10.4 · Yngre nydansk
Beskrivelsen her i kapitlet af bøjningen efter 1700 adskiller sig fra beskrivelsen i kap. 10.3 af den ældre nydanske periode på et væsentligt punkt. Dens grundlag er nemlig ikke sprogbrugen i udvalgte primærtekster fra samtiden, men oplysninger om periodens sprog i sproghistoriske fremstillinger, ordbøger og samtidige grammatikker. Se også faktaboksen “De vigtigste sprogkilder”.
De bøjningsforhold der beskrives, afspejler således i nogen grad – og med ODS, DDO og SDU som særlig vigtige undtagelser – mere håndbogsforfatternes idealer end den faktisk forekommende sprogbrug. Det betyder også at beskrivelsen overvejende dækker den skrevne rigssprogsnorm (se nærmere i afsnittet “Rigssprogsnorm og standardsprog – og standardudtale” i kap. 17.5 i bd. 4), og at ikke-normeret tale- og skriftsprog kun inddrages i ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 3, s. 93-111.
