20. Normer, bøger, forfattere og principper (udvidet)

Jacob Madsen Aarhus’ retskrivning (1586). Privat norm udformet af Jacob Madsen Aarhus i det lærde latinske værk De literis libri duo ‘To bøger om bogstaverne’. Er en grundlæggende fonetisk norm med forslag om indførelse af bogstaverne j og v.

Peder Syvs retskrivning (1663/1685). Privat norm udformet af Peder Syv i Nogle betenkninger om det Cimbriske Sprog (1663), det første skrift om dansk sprog på dansk, og i Den Danske Sprog-Kunst eller Grammatica (1685). Er grundlæggende en fonetisk norm (‘skriv som du taler’) med vægt på (den germanske og nordiske) etymologi og er i grundsynspunkterne sammenfaldende med Erik Pontoppidans retskrivning i Grammatica Danica (1668, oprindelig udformet ca. 1646).

Pontoppidans retskrivning (1646/1668). Se Peder Syvs retskrivning (1663/1685).

Gerners retskrivning (1678). Privat norm udformet af Henrich Thomæsøn Gerner i Orthographia Danica Eller Det Danske Sproks Skriffverictighed (1678-1679). Er i principiel opposition til Syv og Pontoppidan: Retskrivningen skal rette sig efter samtidens skrifter (sprogbrugen), og man skal tale som man skriver.

Schulz’ retskrivning (1724). Privat norm udformet af Peder Schulz i Danskens Skriverigtighed (1724). Er grundlæggende en fonetisk norm.

Holbergs retskrivning (1726). Privat (og personlig) norm beskrevet af Ludvig Holberg i Orthographiske Anmerkninger” (1726) som forsvar for hans egen ortografi i Metamorphosis (1726). Har fasthed i ortografien som overordnet ideal og lægger vægt på “Fornuft og Analogie”.

Høysgaards retskrivning (1747). Privat norm udformet af Jens Pedersen Høysgaard og fremstillet samlet i Accentuered og Raisonnered Grammatica (1747). Er grundlæggende en fonetisk norm med anvendelse af accenter (se kap. 3.5, afsnittet “Høysgaard – 1700-tallets store sprogforsker”) og med vægt på analogi.

1739- og 1775-retskrivningen. De første officielle normer i Danmark, gældende for latinskolen (datidens gymnasium). 1739-normen er foreskrevet (og antydet) i Christian 6.s latinskoleforordning (Forordning 17. april 1739), og 1775-normen i Guldbergs skoleforordning (Forordning 11. maj 1775) og realiseret i Ove Mallings læsebog Store og gode Handlinger (1777).

Badens retskrivning (1785/1801). Privat norm udformet af Jacob Baden i hans grammatik, Forelæsninger over det Danske Sprog (1785; 3. udg., 1801) og i hans Dansk ortografisk Ordbog (1799), den første egentlige retskrivningsordbog i Danmark. Relativt radikal fonetisk norm i forhold til 1775-retskrivningen, dog mere i teorien end i praksis.

Molbechs retskrivning (1813/1833/1859). Privat norm udformet af Christian Molbech i retskrivningsordbogen Dansk Haand-Ordbog (1813) og i modersmålsordbogen Dansk Ordbog (1833; 2. udg., 1859). Bliver officiel norm for latinskolen fra 1847 (let liberaliseret i J.N. Madvig 1855) og for folkeskolen fra 1865 og er i det hele taget den bredt accepterede traditionelle norm det meste af 1800-tallet. Afløses af 1872-retskrivningen.

Rask-petersensk retskrivning (1826/1845). Privat norm udformet af Rasmus Rask og N.M. Petersen, etableret af Rask i hans Retskrivningslære (1826) og færdigudformet af N.M. Petersen i 1845. Relativt radikal (fonetisk og skandinavisk) norm i opposition til Molbechs retskrivning. Ordbogsføres af Svend Grundtvig efter det nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869 som den danske variant af stockholmerretskrivningen i hans i første – og private – retskrivningsordbog, Dansk retskrivnings-ordbog (1870).

Stockholmerretskrivningen 1869/1870. Se Rask-petersensk retskrivning (1826/1845).

1872-retskrivningen. Officiel skolenorm der afløser Molbechs retskrivning som fællesnorm for skolen. Kompromisretskrivning mellem molbechsk og raskpetersensk retskrivning (tættest på den sidstnævnte), etableret af Undervisningsministeriet og ordbogsført i Svend Grundtvigs anden – og officielt anbefalede – retskrivningsordbog, Dansk Haandordbog (DHO, 1872). Afløses af 1889/1892-retskrivningen.

1889/1892-retskrivningen. Officiel skolenorm der afløser 1872-retskrivningen, og som i alt væsentligt gælder indtil retskrivningsreformen i 1948. Etableret og justeret af Undervisningsministeriet med bl.a. bekendtgørelser 1889, 1892 og 1900 (verbernes pluralisformer) og ordbogsført i Saabys Retskrivningsordbog (SRO, 1891-1919) og i Retskrivningsudvalgets Dansk Retskrivningsordbog (DRO, 1923-1946). Afløses af 1948-retskrivningen.

Den literaire Retskrivning (1889). Privat bagudsøgende protestretskrivning i opposition til den relativt liberale officielle 1889-norm, i udstrakt grad sammenfaldende med Molbechs retskrivning. Etableret i bogen Den literaire Retskrivning (1889) og fulgt af en del aviser og forfattere.

Nordisk målstrævs- og sprogrøgtsretskrivning (ca. 1940-1950). Private nordiskorienterede normer i opposition til den officielle særdanske norm. Etableret og eksemplificeret i publikationer af Sven Clausen i en radikal variant og af Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt i en mere moderat variant.

1948-retskrivningen (nutidsretskrivningen). Officiel norm for skolerne, statstjenesten og (siden Retskrivningsloven 1997) det øvrige officielle Danmark, fx også kommunerne og Folketinget. Etableret af undervisningsminister Hartvig Frisch ved retskrivningsreformen i 1948 og siden 1955 reguleret i ministerielle bekendtgørelser og cirkulærer mv. og ordbogsført og justeret i Dansk Sprognævns retskrivningsordbøger (RO 1955 og RO 1986-2012).