246. Digtet Chrysillis

Hele digtet Chrysillis. Versdelen med rød skrift er behandlet på s. 136 i bd. 6.

---

 

1.
CHrysillis du mit Verdens Guld
Min een’ och ynsche skat
Mit lius i lychens nat
Kom nermer hid o hierte huld
Og leg dit øre til
Jeg for dig siunge vil
Lychens Sang
Lychens Gang
Vil ieg viße uden feil
Hvor du mig
jeg og dig
Schue maa som i et speil,
Solen schal iche naa
De vester vande blaa
Ey henge lyßen loch
Paa stierne floch
Før ieg Chrysillis har
Giort mig for verden bar
Hvor høyt ieg elscher dig
Bestandelig.

2.
En hyrde Daatter est du jo
Og blant din faderß faar
Gich første Blomsters aar
Dig glædde tit den hyrde bo,
Hyrdindens malche spand
Kom tit for mund og Tand
Hyrden dig
Tog med sig
Tit op paa dend bøye hald
Hvor du saa
Hiorden gaa
Neder i dend fæde dal
Naar Solen dend randt op
Forgylte Klippens top
Dig vachte hyrden ey
Men gich sin vey
Hente de fæde lam
Til dig naar afften kam
Da var hyrdindens schiød
Din seng saa blød.

3.
Hvor tit har hafvit dig til lyst
Giort grummen Bølge plat
Og som Chrystalle glat
Du saast paa schibbets roelig bryst
Dend rige handels mand
Paa dend forsølfvet strand
Styremand
Ret hoß land
Kaste ancher laad og traad
Seylets pracht
Blef ned lagt
For dend fattig fischerbaad
Da saaest du runden om
Dend Kolde fischer Kom
Hvor fischen sprat og sprang
For baadens Tvang
Da min Chrisillis saa
Bublen paa vandet staa
Opblæst i samme paß
Som flugtig glaß.

4.
Naar Solen af sin gylden Karm
De Jlde-straaler schiød
Og schyens teppe brød
Da middags stunden blef saa varm
At nøgen fisch sin gang
Skiød hen bag schær og tang
Flora da
Bød dig fra
Hafvet til sin løfve sal
Blomster smaa
Strøde paa
Gulf og benche dig til pral
Træer som bøygte sig
Mod dig med grønnen flig
Ragte dig schyggen til
Mod Solens Jld
Det purpur Rosen træe
Lochet dig hen til læe
Hvor haßlen schiulte smucht
Dend Rosen lugt.

5.
Dend Kroned hiort og Kaade hind
Opknejßede og saae
Dend grønne schytte gaae
Kraagrygget mod dend sachte vind
Gaar der for strax i spring
Og dantz dend schov om Kring
Du da saae
Lyst oppaa
Haren sammen Krymped sad
Hvor hand sprat
Naar dend Krat
Knaßede af schyttens traed
Midler tid fuglen sad
Sicher bag bøge blad
Nachtergal paa postiv
Legt’ i sit Lif
Rør drommen var basist
Bogfinchen Tenorist
Lerchen Discanten holt
Solsorten alt.

6.
Naar Stierne teppet da blef lagt
Og hver en flod blef fuld
Af Stierne stuchet Guld,
Og hyrden sine faar saa sagt
J afften svalen dref
Og spor i Duggen schref
Du da med
Gich af sted
Faare flochen talte tit
Og besaa
Stor’ og smaa
Himmel-fachel blusset frit
Stierne rubinen klar
Skint’ i dit melche Kar
Og perle dugen falt
Paa haar og alt
Philax den trofast hund
Opvartet ald den stund
Hiorden forsiunet blef
Og ulfven dref.

7.
Dig lagde himlens ansicht paa
Sit aasiun mildelig
Hver Dag som blottet sig
Mand fandt ey hyrde datter gaa
J større fryd og flor
End du Chrysillis staar
Ønsk’ og løst
Fandt ey brøst
J dend Croned lychsomhed
Dog var ey
Paa dend vey
Lychens stadig sted og beed,
Mens strax i ungdoms aar
Paa lychens vinger staar
Chrysillis seylet giør
Fra Faders dør
Skibet med hauf og Vind
Lagde sig venschab ind
Førte dig i sin favn
Fra Føde staufn.

8.
Der du nedsatte da din fod
Paa fremmed sted og grund
Da strax i samme stund
Dend fruchtbar lyche for dig stoed
Som i et Kilde veld
Med hver mands gunst og held
Tiden gich
Ynd’ og schich
Gaf dig hver dags undergang
Lychen leer
Mer og meer
Og gaar frem i fulde svang,
Da mangen hyrde Søn
Elschte dig høyt i løn
Som lych’ og føysom tid
Var dog ublid
Omsider Coridon
Op løfft paa lychens tron’
Fich dog din Kierlighed
Som hver mand ved.

9.
En dag i tidens langsom gang
Fra gylden Morgen brød
Med Sølf i barm og Schiød
Da ieg Myrtillo sad og sang
Hos mine faar saa smaae
Ved malet eng og aae
Jeg da saae
Dig fremgaae
J din vanlig pynt og pracht
Strax mit Sind
Skiød mig ind
Det ieg nu maa gifve macht
Blodet i mig blef Kalt
Maalet mig hastig falt
Skamrød mit ansicht blef
Og tancher dref,
Øyne forstirret sig
Sindet dog sagde mig
See hist ey see dog hvor
Chrysillis gaar.

10.
Jeg veed ey hvor mit hierte blef
Det foer af brystet hen
Som stoch stoed ieg igien
J brystet dog sin meening schref
Staa her Myrtillo staa
Thi ieg fra dig mon gaa
Far nu vel
Lif og Siel
Sagde hiertet foer saa hen
Og besaa
Hvad der laa
Brøst forborgit hos sin ven
Chrysillis øyne blaae
Som vey til hiertet laae
Antente fachel snart
For sindets art
Giennem det Sinde glaß
Saaes der et dydß Compas
Hvis rigtig Centrum stoed
J Hierte roed.

11.
En tusind egget Tanche piil
Mit hierte strax bestack
En Dvale drich ieg drach
At hvasse Sverd og naggit fiil
Som giennem sindet gich
Mich gaff ey dødßens stich
Søfn og Slum
Giorde dum
Dag og øye blef som Kul
Phantasi
Fant dog Sti
Giennem Søfnens mørch og Mul
Nu siuntis mig Jeg stoed
Hos dend bespeilet floed
Hvor ieg forbaußet saae
Dit ansigt staae
Nu siuntis mig ieg dig
Hafd’ i min vogn hos mig
Hvor lychen tøylen loed
Til haand och foed.

12.
Du mindis vel den afftenstund
Jeg dig ved haanden fich
Og ene hos dig gich
Endog at Maanens røde Mund
Vdblæste Kuld og vind
Dog blußet frit dit sind
Afftens tvang
Var ey lang
Time var som øye blich
Tiden flød
Talen brød
Begge hierters schiulte nich
Da blef dend Dulte glød
Oppusted Klar og rød
Jndtil vor hierte blod
J lue stoed
Da bandtes venschabs baand
Da rachtis mund og haand
God nat tog hver da glad
Og schiltis ad.

13.
Hver dag var da saa frydefuld
Hver time fuld af schiemt
Ald sorrig død og glemt
Ret som naar Solens morgenguld
Dend Melancholisch nat
Bemaler skøn og glat
Naar mand seer
Solen leer
Af sin thrones Øster-Kant
Schygg’ og schy
Gaar fra by
Viger Dagens Commendant
Saa svant og Sorgen hen
Naar Jeg min hiertens ven
Med øyne kunde see
Da gich min vee
Naar du og mig ansaae
Strax ieg om hiertet laae
Du som din egen Siel
Mig unte vel.

14.
Men ach! hvor snart dend blege had
Forgnistret lod sig see
Os til stor hierte vee
Forblottede vi daglig sad
Mod mangt et avinds stød
Vor u-ven fra sig schiød
Da dit blod
Offte stoed
Isnet og forandret slet
Men Jeg mig
Endelig
Ved mit haab dog giorde lett
Blif sagde ieg, kun ved
Blif uven slem og leed
Brend flux af Afvinds Jld
Blif aldrig mild
Dog schal mit hierte staae
Som hafsens Klippe graae
Bryd storm fald mur og Mast
Jeg staar dog fast.

15.
Trotz der for! ieg dog bie vil
Dend himmel stemte tid
Med troschabhed og flid
Det raadis dog her ofven til
Hvad neden her paa Jor
Gaar rigtig effter snoer
Jeg ey meer
Nu anseer
Seyer verch og time glaß
Gud best ved
Tid og leed
Paa vor Tarves Tanke-pas
Blif himmel midler tid
Alle steds god og blid
Gif glæd’ En gang for graad
Gif lych’ og raad
Stref verden Kun imod
Brend af dit hitzig blod
Chrysillis elscher mig
Dog hiertelig.

16.
Alt det Chrysillis hører til
Det alt er hamret ind
Vdj mit hiert’ og sind
Jeg det og trolig elsche vil
Til baael og Jlde brand
Op slicher Søe og Strand
Lyst og Nød
Lif og Død
Tager Jeg med dig i haand
Ja ieg staar
Hærdet haar
Før schal brøste lifsens baand
Siung der for nu min Sang
Siung med mig lychens gang
O du mit Verdens Guld
Vær Morschab fuld
Leg dig min digter pen
Sof vel min hiertens ven
Her med far vel far vel
Min søde Siel.