8.3 · Runesproget og gammeldansk

Det begynder uanseligt, omkring år 150 e.Kr. De allertidligste sprogmindesmærker på dansk grund er runer, der er ridset ind i våben, smykker, amuletter, brakteater eller små brugsting som kamme, fibulaer og bæltespænder. Mange af de ældste indskrifter er vanskelige at læse, tit er man ikke engang sikker på, om det er runer, man kan skimte. Og selv når man kan fastslå, at kradserierne faktisk er runer, må man i mange tilfælde opgive at finde nogen mening i dem. Standardforklaringen lyder da, at der er tale om magi. Vanskeligheden ved at udpege magiske ord kan illustreres af alu og laukaR, som begge optræder på adskillige genstande uden kontekst, hvad der har placeret dem blandt ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 2, s. 293-301.