10.2 · Gammeldansk

Ved indgangen til den gammeldanske periode (ca. år 1100) har bøjningssystemet i Danmark ligget meget tæt på det fællesnordiske. De vigtigste afvigelser skyldes generelle østnordiske lydovergange der involverer nogle af de stærke verbers aflydsvokaler, den formentlig analogisk betingede reduktion af verbalomlyden og udviklingen af –s som mediopassivmærke.

Ved periodens udgang ser bøjningen derimod snarest ud til at være nydansk i denne terms videre forstand, jf. kap. 7.2 i bd. 2, s. 151. De morfologiske ændringer der er grundlæggende for dansk, er altså indtruffet i tiden mellem 1100 og 1500 ligesom de grundlæggende fonologiske ændringer (se mere om disse i kap. 7.2); visse morfologiske ændringer er sikkert også indtruffet i nøje sammenhæng med de fonologiske, uanset ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 3, s. 41-72.