127. Kvindelige salmedigtere

Oversigt over kvindelige salmedigtere fra Hans Thomissøns Den danske Psalmebog (1569) til Kirkesangbogen (2017), omtalt på s. 115 i bd. 4. Oversigten introduceres på s. 115 i bd. 4.

I Kirkesangbogen 2017 er flere end en tredjedel af teksterne skrevet af kvinder, og omkring 30 kvindelige salmeforfattere er repræsenteret, hvoraf 18 er danske og nulevende. Så markant har kvinderne aldrig før sat deres præg på salmedigtningen, men der har dog altid været kvinder, som digtede og oversatte salmer. Blandt de venner, Luther fik til at skrive tyske salmer, var én kvinde, Elisabeth Cruciger (ca. 1500-1535). Hendes berømte salme Herr Christ der eynig Gotts son fra 1524 blev oversat til dansk og er medtaget i  Hans Thomissøns Den danske Psalmebog fra 1569 med titlen Her Christ Gud Faders enborne Søn (bl. 29).

I fortalen nævner Thomissøn Elisabeth Cruciger som en af de tidlige lutherske salmedigtere i Tyskland, hvis tekster er med i hans udvalg. Også en dansk kvinde har fået en salme med i vores første officielle salmebog, Elsabe Krabbe (1514-1578), som har digtet Icke oss icke oss min Gud oc Herre (bl. 313). Lige siden har der været mindst én kvindelig digter i alle rigets autoriserede salmebøger.

I 1600-tallet opnåede Dorothea Engelbretsdatter (1634-1716) berømmelse med sine to samlinger af åndelige sange, Siælens Sang-Offer fra 1678 og Taare-Offer fra 1685.

Thomas Kingo udtrykte sin beundring for hendes digtning i et hyldestdigt, og enkelte af hendes salmer er kommet med i de officielle salmebøger fra 1740 og frem – bortset fra de stærkt rationalistiske samlinger fra 1778 og 1798. I dag betragtes hun som Norges første kendte kvindelige forfatter.

At rationalismen også appellerede til kvinder, er Birgitte Boye (1742-1824) et fremtrædende eksempel på. Hun forfattede en lang række salmer og satte sit præg på Psalme-Bog 1778, hvor 124 numre er hendes originale værker, mens yderligere 24 er oversat af hende. Allerede i 1798 var hendes bidrag faldet til samlet 27 tekster, og siden blev det endnu færre; hun var sidst repræsenteret i Salmebog 1953.

I 1800-tallet skrev enkelte kvinder salmer, men ingen fik en central plads i traditionen. Derimod har Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) markeret sig som en frugtbar og anerkendt salmedigter med syv salmer i Salmebog 2002 og ni i Kirkesangbogen fra 2017.