70. Ekstraeksempler

Liste med supplerende eksempler som der er henvist til fra hovedfremstillingen i det synktakshistoriske kap. 11.2 i bd. 3, s. 129-225. Ekstraeksemplerne indgår i kapitlets gennemgående nummerering, hvor der i bogen henvises til disse ekstraeksempler med en stjerne (★) foran nummeret. De adskiller sig desuden fra eksemplerne i selve bogen ved at de i mindre omfang end de trykte eksempler er forsynet med ord til ord-oversættelser og oversættelser til nutidsdansk. Derudover er der til enkelte af de supplerende eksempler knyttet kommentarer i en kantet parentes efter selve eksemplet.

 

  1. tha ma han halfwan gifwa clostre (SkL, B 69, DgL, bd. 1.1, s. 211)
    ‘så må han give den halve til et kloster’
  1. Pawin hawir allum cristnum mannum forbuthit iernbiwrth (SkL, tillæg XII, DgL, bd. 1.2, s. 781)
    ‘paven har forbudt alle kristne mennesker jernbyrd’
  1. [bondæn] thær hanum [indir.obj.] gaf sak (JyL, NkS 295, 8o, DgL, bd. 2, s. 329)
    ‘bonden som rejste anklage mod ham’
  1. Æn vm thæt vil dylia [inf. verbal] arfui [nom.] hans. at hanum døthum (SkKl, B 74, CCD, bd. 3, bl. 103v)
    ‘men hvis der er en arving efter ham som vil bestride det når han er død’
  1. Mik [obj.] hafva hvlpit [inf. verbal] thina hælgho bønir [subj.] (SjT, s. 23)
    mig har hjulpet dine hellige bønner
    ‘dine hellige bønner har hjulpet mig’
  1. Æn forbiuthis thet tha skal thet [obj.] ey konung [subj.] oc ey hans embusman [subj.] gewe orlogh burt at føra j thet aar (Erik Glippings Nyborgske Forordning, E don. var. 136, 4o, CCD, bd. 6, bl. 83r)
    ‘men skulle det blive forbudt, da skal hverken kongen eller kongens repræsentant give tilladelse til at udføre det i det år’
  1. oc thæræ ma han [akk.] hwærkin kunung [subj.] nøthæ til oc ængin landz ræt [subj.] (EL, AM 455, 12o, DgL, bd. 5, s. 75)
    ‘og dertil kan hverken kungen eller nogen landslov tvinge ham’
  1. Ma thænnæ athræ æi thæræ finnæs. tha scal hun hittæs nithær a armæn til handæn (HarpMKr, s. 94)
  1. (Iomfruan kiærdhe for fathir oc modhir at hon ey finge lifvat.) vtan hon [subj.] thæn swennen [obj.] finge [finit verbal] (SjT, s. 21)
    ‘(jomfruen klagede til sin far og mor over at hun ikke ville kunne leve) hvis hun ikke fik den ungersvend’
  1. forti tochuariæn [forf.s rettelse] the [subj.] at skrefft [adv.præd.] hauæ [finit verbal] væræt tha voræ the aldræ i thæn hw at (Lucidarius (AM 76, 8º), bl. 70v)
    ‘fordi selv om de havde været til skrifte, så var de aldrig i den hu at’
  1. (A, kiære frwe, J haffwe nw wæll kledh mik) hwicketh ether [obj.] gudh [subj.] skall [finit verbal] lønæ (ML, s. 406)
    ‘(åh kære frue, I har nu klædt mig godt,) hvilket Gud skal lønne jer for’
  1. tusennæ oc firæ hundret elefantes til at hafuæ j stridh, nar han [subj.] thøm [obj.] veder [adv.] torff (Mandeville, s. 101)
    ‘tusinde og fire hundrede elefanter til at gå i krig med når han har brug for dem’
  1. tha mughæ mæn æi børn fra hennæ takæ (JyL, NkS 295, 8o, DgL, bd. 2, s. 71)
    da må mænd ej børn fra hende tage
    →
    ‘da må folk ikke tage børnene fra hende’
  1. Ther han haffde thet for henne sagt, tha bleff han borte (JesuBB, DFb, bd. 1, s. 33)
    →
    ‘Da han havde sagt det til hende, da blev han borte’
  1. Hand (..) førde Barnit (..) til Her Volters Søster (..) at hun skulde samme Barn opføde (Griseldis, DFb, bd. 8, s. 99)
    han (..) førte barnet (..) til hr. Volters søster (..) at hun skulle samme barn opføde.
    →
    ‘(..) at hun skulde opføde samme barn’
  1. sige att thu giør eett konge embede [indir. obj.] icke fyldist [dir. obj.] (HelgesenS, bd. 5, s. 123)
    ‘sige at du gør ikke fyldest i et kongeembede’
  1. om de gode helligen som bortfarne er (P. Palladius ca. 1543/1925-1926, s. 121)
  1. der er ingen anden miere, som for os kunde stride, end du selff, vor gud allene (P. Palladius ca. 1543/1925-1926, s. 126)
  1. at naar vor Konning oc Herre, Land oc Rige haffuer det behoff, da skulle wi Rigens Fiender [obj.] affuerie, beskytte oc beskerme met mact oc all formue vor Fæderne rige (N. Hemmingsen 1565/1990, s. 99)
  1. at ieg icke skal saa tiit [frit adv.] høre deris raab [obj.] (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 162)
  1. Den tid de det [obj.] hørde befrøctede de dem saare (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 198)
  1. Gud beuare mig der faare at ieg skulde nogit tage (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 79)
  1. Som hun dette sagde, lagde hun sine huide Arme omkring hans Halss (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 20)
  1. Herre, saadant vil ieg icke alene giøre, men inderlig begere, at ieg dig til tieniste saadant maa giøre (Griseldis, DFb, bd. 8, s. 113)
  1. Oc sagde Her Volter til hende, Griseldis du æst alene min kære Høstru, Aldrig haffuer ieg nogen anden hafft, aldrig vil ieg oc nogen anden haffue (Griseldis, DFb, bd. 8, s. 116)
  1. Effter ty at iek til foren saut hafuer, at keysæren aff India er megit mektik (Mandeville, s. 161)
    ‘fordi jeg tidligere har sagt at kejseren af Indien er meget mægtig’
  1. stæfna thiufui [dat.] sinum [dat.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 70r)
    ‘indstævne sin tyv’
  1. j akri [dat.] sinum [dat.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 83v)
    ‘i sin ager’
  1. af akri [dat.] mans (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 83v)
    ‘fra en mands ager’
  1. mæth allum [dat.] børnum [dat.] sinum [dat.] frælsum [dat.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 66r)
    ‘med alle sine børn frie’
  1. stæfna thuifui sinum til annars [gen.] things [gen.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 70r)
    ‘stævne sin tyv til et andet ting’

    [Kommentar: thing er neutrum]
  1. oc thæt wil iac hafwa fore mina [gen.] hæfd sacæ (SkL, B 69, DgL, bd. 1.1, s. 220)
    ‘og det vil jeg have på grund af min hævd’
  1. aldra [gen.] arfwa sinna [gen.] i mellin (SkL, B 69, DgL, bd. 1.1, s. 211)
    ‘i mellem alle sine arvinger’
  1. vm thæt vil dylia arfui [nom.] hans. at hanum døthum (SkKl, B 74, CCD, bd. 3, bl. 103v)
    ‘hvis en arving til ham vil bestride det når han er død’
  1. Theodora thænkte at thæt var hænna bonde [nom.] (SjT, s. 32)
    ‘Theodora tænkte at det var hendes husbond’
  1. Hon swarathe, hærra hær ær iac. hwa [nom.] ær thw (SjT, s. 46)
    ‘hun svarede: Herre, her er jeg, hvo (= hvem) er du?’
  1. til thæs dags æcr thænni [nom.] ræt var sattær [nom.] (SkKl, B74, CCD. bd. 3, bl. 116r)
    ‘til den dag hvor denne ret blev fastsat’
  1. tha ær han fældær [nom.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 75r)
    ‘da er han fældet’
  1. at hua sum stial ena [akk.] nek bort af akri mans (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 83v)
    ‘at den som stjæler (blot) ét neg bort fra en mands ager’
  1. Køpær han withær annøthoct hiona [akk.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 74v)
    køber han hos ufrit tyende.
    ‘køber han hos et ufrit tyende’
  1. vm bi (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 86v)
    ‘om bier’
  1. swa at the cumma æy j akra [akk.]. oc æy j ængia [akk.] annarra manna (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 82v)
    ‘således at de (heste og andet fæ) ikke kommer ind på agre eller ind på enge der tilhører andre mænd’
  1. thær han wil ranszsaca æftir hiona sith [akk.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 66v)
    ‘når han vil ransage efter sit tyende’
  1. tha scal wanta ofna hand [akk.] lata (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 75r)
    ‘da skal man lægge vanten på hånden’
  1. tha scal bitha manath [akk.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 71r)
    ‘så skal (han) vente en måned’
  1. duga thuifui (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 75v)
    ‘være til nytte for, begunstige tyven’
  1. sum wirthning ær ofna bium [dat.] hans (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 88r)
    ‘som vurderingen er på hans bier’
  1. swa æftir fara sum æftir andrum [dat.] thiufnathe [dat.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 88v)
    ‘følge samme procedure derved som ved andet tyveri’
  1. Ær han vtan kunungs riki sinu egno [dat.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 71v)
    ‘befinder han sig uden for kongens eget rige’
  1. til annare [dat.] cømd biscops (SkKl, GkS 3121, CCD, bd. 3, bl. 62v)
    ‘til biskoppens næste ankomst’
  1. summum [dat.] stathum [dat.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 99r)
    ‘nogle steder’
  1. Æn vm ænnar man (..) vil æy biscops [gen.] i bygd bitha (SkKl, B 74, CCD, bd. 3, bl. 106v)
    ‘men hvis nogen mand ikke vil afvente biskoppen i bygden’
  1. [barn] wari (..) mæth mothor E til thæt ær siu wintra [gen.] gamalt (SkL, B 69, DgL, bd. 1.1, s. 215)
    ‘barnet skal være sammen med moderen lige til det er syv vintre gammelt’
  1. til døthra [gen.] daga [gen.] (SkL, B 69, DgL, bd. 1.1, s. 221)
    ‘til dødsdagene’
  1. æy mugu lyti høgra vartha æn til thrigia [gen.] marca [gen.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 63v)
    ‘vansiringerne kan ikke blive dyrere end til tre mark’
  1. Spyr ænnar man hema at annars mans [gen.]. at coste [dat. sg. mask.] sinum [dat. sg. mask.] thiufstolnum [dat. sg. mask.] (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 68v)
    ‘hvis en mand spørger hjemme på en anden mands ejendom efter sin tyvstjålne ejendel’
  1. thy skal thw [nom.] thek [obl.] for ondom [dat.] quinnom [dat.] vakta (SjT, s. 52)
    ‘derfor skal du vogte dig for onde kvinder’
  1. vtan budho sinum [dat.] thiænarum [dat.]. at the skuldo hænne [obl.] mæth skip ofvir mærit føra (SjT, s. 70)
    ‘men (de) bød deres tjenere at de skulle føre hende med skip over havet’
  1. [keysarin] bødh genstan twa [akk.] sina [akk.] thiænara [akk.] at the skuldo føra hænne lankt bort i skowin (SjT, s. 69)
    Kejseren bød straks to sine tjenere at de skulle føre hende langt bort i skoven
    ‘Kejseren befalede straks to af sine tjenere at de skulle føre hende langt bort i skoven’
  1. bevis mek nw vinskap mæthan mek [obl.] thrængir (SjT, s. 90)
    ‘bevis mig nu venskab, nu hvor jeg er i nød’
  1. mek [obl.] thøkte som iac bar thre corfva pa mit hovith fulla mæth brødh (SjT, s. 43)
    ‘det forekom mig som jeg bar tre kurve på mit hoved fulde af brød’
  1. at hand kunde komme til it marked som hand [nom.] haabedis at vinde store penninge (Æsop, bd. 1, bl. 78v)
    ‘hvor han håbede at tjene store penge’
  1. Hwem ere i? hwi lade i saa? (DorKom, s. 100)
  1. Hwem viil sighe, thenne mand / At vere icke met gwd bekand? (DorKom, s. 141)
  1. Han omfavnede og kyssede mig, da Dampskibsklokken lød for tredie Gang, bad mig endnu engang om ikke at glemme at købe ham det og det og det og det (Drachmann, Holger 1876: En Overkomplet, udg. 1987 af Aage Schiøttz-Christensen, s. 193)
  1. Naar Moderen havde købt ham en ny Kasket af dem med moderne Skygge, maatte han aldrig sige den rigtige Pris til Faderen (Larsen, Karl 1911: Det springende punkt, s. 90)
  1. siate ær brimsæ sten. star [præs. ind. 3. sg.] mællin blekøng ok møre (Landegrænsen mellem Danmark og Sverige, s. 4)
    ‘(den) sjette er Brømse sten(en). (Den) står mellem Blekinge og Møre’
  1. Warthær thæn schær, ær iarn bar, tha scal han præsti sin ræt vppi halda; warthær uscær, tha scal hin, ær sac sø­k­ær, hans ræt uppe halde (SkL, B 69, DgL, bd. 1.1, s. 125)
    ‘bliver den renset som bar jern, så er det ham der skal svare præsten det han har ret til; bliver (han) ikke renset, så er det sagsøgeren der svarer ham hans ret’
  1. Æn vm j løndum ær giort. tho at kunt se. tha viti vm han dyl mæth tolf lagfastum mannum (SkKl, B 74, CCD, bd. 3, bl. 104r)
    ‘men hvis (det) er gjort i det skjulte, selv om (det) er mellem beslægtede, så skal (han) vidne hvis han bestrider (det), med tolv lovfaste mænd’
  1. en qwynne kan ok mystgaess met sit foster, nor hwn haffuer stor pyne icke til guldporten, som rettelige bwrde, men bliffwer offwen i lyffwet eller gonger henne heen i ryggen (Kvinders Urtegaard, s. 9-10)
    ‘en kvinde kan også miste sit foster ved abort når hun har stor smerte, ikke ned mod skeden, som (det) rettelig burde ske, men (den) forbliver foroven i livet, eller (den) går hen i ryggen på hende’
  1. twigiæ mannæ witnæ at thet ma ey duliæ at han tóc them samæn (EL, AM 455, 12o, DgL, bd. 5, s. 73)
    ‘to mands vidnesbyrd at det kan (man) ikke bestride at han tog dem sammen’
  1. En vm swa can cumma j enu aræthe at (VLA&O, E don. var. 136, 4o, DgL, bd. 7, s. 102)
    ‘Men hvis (det) kan gå således i ét angreb at’
  1. En vm swa can comma at hand warthir swa huggen at ma inkte aff nyda. oc sidir tha [= tho ‘dog’] a tha bøde fore fierthunga manbødir (VLA&O, E don. var. 136, 4o, DgL, bd. 7, s. 99)
    ‘Men hvis (det) kan gå sådan at en hånd får hug således at (man) ikke kan gøre brug af (den) og (den) alligevel sidder på, så skal (man) bøde fjerdedels mandebøder for (det)‘
  1. om thu æst gutz søn tha sigh at thessæ stenæ wordhæ brødh ok æt ok wtslækkæ thyn hunger (Søndagsevangelier, s. 129)
    ‘hvis du er Guds søn så sig at disse stene skal blive til brød, og spis (dem) og stil din sult’
  1. Thær han hørde, thæt han hafde enugh vegh mæth Dane, tha for han veldeligh till konnungs sistær oc giorde mæth brollupp oc gik ii sengh mæth (Rydårb, tekst III, DmA, s. 222)
    ‘Da han hørte at han ingen vegne kom med danskerne, da tog han med magtopbud til kongens søster og gjorde bryllup med (hende) og gik i seng med (hende)‘
  1. Siden wort hannum harlæ harmt oc lot gøræ een pannæ oc lot gøræ henne megit hedh och loth ther j thiærææ oc qwade oc olyee (HellKv, GL, s. 278)
    ‘derefter blev han meget krænket og lod gøre et kar og lod det ophede kraftigt og hældte tjære og harpiks og olie deri’.

    [Kommentar: Denne konstruktion begynder med et pronominalt led i oblik form (hannum), styret af adjektivet harmt; der sideordnes dernæst med tre sætninger hvor referenten til hannum er udeladte subjekter (pronomenerne ville være han, hvis de blev brugt)]
  1. en qwynne kan ok mystgaess met sit foster, nor hwn haffuer stor pyne icke til guldporten, som rettelige bwrde, men bliffwer offwen i lyffwet eller gonger henne heen i ryggen (Kvinders Urtegaard, s. 9-10)
    ‘en kvinde kan også miste sit foster ved abort når hun har stor smerte, ikke ned mod skeden, som (det) rettelig burde ske, men (den) forbliver foroven i livet eller (den) går hen i ryggen på hende’
  1. han haffde oc deylickt brunt skegh, oc wor reent, oc wor wel til made langt (JesuBB, DFb, bd. 1, s. 98)
    ‘han havde også et dejligt brunt skæg, og (det) var rent, og (det) var tilpas langt’

    [Kommentar: Især dette eksempel kan forstås som en arkaisme fra en ældre tekstform, fordi det også mangler ubestemt artikel]
  1. {vm brut the thær gør wartha i kirkiu ællær i kirkiu garthe, i kirkiu ran ællær i kynsimisbruti, i wigtha manna mishælde. ællær i man wætum.} tha scal thet bøta (SkKl, GkS 3121, CCD, bd. 3, bl. 61v)
    om forbrydelser de der gjort bliver i kirke eller på kirkegård, ved kirkeran eller ved slægtskabsbrud, ved indviede mænds overlast, eller ved manddrab, da skal det bøde
    ‘angående de forbrydelser som bliver gjort i kirken eller på kirkegården, ved kirkeran eller ved blodskam, ved overlast mod gejstlige eller ved manddrab, så skal (man) bøde for det’

    [Kommentar: Leddet vm (..) man wætum har ikke nogen grammatisk repræsentant i tha-sæt­ningen; tha markerer snarest topikleddet som en af sproghandlingens regibemærkninger: ‘når vi taler om de forbrydelser som (..), så’. Pronomenet thæt kan ikke repræsentere det indledende adverbial som grammatisk anafor, men modsvarer en vending som thæt thær gør warthær ‘det der bliver gjort’]
  1. {Then man ther [feld] er meth rans nefning. ellær noker andre lund. antigh til kunnungs ret. eth til bondæ ret. swa at han er skuldugh at gialdæ sinæ thre mark.} tha ma hans gosz ei af hendes hwerki bofæ eth ant (JyL, C 37, CCD, bd. 10, bl. 35r)
    ‘(om) den mand der er fældet med ransnævninge eller på en anden måde, enten til bøde til kongen eller til bonden, således at han er skyldig at betale sine tre mark, (gælder at) hans gods må ikke afhændes, hverken løsøre eller andet’
  1. {Kærær kunungs bryti (..) andrum manni ofna hændær, at han hafir (..) ok stæfnir hanum (..) til þings ællær til hærræ sinne,} bondæn bøtæ þre mark (SkL, DgL, bd. 1.1, s. 140)
    ‘gør kongens forvalter indsigelse mod en anden mand at han har (..) og indstævner ham for tinget eller for sine overordnede, (i den situation) skal bonden bøde tre mark’
  1. æfther sic [obl.] døthæn [akk.] (VLÆR, AM 24, 4o, DgL, bd. 8, s. 118)
    ‘efter sin død/efter at han er død’
  1. vm swa vrthit [akk.] mal [akk.] (SkKl, B 74, CCD, bd. 3, bl. 105r)
    ‘om et sådant foreliggende forhold’
  1. At børnum [dat.] fathurløsom [dat.]. oc ær bæthe til fathur father. oc mother father. (..) Tha (..) (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 39v)
    ‘hvis børn(ene) bliver faderløse, og der findes både en farfader og en morfader (..), så (..)’
  1. tha ma thet ey meræ warthæ at enæ a ræthæ oc af en man oc manni u liutum. æn fæmtan marc bót (EL, AM 455, 12o, DgL, bd. 5, s. 124)
    ‘så kan det ikke blive større ved ét enkelt angreb fra én mand, og når manden (den sårede) ikke er vansiret, end en bod på femten mark’
  1. Konnug Erich vorth bort tagen aff sancte Pæders kirke aff Cristoffer, hans broder, biscop Nichlæs vwitændhe (Rydårb, tekst III, DmA, s. 234 f.)
  1. Æn vm man (..) kallar sic [akk.] æga (SkKl, B 74, CCD, bd. 3, bl. 103r)
    ‘men hvis en mand hævder at han ejer (det, dvs. et omtvistet stykke land)’
  1. theth ær skørliffnadz menniskis hierta, hwilken all sin fæm sinne [obj.] later løpa løs wtan styrelsse oc aderhald (Postil i Uppsala, Uppsala C 56, 4o, GL, s. 323)
    ‘det er hjertet hos et menneske i skørlevned, som lader alle sine fem sanser løbe løse uden styring og tilbageholdenhed’
  1. Ther til tekn at the tee sik [obj.] sannæ jhesu kænneswenæ waræ (Søndagsevangelier, s. 123)
    ‘til tegn på at de viser at de er Jesus’ sande disciple’
  1. mangæ hatæ mech ok mynæ gerningæ, ok myn ordh [obj.] regnæ the at waræ sorgh ok fafænge (Søndagsevangelier, s. 184)
    ‘mange hader mig og mine gerninger, og mine ord regner de (for) at være bekymring og tomhed (dvs. tom bekymring)’
  1. christus sigx at haffuæ op lypt sin øghen og haffwer seet then meklæ almughe [obj.] at kommæ til sik (Søndagsevangelier, s. 152-153)
    ‘Kristus siges at have opløftet sine øjne, og (han) så den talrige folkeskare komme til sig’
  1. Ok wiliæ thes trøsteligheræ synde hwre meghz meer jak tedhe them [indir. obj.] syndenæ [obj. i akk.] mech ledheræ ok hatteligheræ at waræ (Søndagsevangelier, s. 123)
    ‘og de vil synde med så meget mere fortrøstning som jeg viste dem at synden var mig led og afskyværdig’ (dvs. i fri oversættelse: ‘jo mere jeg viste dem at synden var mig led og afskyelig, desto mere fortrøstningsfuldt synder de’)
  1. jhesus (..) bødh hannem at ga fran sik (Søndagsevangelier, s. 130-131)
    ‘Jesus bød ham at at gå bort fra sig’
  1. En vm swa can cumma j enu aræthe at (..) (VLA&O, E don. var. 136, 4o, DgL, bd. 7, s. 102)
    ‘Men hvis (det) kan gå således i ét angreb at (..)’
  1. Æn of swa kan kummæ at nokæt sitær æftær af øræt (VLYR, AM 455, 12o, DgL, bd. 8, s. 285)
    ‘Men hvis (det) kan gå sådan at der sidder noget tilbage af øret’
  1. vden saa er, ath hwn hafuer nagit hans barn lefuendiss (Mandeville, s. 91)
    ‘medmindre (det) er således at hun har et levende barn der er hans’
  1. fframledhes vnderstas ødhmyuktenæ tekn ij thy at them sagdhes I skulæ finnæ barnet lakt ij krøppæ (Søndagsevangelier, s. 63)
    ‘endvidere forstås (dvs. kan man forstå) ydmyghedens symbol i det at (der) blev sagt til dem: “I skal finde barnet lagt i en krybbe”‘
  1. oc thet fortrøth thøm offtæ, at han tid faræ villæ saa offtæ (Mandeville, s. 69)
    ‘og de var ofte utilfredse med at han så ofte besluttede at rejse derhen’
  1. Æn vm vigia scal. tha sculu bøndær biscop thre nætær føtha. oc capalanum half marc gifua. oc burswene øre (SkKl, B74, CCD, bd. 10, bl. 102r)
    ‘Men hvis man skal indvie (kirken), så skal bønderne bespise biskoppen i tre nætter og give kapellanerne en halvmark og køkkensvenden en øre’

    [Kommentar: Dette eksempel er hentet fra et afsnit om kirkeindvielse. Den sag involverer per definition bønderne og biskoppen, og derfor omtales begge parter med nominaler i nøgen form. Det samme gælder bispens følge, kapellan og køkkensvend. Alle fire nominaler ville efter det nydanske system skulle stå i bestemt form som velkendte dele af situationen kirkeindvielse]
  1. Siden wort hannum [obl.] harlæ harmt oc lot gøræ een pannæ oc lot gøræ henne megit hedh och loth ther j thiærææ oc qwade oc olyee Thær thet var giort tha toghe the henne oc casten vti pannen (HellKv, GL, s. 278)
    ‘derefter blev han meget krænket og lod gøre et kar og lod det ophede kraftigt og hældte tjære og harpiks og olie deri. Da det var gjort, da tog de hende og kastede hende i karret’
  1. Tha loth iulianus callæ til sigh en man thær hans ormæ gømde (HellKv, GL, s. 280)
    ‘da lod Julianus kalde til sig en mand der vogtede hans slanger’
  1. oc saghdhe at hon var en ond quinna oc fvl (SjT, s. 70)
    ‘og sagde at hun var en ond og slem kvinde’
  1. mz hwær synd ingiutz gambla [best.] wuensins [best.] eter ij siælenæ (Søndagsevangelier, s. 145)
    ‘med hver synd indgydes den gamle fjendes gift i sjælen’
  1. Æn worthir swa j then [bestemmer] timan [best.] at henne børna fæligh warthir ey lawt with henne bonda (VLA&O, E don. var. 136, 4o, DgL, bd. 7, s. 14)
    ‘Men går det sådan på det tidspunkt at hendes børns fælleseje ikke bliver lagt sammen med hendes husbonds’
  1. tha skal bonden kalle syne granne ther til. och lade thøm see then [bestemmer] skathen [best.] ther thet hawer giort (Skånske Birkeret, Ledreborg 12, 12o, CCD, bd 7, bl. 97r)
    så skal bonden kalde sine naboer til det sted og lade dem se den skaden som det har gjort.
    ‘så skal bonden kalde sine naboer til det sted og lade dem se den skade som det (husdyret) har gjort’
  1. oc i samo [best.] stundene [best. (dat.sg.fem)] tha wordh hon helbredha (SjT, s. 71)
    ‘og i samme stund, da blev hun helbredt’
  1. Thy at thztæ [bestemmer] ordhit [best.] war holt for them (Søndagsevangelier, s. 122)
    ‘fordi dette ord var skjult for dem’
  1. Ok then [bestemmer] timen [best.] rakte til christj til quæmd [forf.s rettelse] Ok tha byriædhes ællipte [best.] timen [best.] ok rækker til dommadagh (Søndagsevangelier, s. 109)
    ‘og den tid varede til Kristus’ komme, og da begyndte (den) ellevte tidsalder, og (den) varer til dommedag’
  1. lot amicus thær quarra twa sina framarsto [bf. pl.] thiænara (SjT, s. 76)
    ‘Amicus efterlod der to (af) sine dygtigste tjenere’
  1. Han swarathe. iac hafvir ena synd omot thek giort. Hænne thor iac ingaledhis sigha (SjT, s. 72)
    ‘Han svarede: “Jeg har begået en synd mod dig. Den tør jeg på ingen måde fortælle”‘
  1. en thin vin (SjT, s. 90)
    ‘en ven af dig, den første der er din ven’
  1. oc gik swa til ens [talord i gen.] sins [gen.] vins [gen.] hus (SjT, s. 90)
    ‘og således gik han hjem til en der var hans ven’
  1. Han gik til thæn [akk.] andra [best.] sin [akk.] vin [akk.] (SjT, s. 90)
    ‘han gik til nummer to (der var hans) ven’
  1. Han (..) vor sa grum, ath veder hans enestæ sindh ta cnælædes Sterkaddræ (Krøn, s. 215-216)
    han var så grum at ved hans eneste syn da knælede Stærkodder
    ‘han var så grusom at ved et eneste blik fra ham (el. alene ved synet af ham?), da gik Stærkodder i knæ’ (netop ikke: ‘hans eneste blik’)
  1. ath han hafwær æi alt uth lateth (SkL, B 69, DgL, bd. 1.1, s. 259)
    ‘at han ikke har udleveret det hele’

    [Kommentar: Meningen er her at den mulige retsbryder ganske vist har udleveret noget, men efter anklagen ikke det hele. Her be­nægtes kun alt, ikke hafwær uth lateth, og objektet er således i fokus. Tilsvarende kan vi identificere fokusleddet i de følgende to eksempler]
  1. Engen man vill iach myn dotter giffue æller iættæ (HellKv, GL, s. 271)
    ‘ingen mand vil jeg give eller love min datter til’

    [Kommentar: Her er det indirekte objekt Engen man ‘ingen mand’ udpeget som fokusled gennem sin indbyggede nægtelse, og vi kan derfor antage at myn dotter ‘min datter’ er baggrundsled]
  1. (..) thy at han seer, at han kan them ey længher nythæ (ML, s. 61)
    ‘fordi han ser at han ikke længere kan bruge dem’
  1. at the aldræ samæn [fokusled] vildæ kommæ førræ æn vors herræ ængæl bøt tøm thet (Lucidarius (AM 76, 8º), bl. 85r)
    ‘at de aldrig ville komme sammen førend Vorherres engel bød dem det’
  1. tha vnder iek hwi guthsøn enæ [adv., fokusled] mandom [dir. obj., fokusled] skullæ tagæ oc tolæ pynæ for mennisken (Lucidarius (AM 76, 8º), bl. 47r)
    ‘da undrer jeg mig over hvorfor Guds søn alene skulle tage menneskeskikkelse og tåle lidelser for menneskene’
  1. men dog skal hwn ey lenghe sidde, po thet at hwn ey mactløss [fokusled] bliffuer ther aff (Kvinders Urtegaard, s. 13)
    ‘men dog skal hun ikke sidde lenge (i urtebad), for at hun ikke skal blive bevidstløs derved’
  1. hwn skal ey tha go i swedebad eller i badstw, at hwn ey forswymes ok forsmectes (Kvinders Urtegaard, s. 13)
    ‘hun skal ikke på det tidspunkt gå i svedebad eller badstue, (så) at hun ikke besvimer eller lider nød’
  1. Fasta megrir likamen. en hon feitir ondena. [ – ] møðer [v] hon [subj.] holdet. en hon styrkir hiartat (Gamal norsk Homiliebok, udg. 1931 af Gustav Indrebø, s. 74)
    ‘Faste afmagrer legemet, men den opfeder ånden. Den svækker (nemlig) kødet, men den styrker hjertet’
  1. Ylinus Cosmas et Damianus gingæ thre gothe bröther aat een vegh, [ – ] Möthe them var herræ Jesus Christus (GkS 1325, 4o, F. Ohrt 1917-1921, bd. 2, s. 25)
    ‘de tre gode munkebrødre Ylinus, Cosmaz og Damianus gik hen ad en vej. (Så) kom vor herre Jesus Kristus imod dem’
  1. gamle knut (..) hafthæ hirdh myklæ sankat af land thær han war kunung ywer oc gat han them eig hawat saman sata oc j frith. Num rætin ware stark hinum ther misgiorthe with annen. oc [ – ] giorthe han fore thy a ænglande oc meth hanum øpe snialle af siælande oc æskil øpe sun witherloghen stark oc stin (Vederloven, De la Gardie 44,4o (ca. 1450), bl. 159r, GL, s. 116)
    ‘Gamle Knud (dvs. Knud den Store) havde samlet en stor hird fra de lande som han var konge over, og (derfor) kunne han ikke holde folkene forligte og i fred medmindre retten var streng over for den der handlede ilde mod en anden, og (således) gjorde han af den grund i England – og sammen med ham Øpe Snialle fra Sjælland og Æskil Øpesen – hirdens straffelov stærk og ubøjelig’
  1. tha kom Sterkaddræ tel thet brødløph oc villæ forderuæ Suertings søner, at te skullæ ey nødæ koningin tel at hauæ Suertings søster til drodning, oc [ – ] tog han met sek tre stenæ j sin hand oc ladæ tøm j sin barm (Krøn, s. 210)
    ‘da kom Stærkodder til det bryllup og ville gøre det af med Svertings sønner således at de ikke skulle kunne tvinge kongen til at tage Svertings søster til dronning, og (til det formål) tog han op til sig tre stene i sin hånd og lagde dem ind på brystet’
  1. Han wor een fultagæ mand och skøn och ofuer madæ clog vdy hans ord oc gerninggher, oc [ – ] vor han fræm drawen oc ælsker aff falkith (Mandeville, s. 68)
    ‘han var en fuldkommen mand og smuk og overmåde klog i ord og gerninger, og (derfor) blev han højt værdsat og elsket af folket’
  1. tha skal fostermoderen brwge the ting til barnemoderen, som henne slibrid ok hal giør, ok [ – ] skal hwn romme ok vyde barnemoderens indgong met olie eller yster (Kvinders Urtegaard, s. 26)
    ‘da skal jordemoderen bruge de ting til livmoderen som gør den fedtet og glat, og hun skal (særlig) åbne og udvide livmoderens indgang med olie eller ister’
  1. hwn skal ok holde syn aande lenge ynde ok kriste ok knuge lempelige sit lyff (..) ok hwn scal kome sig til at nysse met nysse vrt eller støtther peffuer (..) Ok [ – ] scal hwn ok lade møde ok knuge syne syder, po thet at barne hynden kan skynnes til vdgong (Kvinders Urtegaard, s. 28)
    ‘hun skal også holde vejret længe og kryste og knuge sit underliv forsigtigt (..), og hun skal få sig selv til at nyse med nyseurt eller met stødt peber (..), og (imens) skal hun også lade sine sider bearbejde og trykke på, for at fosterhinden kan komme hurtigere ud’
  1. Ok met thet første som barnet skaffues i moderens lyff, tha voxer ther en stoer aadre aff barnsens bug, ok [ – ] voxer hwn fremdelis op igenem barnemoderen ok op til qwynnens spænner ok so tager then aadre aff then milk, som er i spænnerne, ok sender fremdeliss neder i genem barnemoderen ok ind i fosteret (Kvinders Urtegaard, s. 64)
    ‘og så snart som barnet skabes i moderens liv, da vokser der en stor åre ud af barnets bug, og (dernæst) vokser den videre op gennem livmoderen og op til kvindens bryster, og så tager den åre af den mælk, som er i brysterne, og sender (den) videre ned gennem livmoderen og ind i fosteret’
  1. Som jeg det sagde, sloges stuedøren oc stegersdøren paa veg. Oc [ – ] bleff hand hastelig henryct fra bordet hen ud i gaarden, oc bleff opdragen halfanden alne fra jorden (J. Brunsmand 1674/1953, s. 112)
  1. Iomfruan kiærdhe for fathir oc modhir at hon ey [nægtelse] finge lifvat. vtan hon thæn swennen [dir. obj.] finge (SjT, s. 21)
    ‘jomfruen klagede til sin far og mor over at hun ikke ville kunne leve hvis hun ikke fik den ungersvend’
  1. æn tho at han ey scade giør (Guds Legemslav i Aalborg, 1441, GL, s. 136)
    ‘også selv om han ikke gør skade’
  1. then alder fongæ tha allæ æn theræ voxt skyl ath forti at hwer i sin stæth bodæ (Lucidarius (AM 76, 8º), bl. 68v)
    ‘den alder får de da alle sammen, men deres vækst er forskellig fordi hver boede på sit sted’
  1. hannum (..) hwes leffneth som alle thiidhe haffwer wæreth onth (ML, s. 62)
    ‘ham hvis levned altid har været ondt’
  1. tha vnder iek hwi guthsøn enæ [adv.] mandom [dir. obj.] skullæ tagæ oc tolæ pynæ for mennisken (Lucidarius (AM 76, 8º), bl. 47r)
    ‘da undrer jeg mig over hvorfor Guds søn alene skulle tage menneskeskikkelse og tåle lidelser for menneskene’
  1. met hwn nyser, holder [hwn] syn aande yndhe hoss sig, i thet at hwn holder teed for syn næsse ok syn mwndh. Ok scal hwn ok lade møde ok knuge syne syder, po thet at barne hynden kan skynnes til vdgong (Kvinders Urtegaard, s. 28)
    ‘mens hun nyser, holder hun sin ånde inde i sig selv, idet hun holder tæt for sin næse og sin mund. Og ligeledes skal hun lade sine sider bearbejde og trykke på, for at fosterhinden kan komme hurtigere ud’
  1. Her giffwes til kenne i thette første capitel, hwor manghe maade ok for hwad sagher at mange gode qwynner haffue stor nød ok pyne i thorres barnbyrd (Kvinders Urtegaard, s. 4)
    ‘Her gives til kende i dette første afsnit på hvor mange måder og af hvilke grunde mange gode kvinder har stor nød og smerte under deres fødsel’
  1. ok solitz skal hwn sydde vdi ii tyme, intil at hynden er vel løsnet (Kvinders Urtegaard, s. 30)
    ‘og således skal hun sidde i to timer, indtil hinden er vel løsnet’
  1. noer qwynnen er met twillynge (Kvinders Urtegaard, s. 81)
    ‘når kvinden er med tvillinger’
  1. Men naar at Lycken Forføyer sig til nogen, da skal hand icke der met bortselge sit endeligts velfart (C. Nielssen 1618/1951 115)
  1. Thær [rel.] han hørde, thæt han hafde enugh vegh mæth Dane, tha for han veldeligh till konnungs sistær (Rydårb, tekst III, DmA, s. 222)
    Der han hørte at han ingen vegne kom med danskerne, da tog han med magtopbud til kongens søster
    ‘Da han hørte at han ingen vegne kom med danskerne, da tog han med magtopbud til kongens søster’
  1. Siætæ er ormæ ther tøm æder bodæ bag oc foræ (Lucidarius (AM 76, 8º), bl. 66v)
    sjette er slanger der dem æder både bag og for
    ‘den sjette (plage i helvede) er slanger som æder dem både forfra og bagfra’
  1. Herre, saadant vil ieg icke alene giøre, men inderlig begere, at ieg dig til tieniste saadant maa giøre (Griseldis, DFb, bd. 8, s. 113)
  1. Strax woor ihesus fiske watn redhe, och the andre børn giordhe och theres. tha kom ther fiske løbendhe meth watn vth aff siøen (..) i the graffuer oc parcke, som the haffde giort, ihesus oc the andre børn. Then dagh thet skede, tha wor thet iødernes søndag. Tha kom ther ganghendis een gammel iøde (JesuBB, DFb, bd. 1, s. 88)
  1. the sighe, at ther ware iiij stundhe emellom fran iek dødhe oc till iek war vpreesth aff dødhe (ML, s. 437)
    ‘de siger at der var fire timer imellem fra jeg døde og til jeg blev opvækket af døde’
  1. Han swarethe henne, at ther ware manghe aar framganghne, sidhen han sith skriffthemaall giordhe (ML, s. 454)
    ‘han svarede hende at der var gået mange år siden han havde gjort sit skriftemål’
  1. ther scal ok settes po hoffuedet en lynet haet eller høligke, po thet at hoffuedet skal ey begriffues aff kyld (Kvinders Urtegaard, s. 57)
    ‘der skal også sættes en linnedhat eller hue på hovedet, for at hovedet ikke skal få kulde’
  1. Thet wor møgen glæde aff theris byrd oc foster offuer alt landet (JesuBB, DFb, bd. 1, s. 36)
    ‘der var stor glæde over deres fødsel og foster over hele landet’

456.

Nor qwynnen føder sit
foster, tha skal hwn vel
skue barnsens nafle fra
bugen ok vd til then
yderste ende. Er thet so,
at ther er ingen knwder
poo, tha fonger hwn aldri
flere børn, men er ther
fult knwder po, tha mo
hwn fonge it barn for
hwor knwde. Er ther
langt mellom knwderne,
tha vorder ther ok langt
mellom hwor fødsel;
ere the ok nær samen,
so bliffuer thet ey lenger
mellom hwor byrd en ith
aar. Ok hwor gong som
hwn føder syt foster, so
mange knuder vorder ther
forswunne, so er ther x
then første gong, so
vorder ther syden po
thet neste barns naffle
ix ok syden viii ok so
frem at, intil ther vorder
ingen		 ‘Når kvinden føder sit
foster, da skal hun se godt
på barnets navlesnor fra
bugen og ud til den
yderste ende. Er det sådan
at der ingen knuder er
på den, da får hun aldrig
flere børn, men er der
mange knuder på den, da kan
hun få et barn for
hver knude. Er der
langt mellem knuderne (på den),
da bliver der også langt
mellem hver fødsel;
er de endvidere nær ved hinanden,
så bliver der ikke længere
mellem hver fødsel end et
år. Og hver gang som
hun føder sit foster: lige så
mange knuder forsvinder der,
så er der ti
den første gang, så
bliver der siden på
det næste barns navlesnor
ni og siden otte og således
fremad, indtil der
ingen bliver’		 .
.
.
.
.
(mulig anafor)
.
(mulig anafor)
.
.
(mulig anafor)
.
(anafor ikke mulig)
.
.
(thet for ther, anafor ikke mulig)
.
.
.
.
(mulig anafor)
.
(katafor = på det næste barns navlesnor)
.
.
(mulig anafor)
(Kvinders Urtegaard, s. 56)

[Kommentar: Det lange citat fra Kvinders Urtegaard viser skiftende brug af ther ’der’ i samme tekst ved at indeholde såvel overgangseksempler der kan kan tolkes som både anafor og brug af ther som subjektmarkør (markeret i højre spalte som “mulig anafor”), som eksempler på sikre der-konstruktioner med ther på subjektpladsen (markeret i højre spalte som “anafor ikke mulig” og “katafor”)]

  1. Oc der hand saa Bielden at den vaar stor, Men dog Huul oc krafftløss, oc at der Vaar intet bag Hende (C. Nielssen 1618/1951, s. 47)
    ‘og da han så at bjelden, den var stor, men dog hul og kraftesløs, og at der intet var bag den’
  1. Oc met det samme bleff hand var, at hoss de Tuende Smaa Rijss (ved huilcke hand holt sig) der [anafor = ‘på det sted’] vaare tuende Muus (C. Nielssen 1618/1951, s. 35)
    ‘og i det samme opdagede han at ved de to små kviste (som han holdt sig fast ved) der var (der) to mus’
  1. Paa den Tiid (..) da begav det sig, at der udgik et Bud fra Keyser Augustus, at al Verden skulde beskrives til Skat (J. Brochmand, s. 61, sp. A)
  1. Nu veed jeg, at der er Fred paa Iorden (J. Brochmand, s. 67, sp. A)
  1. Hvis nu saa havde været, at Christus ikke havde af Graven (..) opstaaet (J. Brochmand, s. 461, sp. A)
  1. den medarbejder der gav oplysningerne, er blevet fyret
  1. Halvvejs oppe til Faarup Sommerland, der mærker jeg så et anfald som der er rimelig kraftigt (DR P1 14. maj 1997, kl. 21.00)
  1. ther som sies, at sanctæ Jwriæn slo dragen j hiel (Mandeville, s. 11)
    ‘der, hvor det siges at Skt. Jørgen slog dragen ihjel’

    [Kommentar: I dette eksempel knyttes en relativsætning til sit fællesled med en knudekonstruktion]
  1. the løbe gerne tÿdh, som the wiste, at han sculle komme oc lege (JesuBB, DFb, bd. 1, s. 76)
    ‘de løb ivrigt derhen hvor de vidste at han skulle komme og lege’
  1. Thæmma rætti i gien tha haui [konj.] bøndør iat biscopi thrithiungs tindæ af allum sath sinum (SkKl, AM 37,4o, DgL, bd. 1.2, s. 878)
    ‘til gengæld for denne ret, da bør bønderne love biskoppen tredjedels tiende af hele deres høst’
  1. Haui [præs. konj.] that skanunga ærliki mææn / toco [ind.] vithar oræt aldrigh æn (Skåningeverset)
    ‘det skal skåningene, de prisværdige mænd, have (‘det må vi indrømme dem’): De har endnu aldrig accepteret uret’
  1. Ræcfua unga ma ængin man grafua vp. af annars marko. oc æy af scoge. (..) Æn ma han swa taka at han graui [præs. konj.] æy at. tha taki han sacløst (SkL, B 74, CCD, bd. 3, bl. 88v)
    ‘ræveunger må ingen mand grave op af en andens mark og heller ikke af en andens skov. Men kan han tage dem således at han (eventuelt) ikke graver efter dem, da må han tage dem uden anklage’
  1. Iomfruan kiærdhe for fathir oc modhir at hon ey finge [præt. konj.] lifvat. vtan hon thæn swennen finge [præt. konj.] (SjT, s. 21)
    ‘jomfruen klagede til sin far og mor over at hun ikke ville kunne leve hvis hun ikke fik den ungersvend’
  1. viste [præt. konj./ind.] han at thw vore [præt. konj.] alexandir han sloghe [præt. konj.] thek i hæl (SjT, s. 127)
    ‘vidste han at du var alexander, slog han dig ihjel’
  1. thæn thridhie (..) lot som han saaf [præt. ind.] (SjT, s. 95)
    ‘den tredje lod som om han sov’
  1. hun sette sig hoss hannem paa sin Seng (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 18-19)
  1. Forthy at vluæn sozs oc gafs faarum at drikkæ (Gesta Danorum på dansk (Sth. B77), bl. 78r)
    ‘fordi der blev kogt på ulven og det blev givet fårene at drikke’
  1. hans men trøstis aff hans ordh (KMK 1480/1960, s. 166 (tilsvarende 1509 og 1534))
    ‘hans mænd blev styrket af hans ord’
  1. Thæt oar vort oc conuent sændh til Alavastrum (Rydårb, tekst III, DmA, s. 227)
  1. Conuent sendis til Værnæn, ther sidhæ vort stædh i Esrom (Rydårb, tekst III, DmA, s. 227)
  1. han (..) klædæ sigh soa, sosom han skuldæ iordes (Rydårb, tekst III, DmA, s. 224)
    ‘han klædte sig som om han skulle begraves’
  2. oc der hun haffde bekendt sandhed, bleffue de [pl.] baade tho bundne [pl.] ved Heste rumper, oc slefft [sg.] til Galien oc bleffue der hengde [pl.] (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 131)
  3. din wtroskaff skal [efter min beslutning] nu lønis dig (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 53-54)
    din utroskab skal nu lønnes dig
    ‘din utroskab skal nu afregnes med dig’
  1. Men Louen hun skal [beslutning] fuld kommis paa dig (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 57)
    men loven hun skal fuldkommes paa dig
    ‘men loven, den skal ske fyldest for dig’
  1. de beste Læger som kunde [fysisk mulighed] findis offuer al verden (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 186)
    de bedste læger som kunne findes over al verden
    ‘de bedste læger som man kan finde i hele verden’
  1. det andet som skal [det til situationen nødvendige] bestilles, det skee effter eders Ordinantz och skick (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 54)
    det andet som skal bestilles, det skeskal efter eders ordinans oc skik
    ‘det øvrige som skal ordnes, det skal ske efter jeres regler og brug’
  1. før end hand [ridderen] vilde at hand [ridderens søn] skulde [den talendes ønske] bliffue beskemet (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 59)
    før end han vilde at han skulde blive beskemmet
    ‘før end han fik ønske om at han skulde blive vanæret’
  1. der for raader ieg eder (..), at i forderffue eders Søn, paa det at i icke skulle [den talendes ønske] saa iemmerlige bliffue forbandit aff de fattige (De syv vise Mestre, DFb, bd. 2, s. 29)
    derfor råder jeg eder (..), at I fordærver eders søn, på det at I ikke skulle saa jammerlige blive forbandet af de fattige
    ‘derfor råder jeg jer til at I tager livet af jeres søn for at I ikke skal blive forbandet af de fattige på en så nedværdigende måde’
  1. O [type b:] hwre vndherligh oc gudh thæckeligh oc ærligh mønsther thu bygdhe! (ML, s. 76)
    ‘Åh, hvilke vidunderlige, Gud velbehagelige og prisværdige templer du byggede!’
  1. See nw, [type b:] hwicken løen oc tack hwn giffwer tik ighen for thyn øtmyghe thienesthe! (ML, s. 420)
    ‘Se nu, hvilken løn og tak hun giver dig tilbage for din ydmyge tjeneste!’
  1. O herre, [type a:] hwilcken en vnderlig ting / Motte mand see i then ring! (DorKom, s. 109)
    ‘Oh herre, hvilken underfuld ting / man kunne se i den ring!’
  1. Mawælske thu giorthe thet forthy at han skall meth tik regneræ (ML, s. 165)
    ‘måske du gjorde det fordi han skal regere sammen med dig’
  1. Jeg kan ikke huske hvad at sygdommen hedder, hvor at de får det store hul i siden (Google)
  1. Det er som om, at den film absolut skal kanøfles (Information 27. juni.1975)
  1. Fyn er ganske dejligt og jeg ville næsten kunne vinke til dig ude fra Fyenshoved hvis, at ikke lige Samsø og et par andre ting lå i vejen øh søen (frejdigkurt, nationenblog.dk)
  1. Desuden er der vel ikke så stor økonomisk krise i Danmark – endnu – så at ikke et lille (eller stort) billån og en rød Massarati, kan smelte ethvert pulserende mandehjerte? (blog.tv2.dk)
  1. (..) bedendis at hun vilde hannem det forlade (C. Nielssen 1618/1951, s. 52)
  1. Hende befoel Hun, at hun skulde om Natten Hente Hendis Bole (C. Nielssen 1618/1951, s. 51)
  1. Oc det skeede at i det samme kom hendis Ectemand igen (C. Nielssen 1618/1951, s. 51)
  1. oc om wi det ville forhindre, da kand skee at de oss formyrde (C. Nielssen 1618/1951, s. 26)
  1. Oc der som dette stycke vaar icke saa klart, at mand haffde icke behoff at tende liuss her til (A.S. Vedel 1581/1959, s. 139)
  1. – Ogsaa en Konditor, sagde han, véd, at paa de gamle er Versene spildt (Bang, Herman: “Ravnene”, 1902, BangR&N, bd. 8, s. 205)
  1. – Hm, jeg tænker jo altid, at Blomster, de visner jo nok. Men naar de blot har frydet saalænge (Bang, Herman: “Ravnene”, 1902, BangR&N, bd. 8, s. 174)
  2. Uden at han forstod, hvordan det kunne gå til, vidste han, at mellem ham og hende pågik nu en kamp af en slags, han aldrig før havde oplevet (Høeg, Peter 1990: Fortællinger om natten, s. 170)

Lars Heltoft under medvirken af Marita Akhøj Nielsen 2019