3.4 · Retskrivningshåndbøger

Betegnelsen retskrivningshåndbog bruges her i kapitlet som et praktisk overbegreb for de etablerede genrebetegnelser retskrivningslære og retskrivningsordbog, der begge er betegnelser på relativt unge håndbogstyper. Den ældste er retskrivningslæren, der forekommer sporadisk i slutningen af 1500-tallet og i 1600-tallet og bliver stadig mere almindelig og etableret i løbet af 1700- og 1800-tallet, hvorefter den efterhånden glider ud igen som selvstændig håndbogstype i løbet af 1900-tallet. Retskrivningsordbogen er mere end 200 år yngre, idet den første egentlige retskrivningsordbog først udkom ved overgangen til 1800-tallet (Badens retskrivningsordbog, 1799). Genren etablerede sig derefter i løbet af 1800-tallet og havde i 1918 i hovedsagen nået sin nutidige form, hvorefter den har fastholdt og yderligere befæstet sin placering som den centrale retskrivningshåndbog ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 1, s. 257-277.