273. Syntaktisk specialitet fra Poetens hoved

I Poetens hoved ses endnu en syntaktisk specialitet typisk for Højholt form af foranstilling af et sammenlignende led og udeladelse af det finitte verbum, omtalt på s. 353 i bd. 6.

En konkluderende slutning der falder sammen med omvending af sammenligningsled og højrestillet subjekt ses fx i Poetens hoved (1963):

Træt som når hen imod sengetid et barn
synker sammen på gulvet blandt sit legetøj
digteren på Kirsebærskråningen.
(s. 15)

For rigtig at forstå hvad det er Højholt gør med sproget i verslinjer som disse, kan det være nyttigt først at almindeliggøre sætningen. Sætningens propositionelle indhold ville være bibeholdt i følgende formulering: ”Digteren på Kirsebærskråningen er træt som når et barn hen imod sengetid synker sammen på gulvet blandt sit legetøj”. Men Højholt har gjort noget for at fremkalde originalens mere præcise og nærmest svirpende udtryk.

Først og fremmest er sætningens egentlige subjekt, ”digteren på Kirsebærskråningen”, flyttet bagest og nærmest punktummet. Dette syntaktiske valg giver linjen dens afsluttende, konkluderende effekt som styrkes ved ellipsen: det udeladte finitte verbal. Det havde været klodset at skrive “er digteren på Kirsebærskråningen” i sidste linje.

Det sidste af de tre træk der er nævnt i kapitlet, omvendingen af leddene i sammenligning, er kun delvist til stede i eksemplet for så vidt den trætte digter er blevet skilt i to, prædikatet træt der står normalt i forhold til det sammenlignende led med det trætte barn, og selve subjektet, digteren, der som sagt er stillet bagest i sætningen.