89. Tale af Georg Brandes 1913

Lydoptagelse af Georg Brandes’ oplæsning af forordet til samlingen Fugleperspektiv fra 7. august 1913, omtalt på s. 353 i bd. 3.

Den traditionelle skelnen mellem et offentligt foredragssprog med en bogstavtro udtale og et dagligt samtalesprog er fra midten af 1800-tallet under afvikling, og der opstår et dannet talesprog som er en slags fusion af de to. Hos Georg Brandes kan man endnu høre det offentlige foredragssprog med en bogstavnær udtale.

Transskription:

Talt i grammofon af Georg Brandes den syvende august nittenhundrede og tretten.

Det er naturligt, at glæden er stor over den mulighed til at nå højt op over jorden, som i de sidste år er skænket menneskeheden ved opdageres geni, ved teknikeres udholdende evne og idrætsmænds mod. Åndeligt har menneskeheden imidlertid i årtusinder haft denne mulighed. Det har altid stået den enkelte frit for i sine tanker og følelser at hæve sig endnu langt højere over jorden, svimlende højt over dagliglivet, overskuende umådelige strækninger, endda uden at tabe selv det mindste af syne, flyvende så hastigt og så sikkert, at rum og tid i virkeligheden ikke lagde hindringer i vejen. Forholdsvis få har imidlertid haft tilbøjelighed til at bruge denne evne.