8.6 · Fagsprog
Fagsprog adskiller sig fra almensproget ved at indeholde ord og udtryk som har en nøje fastlagt definition inden for et vist fagområde, og det kræver fagkundskab i større eller mindre grad at forstå disse ord. Når fagfolk henvender sig til hinanden, fx i tekniske rapporter, lægejournaler eller videnskabelige artikler, kan fagsproget stort set forudsættes bekendt, og fagudtrykkene skal ikke forklares, medmindre nye begreber indføres. Fagsproget udvikler sig sammen med de forskellige fag og discipliner og skaffer sig de betegnelser der er behov for, fx ord for genstande, processer, personer, kategorier, og giver ofte en større differentiering af begreberne. Fagsprog kommer til at afspejle hele kulturens udvikling. ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 2, s. 339-349.