21.10 · H.C. Andersen

Da Adam Oehlenschläger med Digte (1803) gav sit romantiske program kunstnerisk form, varsledes afgørende ændringer af det danske litteratursprog. I sit lyrisk-dramatiske ungdomsforfatterskab satte han normen for kunstnerisk udfoldelse i de bundne genrer med et fængslende billedsprog – iøjnefaldende nyt ved sin “umiddelbare og fortættede sansning udtrykt især gennem en hidtil ukendt anvendelse af det malende verbum og det konkrete adjektiv” (DSH, bd. 3, s. 297). Normen holdt sig mønstergyldig langt ind i århundredets anden halvdel og indlejredes siden for store deles vedkommende i traditionens litterært-sproglige fællesgods. ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 6, s. 231-248.