272. Gittes monologer

Den mundtligt prægede stil kendes bedst fra Højholts eneste virkelige, folkelige succes, Gittes monologer. Samlet udgave (1984). Her rendyrker forfatteren en enestående evne til at iagttage dagligsproget og bruge det kunstnerisk (omtalt på s. 348-349 i bd. 6).

I dette udsnit læst af Per Højholt kommer Gittes geografiske tilhørsforhold, sociale status og køn til udtryk i det lydlige og i nogen grad i ordvalget. Placeringen i det jyske er tydelig i de mange forskellige former for konsonantsvækkelse, -bortfald og -ændring: ve’em for ved dem, mi for min, sårn for sådan, får’et for får det, ha’et for have det, elles for ellers og i den gennemgående erstatning af -ede med -t i præteritum af verber: hygget sig for hyggede sig, spruttet for spruttede.