18.2 · Færøerne
Da de norske vikinger drog på deres rejser vestover, kom deres sprog i brug på de steder uden for Norge, hvor de slog sig ned, bl.a. på Færøerne i 800‑tallet. De første århundreder efter bosætningen på Færøerne, det såkaldte landnam, benyttede landnamsmændene og deres efterkommere det norrøne sprog i tale og skrift, som de havde taget med sig fra det vestlige Norge. Men i takt med at det norske politiske herredømme i senmiddelalderen svækkedes, mistede den færøske variant af det oprindelige, vestnorske eller norrøne sprog efterhånden sin rolle som administrations‑ og kirkesprog til fordel for dansk. Denne udvikling var i gang allerede i senmiddelalderen, men med reformationen (ca. 1540) kan den siges at være gennemført. ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 5, s. 27-39.