5.2 · Gammeldansk

Når emnet ortografi skal tages op i gammeldansk sammenhæng, kommer det til at dreje sig om ortografi i vid forstand, dvs. om ‘stavning’ og ‘lydbetegnelse’ som den faktisk har taget sig ud, og ikke i den nutidige snævre forstand hvor ortografi etymologisk svarer til retskrivning, dvs. ‘rigtig eller korrekt skrivning’. Autoriserede retskrivningsregler med tilhørende ordbog var en virkelighed der lå små 400 år fremme i tiden endnu ved den gammeldanske periodes slutning ca. 1500/1515. På det tidspunkt var sproget i Danmark stort set nydansk, med forskellige dialektale varianter. Ved periodens begyndelse ca. 1100 var det derimod den østnordiske (svensk-danske) variant af fællesnordisk, og mellem yderpunkterne ligger en række synkrone lag, hvoraf så godt som alle ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 2, s. 27-55.