade, (det ere store og aabne Baader, som Chalouper) havende med sig all deres Bagage (..)
(H. Egede 1738, s. 33)

Den 11te [januar 1733] besøgte os en Kone=Baad fuld af Folk, Qvinder og Børn, (..)
(H. Egede 1738, s. 335)

Det er i miniformat et eksempel på nydannelsers væsen: I begyndelsen må han forklare ordet, for dagbogen skulle læses af folk i Danmark. Men efterhånden glider ordet ind i sproget og bruges uden forklaring som et velkendt ord.

Andre tidlige nydannelser er:

vandskind		vandtæt, afhåret sælskind
tranlampe		flad stenlampe med smeltet (sæl)spæk og en væge af mos langs kanten
spæklampe		ditto
lampepind		til at studse mosvægen i spæklampen
fangerem		harpunline, rem til at bugsere sælen efter kajakken
kongekost		pose med gryn, kaffe m.m. uddelt på kongens fødselsdag
flænsebid		smagsprøve (rå) af det fangstdyr der er ved at blive flænset
fjeldgænger		en der har forladt menneskene – af skam, vrede eller sorg – og er søgt ud i ødemarken

Den teknologiske udvikling har i sagens natur overhalet brugen af nogle af de tidlige nydannelser. Men der kom og kommer hele tiden andre nydannelser til:

grønlandsk proviant		mad af grønlandske dyr (hav- og landpattedyr, fisk, fugle)
vandsø		den sø man henter drikkevand fra
(ude) på kysten		(ude) i provinsen
brættet		fangernes og fiskernes “torv”
åbentvandsbyer		byer der ligger i områder hvor havet ikke fryser til om vinteren
rejse hjem for godt		flytte tilbage til Danmark
flyfrisk		a) fødevarer bragt med luftpost; b) nyankommet dansker

Låneord

Allerede i den tidligste kolonitid blev mange af de nye begreber optaget direkte som låneord, fx:

angekok	(grl. angakkoq)	åndemaner, shaman
kajak	(grl. qajaq)	lukket, smal enkeltmandsbåd der ros med pagaj (DDO)
tupilak	(grl. tupilak)	ulykkesvæsen (skabt af en heks til at dræbe fjender med)
kapperdek	(grl. kapitak)	vandskindspels, kajakpels
timiak	(grl. timmiaq)	inderpels (af fugleskind)
qivitok	(grl. qivittoq)	fjeldgænger

I det følgende listes et udvalg af gængse grønlandske låneord op, kun tilnærmelsesvis inddelt tematisk.

Der kan være nogen variation i hvordan låneordene staves. For det første er det langt fra alle der har fundet vej til ordbøgerne; for det andet er de grønlandsdanske ord knyttet til hverdagens talesprog. Når man skulle skrive dem ned i breve, erindringer eller andet, så skrev man dem som man bedst syntes. Låneordene er fuldt integreret i sproget og bøjes på dansk: anorak – anorakken osv.

I nærværende liste er ordene stavet som de er truffet (mindst) ét sted og eventuelle varianter, fx i brugen af dobbeltbogstaver, er ikke medtaget. Ordene er ikke ordnet kronologisk; det er ofte meget vanskeligt at datere ordenes fremkomst, de var/er gængse i det talte hverdagssprog. Hvad angår grønlandsdansk i dag gælder det at der kan være stor forskel på ordforrådet afhængig af om man bor i en by eller en bygd. I bygderne hvor levevisen er mere traditionel, er flere af de gamle ord stadig i brug.

I nogle tilfælde er det tydeligt at de grønlandske låneord har etableret sig i dansk ud fra hvordan de blev stavet i den gamle grønlandske retskrivning (fra før den store retskrivningsreform i 1973), og det afspejler sig i den udtale de fik på dansk. Det gælder fx ulu der i den gamle retskrivning blev stavet ulo (som afspejler et ældre sprogtrins udtale). I dagens grønlandsdansk lever begge former, ulo og ulu, side om side.

I nedenstående liste er de grønlandske kildeord noteret i parentes, og som de staves i ny retskrivning.

Beklædning

anorak	(grl. annoraaq)	anorak
timiak	(grl. timmiaq)	inderpels af (fugle)skind
kamikker	(grl. kamik)	skindstøvler
amaat	(grl. amaat)	kvindepels med stor hætte til spædbarnet

Teknologi

kajak	(grl. qajaq)	kajak
ulu	(grl. ulu)	krum kvindekniv (til partering og skindskrabning)
at kamiutte		at blødgøre kamiksåler på en kammiut (redskab)
sanavikken		bødkerværkstedet (sannavik)

Mad, drikke, fangstdyr

imiak	(grl. immiaq)	hjemmebrygget øl (tidligere på rosiner)
soase	(grl. suaasat)	suppe med kogt kød, løg, gryn/ris
mattak	(grl. mattaq)	rå hvalhud (NB ikke spæk)
ammassætter	(grl. ammassat)	lodder (små sildelignende laksefisk)
tatteratter	(grl. tateraat)	rider (tretået måge)
utok	(grl. uuttoq)	sæl der ligger og soler sig på isen

Personrelateret

qivitok	(grl. qivittoq)	fjeldgænger (i sig selv et grønlandsdansk ord)
qallunak	(grl. qallunaaq)	dansker/europæer
kiffak	(grl. kiffaq)	tjenestekarl/-pige; hushjælp
tupilak	(grl. tupilak)	trolddomsvæsen (nu fremstillet som souvenir)
kumakker	(grl. kumak)	lus

Natur

piterak	(grl. piteraq)	hård storm, orkan fra indlandet (på Østkysten)
sassat	(grl. sassat)	en flok hvaler spærret inde i en våge (så bliver der storfangst og fest)

Hybridlån

Hybridlån er en blanding af fremmed og hjemligt ordstof, for eksempel når man danner  en sammensætning med et låneord og et hjemligt ord:

kamiutstok		stok til at blødgøre kamikker med
kajakpost		“postbud” (der sejlede med post mellem bopladserne)
kamikpost		spøgende om den der bringer nyheder eller sladder rundt
kamikhø		tørret græs lagt i bunden af kamikkerne til isolering

En anden form for hybridlån er den hvor man indlåner en bøjningsendelse fra et fremmed sprog og frit sætter den på hjemlige ord, uafhængigt af ordklasse. Som her hvor den grønlandske kasusendelse –mik (instrumentalis) frit sættes på både nominer og verber i dansk:

kaffemik		sammenkomst med kaffe og kage for at fejre en begivenhed (fx fødselsdag)
dansemik		dans i “forsamlingshuset” (i kolonitiden fx i bødkerværkstedet)

Brugen af endelsen –mik har bredt sig til talrige andre sammenhænge, fx:

temik
ølmik
spisemik
baljemik		(bad i balje, når man ikke har badeværelse)
pumpemik		(samleje)
tænkemik
sovemik

Endelsen –mik bruges stadigvæk produktivt i grønlandsdansk til at danne nye udtryk, ofte nærmest ad hoc.

Pidginiserede lån

En særlig form for låneord er de tilfælde hvor et fremmed ord i en bestemt bøjningsform (som her med den retningsangivende kasusendelse –mut) indlånes som en helhed der så efterfølgende kan bøjes på dansk. Det er pidginiseret i den forstand at man ophæver den grammatiske struktur i kildesproget.

silamutten	(sila.mut ‘ud i det fri’)	det udendørs område mellem husene
krakkemutten	(qaqqa.mut ‘ud i fjeldet’)	fjeldområdet tæt ved beboelsen

Noget om krakkemut

Det sker at nogle af de grønlandsdanske udtryk kommer til at leve deres eget liv i Danmark, får nye betydninger, ofte helt uden sammenhæng med den oprindelige betydning. Det gælder for eksempel ordet krakkemut, dannet over qaqqa.mut ‘ud i fjeldet’. Oprindelig blev det brugt helt tilbage i kolonitidens “køkkengrønlandsk” (C.W. Schultz-Lorentzen 1928), om det omliggende fjeldterræn, dér hvor man tog ud på tur. Man plukkede bær og sov i telt ude i krakkemutten.

Men de senere år har det fået sit helt eget liv i Danmark, måske affødt af Povl Dissings Krakkemutmat blues fra 1977. Ordet bruges nu i mange forskellige betydninger, ofte lidt negative, som fx gå krakkemut i betydningen ‘gå i stykker’ (fysisk eller mentalt). Nedenstående eksempler er gennem tiden plukket fra de sociale medier. Nogle betydninger ligger tæt på den oprindelige, andre er gået i de mest overraskende retninger. Man kan endda se at folk har diskuteret hvad ordet betyder.

(..) kommer til København fra den mørkeste krakkemut i de norske fjelde

Jeg ringer en af dagene, telefonen er i krakkemut igen.

Hvis det skal lykkes, uden at folk går krakkemut (..)

Vi drak et par flasker krakkemut (..)

Senere har jeg så fået at vide at en krakkemut er en gammel grønlænder der sætter sig op i fjeldet og dør.

En krakkemut er en person med en anden etnisk baggrund (..)

Ordet har skiftet ham. Fra at være et grønlandsdansk udtryk som man ikke forstod i Danmark, er det nu blevet et danmarksdansk udtryk, som til gengæld ikke giver mening i Grønland.

Kilder

Der findes langt flere ord og udtryk end dem der er medtaget her. Grønlandsdanske ord bruges i etnografisk og historisk faglitteratur. Derudover i skønlitteratur fra eller om Grønland, foruden i dagbøger, breve, erindringer og beretninger som er skrevet enten i Grønland eller efter hjemkomsten.

En af de allertidligste kilder var Hans Egedes “Relationer”:

Egede, Hans 1738: Omstændelig og udførlig Relation, Angaaende Den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, Samt Hvad ellers mere der ved Landets Recognoscering, dets Beskaffenhed, og Indbyggernes Væsern og Leve=Maade vedkommende, er befunden;

Af senere kilder er her blot et lille udvalg:

Borchersen, Lone og Jørgen: Og det har været helt behageligt. Erindringer. (netpubl.)

Friis, Bodil 1972: “Niviarsiaq i Umanak 1919-1920. Dagbogsblade”. Grønland 1972, nr. 3, s. 69-84

Lynge, Finn 1981: Fugl og sæl – og menneskesjæl. kalâtdlit itsaĸ ússatait ugperissaitdlo.

Petersen, Robert 1976: “Dansk i Grønland“. Mål & Mæle, no. 1, s. 21-25

Rink, Signe 1887: Grønlændere og Danske i Grønland. Kristiania.

– 1888: Koloni-idyller. København

Schultz-Lorentzen, Christian Wilhelm 1928: ”Kolonisproget i Grønland”. Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1927-28, s. 68-74.

Thiesen, Helene 2011: For flid og god opførsel