12.3 · Ordforråd
I takt med at rigssproget udviklede sig som myndighedernes og den dannede borgerklasses sociolekt (se nærmere i kap. 13.2 “Udtale”), blev dialekterne – og ikke mindst deres afvigende ordforråd – associeret med landbefolkningens kulturelle efterslæb. Mads Pors kunne endnu i 1594 i sin De nomenclaturis Romanis uden videre tilføje jyske synonymer til sine formentlig københavnskbaserede oversættelser af latinske gloser, fx allike, på jysk kå. Men blot et århundrede senere tjener jyske og sjællandske gloser som nedladende personkarakteristik i Lille Grønnegadeteatrets repertoire fra 1722 til 1728. Dansk Ordbog (VSO) udgivet af Videnskabernes Selskab fra 1793 til 1905 medtager kun sparsomt dialektale ord; dette materiale hentes bl.a. fra Moths Ordbog fra omkring 1700. Christian Molbechs Dansk Ordbog fra 1833 ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 3, s. 257-266.