257. Komediesproget

Stilprøver fra komedierne der viser Holbergs fremragende evne til at opfange og gengive det talte sprog (omtalt på s. 154 i bd. 6); i begge tekster er originalens skråstreg erstattet af moderne komma.

Jeppe på vej tilbage til Jakob Skomagers smugkro

Ach! gid jeg turde dricke for en Skilling endnu, Ach! gid jeg turde dricke for en Skilling endnu. Jeg troer jeg giør det. Ney! der blir en Ulycke af, kunde jeg kun først faa Kroen af Sigte, saa havde jeg ingen Nød, men det er ligesom een holder mig tilbage. Jeg maa der ind igien. Dog hvad er det du giør Jeppe? Jeg seer Nille ligesom staar mig for Vejen med Mester Erich i Haanden. Jeg maa vende om igien. Ach! gid jeg torde dricke for en Skilling endnu; min Mave siger, du skal, min Rygg, du skal icke, hvem skal jeg nu giøre imod? Er icke min Mave meere end min Rygg? jeg meener jo. Skal jeg bancke paa, hej! Jacob Skoemager herud! men den forbandede Qvinde kommer mig igien for; vilde hun kun saaledes slaae, at Rygg-Beenene fik ingen Skade, skyttede jeg Fanden om det, men hun slaar som – – – Ach! Gud bedre mig arme Mand, hvad skal jeg giøre. Tving din Natur Jeppe, er det icke en Skam, at du skulle styrte dig i Ulycke for et lumpen Glas Brendeviin? nej! det skal icke skee denne gang, jeg maa fort. Ach! gid jeg torde dricke kun for en ß. endnu. Det var min Ulycke, at jeg først fik Smag derpaa, nu kand jeg icke komme afsted; fort Been! Drollen skal splide jer ad, om I icke gaar. Nej de Carnalier vil saa mari icke. De vil til Kroen igien, mine Lemmer fører Kriig med hinanden, Maven og Beenene vil til Kroen og Ryggen til Byen. Vil I gaa I Hunde! I Bestier! I Skabhalse! nej Pocker fare efter dem, de vil til Kroen igien, jeg har meere Møje med mine Been at faa dem til at gaa fra Kroen, end med mit broget Hors at faa det fra Stalden; Ach! gid jeg torde kun dricke for een eniste Skilling endnu; hvem veed, om Jacob Skoemager icke tør borge mig for en Skilling eller to, naar jeg beder ham meget derom. Hej Jacob! nok et Glas Brendeviin for to Skilling.
(Jeppe paa Bierget, 1. akt, 5. scene, SS, bd. 2, 1914, s. 725-26, LHS/Komedier; LHH, bd.1, 2016, s. 283 f.)

Gedske Klokkers i Barselstuen

Barselqvinden.
Hvorledes staaer det nu til i Slagterboden, jeg havde min Pige i gaaer der henne, hun var ikke mægtig at faae et ærligt stykke Kiød.

Gedske.
Hun har ret Madame, det har aldrig været saa forbandet, som det nu er, de tør begiære 5 Skilling for et pund Oxekiød og det saa mavert, mand seer ikke den ringeste pille Fet derpaa, jeg skulde kaage Suppe derpaa, men Suppen blev saa slet, at jeg for at bøde derpaa, maatte komme et stykke Flesk der i.

Hun târ Tørklædet op, og græder igien.

Barselqvinden.
Blev da Suppen god, da Flesket kom der i?

Gedske.
Ja hun blev dejlig, Madame.

Barselqvinden.
Saa har Madamen jo da ikke fornøden at græde derfor.

Gedske.
Jeg græder saa just ikke derover, men jeg tænker paa Kiødet, hvor ælendigt det saae ud og dog kostede 5 Skilling Pundet, alting stiger, vil du have et stykke Flesk, vil du have Smør, vil du have Ost, Gryn, Lius, Brende, saa kand mand ikke veje det op med Penge (..).
(Barselstuen 2. akt, 12. scene, SS, bd. 3, 1915, s. 115, LHS/Komedier; LHH, bd. 2, 2016, s. 156 f.)