192. Sprogbrug og sprogvaner hos de danske oversættere

Hvorfor ser de danske EU-tekster ud som de gør? Det undersøgte Carol Henriksen og Hartmut Haberland (H. Haberland & C. Henriksen 1991), og her kan læses en kort gennemgang af deres resultater. Der kan læses mere om dette emne i kap. 18.11 Dansk i EU, s. 173.

En undersøgelse af sprogbrugen og sprogvanerne hos de danske oversættere viser et meget broget billede. Samtlige oversættere læser og taler flere sprog hver dag. Flere er gift med ikke-danskere og taler et andet sprog end dansk hjemme. Børnene er ofte bi- eller multilingvale, og det sprog de og deres familiemedlemmer taler med ikke-danskere, varierer fra situation til situation, men det er næsten aldrig dansk. Flere af oversætterne forsøger at besøge Danmark med mellemrum, men det er sjældent muligt for dem at opholde sig i hjemlandet i en længere periode. I et sprogligt miljø som dette er det ikke nemt for oversætterne at bevare og videreudvikle en naturlig fornemmelse for modersmålet. Bevillingsmyndigheder i EU tager det tilsyneladende også bare for givet at tolkene og oversætterne kan deres modersmål. Mens det er forholdsvis nemt for tolkene og oversætterne at få bevilget penge til kurser i kildesprogene, skal de kæmpe, ofte forgæves, for videreuddannelse i modersmålet.