14.4 · Salmesprog
Med salme betegnes i moderne dansk dels de kristne menighedssange, som i fællesskab afsynges ved gudstjenester og andre religiøse sammenkomster, dels mere fagsprogligt de gammeltestamentlige digte, der er samlet i Salmernes Bog. En beskrivelse af det danske salmesprog må nødvendigvis have den lutherske menighedssang som sit centrale område. Den har til alle tider modtaget vigtige impulser fra de gammeltestamentlige salmer, gerne kaldet Davidssalmerne og i ældre tid Psalteren. Dermed er vore dages salmesang forankret i en mere end 2.500 år gammel tradition. Det specifikt danske salmesprog har sine rødder i senmiddelalderens religiøse sange ved processioner, andagter og gudstjenester. ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 4, s. 99-115.
Ekstramateriale
- 107. Middelalderlig Mariavise
- 108. H. Thomissøn-salme 1569
- 109. H.C. Sthen-salme 1612-1644
- 110. Nye principper for versbygning
- 111. Th. Kingo-salme 1681
- 112. Th. Kingo-salme 1689
- 113. H.A. Brorson-salme 1732
- 114. H.A. Brorson-salme 1765
- 115. Rationalisme og vækkelsesbevægelser
- 116. W.H.F. Abrahamson-salme 1798
- 117. N.F.S. Grundtvig-salme 1846
- 118. N.F.S. Grundtvig-salme 1837
- 119. Es 35 og N.F.S. Grundtvig-salme
- 120. N.F.S. Grundtvig-salme 1845
- 121. B.S. Ingemann-salme 1837
- 122. De kirkelige retninger i salmebøgerne
- 123. Vilh. Gregersen-salme 1895
- 124. K.L. Aastrup-salme 1939
- 125. H. Lissner-salme 1998
- 126. S. Grotrian-salme 2006
- 127. Kvindelige salmedigtere