248. Holberg om det danske sprog

Udfoldet version af det citat der i komprimeret udgave optræder på s. 142 i bd. 6, og som viser Ludvig Holbergs værdsættelse af det danske sprog:

Grunden udi vort Sprog er saa god som udi noget andet Europæisk Sprog. Numerus udi stilen [: ordstillingen, rytmen] er naturlig, saa vi have ikke fornøden at lede efter Meningen som de Tydske, Udtalen er let, saa vi behøve ikke at tale udaf Struben som Polakkere eller igiennem Tænderne som Engelænder. Sproget lider ikke mange Consonanter, er derfor særdeles beqvem til Poesie og Musik. Det er ikke alt formeget laconisk og kort som det Spanske, ej heller forvitløftigt som det Franske. Ja, som det Danske Folk i sig selv er saa meget fri for affectation som nogen Nation, saa er ogsaa Sproget med saadant ikke befænged, lider ingen extremiteter, og derfor fortiener all den Zirat, all det Arbeide man kand anvende derpaa.
(Orthographiske Anmerkninger. 1726, s.95 f.; SS bd. 4, 1917, s. 797; LHS/Anden sagprosa; DG IV, 1920/1979. s. 162. – Jf., specielt for den sidste del af karakteristikken, Kierkegaards berømte lovtale til modersmålet i slutningen af Stadier paa Livets Vei, Søren Kierkegaards Skrifter. Udgivet af Søren Kierkegaard Forskningscenteret, bd. 6, 1999, s. 450 f.)