Indstrøet i Vedels argumenterende prosa findes talrige citater, henvisninger og allusioner til de store autoriteter, Bibelen og den klassiske litteratur, foruden til centrale kildeskrifter som Saxo og de norske kongesagaer. Nedenfor repræsenteret ved fire eksempler fra Vedels Hundredvisebogen (omtalt på s. 113 i bd. 6).

Bibelen

Fortalen til Hundredvisebogen:

Saa er det oc icke helder sagd / at mand skal
enten siunge eller i anden maade bruge disse Viser
til Forargelse / eller i den tid oc stæd / at mand kunde
der offuer forsømme Guds Hellige Ord : eller lade
sig nogen Lyst / Trøst eller Glæde være kiærere /
end den Glæde oc Trøst aff Guds Ord oc den Helli-
ge Scrifftes Loffsang. Huilcket er vden tuil / den
Hellige Apostels S. Poffuels Mening / at hand vil
at alle Christne sculle haffue grundet deris eniste
Haab / Glæde oc Fryd vdi Guds Ord / oc siunge
der om hine skøne Aandelige Dauids Psalmer oc
andre deslige Loffsang.
(Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog, s. 35b)

Den klassiske litteratur

Fortalen til Hundredvisebogen:

Det som almindeligen siges om alle
Poeter vdi dette Latinske Verss / Aut prodesse vo-
lunt aut delectare Poëtæ : Det er / Alle Poetiske
Dict ere i denne Mening giorde / at mand enten
skal haffue Lyst / eller Gaffn der aff : Det samme
skal ocsaa forstaaes om vore Danske Viser oc Poe-
teri. Thi huad kand giffue en ærligere eller søm-
meligere Tidkaart / end saadane smucke Viser / som
ere baade saa artige sammen sæt / oc indholde saa
seldsom Euentyrske stycker / naar mand dem
ickun læser / da drage de met Macten it Menniskes
Tancker / fra all anden Wlyst oc Melancholi.
(Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog, s. 32a)

Saxo

Fortalen til Hundredvisebogen:

Derfaare haffue baade Kongerne selff oc Lands
Høffdingerne været saa omhyggelige at lade forfat-
te deris Mandommelige Bedrifft aff hine gamle
Skialdrer (som de kaldis paa gamel Dansk eller
Norsk Maal) paa det at Effterkommere kunde for-
fare hureledis met alting vaar tilgaaet vdi sandhed /
oc vide at der haffde været Folck til for dennem.
Som wi det see mangesteds vdi vor Danske Krø-
nicke / end ocsaa aff Kong Frode Fredgods Historie /
at Hiarne Skiald aleniste derfaare er tagen til Ko-
ning effter hans Affgang / fordi hand fick Lycke til
at giøre det Skøniste Dict oc Graffscrifft om han-
nem. Saa det lader sig ansee her aff / saa vel som
andre flere stæder i Krønicken / at saadane gamle
(Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog, s. 33a)

De norske kongesagaer

Fortalen til Hundredvisebogen:

Skialdrer oc Alruner / som de kaldes / haffue væ-
ren noget mere end den gemene Mand / baade for
deris Kloghed / ocsaa for andre deris Mandomme-
lige Dyder oc metfølgende Skickelighed.
(Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog, s. 33b)