18.4 · Grønland

Da Hans Egede kom til Grønland i 1721 for at missionere, var det en selvfølge at grønlænderne skulle kristnes på deres eget sprog – sådan var missionspolitikken. De første missionærer måtte således sætte sig ind i et ukendt sprog og skabe et skriftsprog sideløbende med at de skulle prøve at danne grønlandske udtryk for de mange kulturfremmede begreber der blev indført med kristendommen.

Med missionens udbredelse bredte også læsefærdigheden sig. Skolen hørte under missionen (præsterne), men den daglige undervisning blev varetaget af kateketer (hjælpepræster) eller på de mindste udsteder og bopladser af såkaldte læsere (ikke uddannede). Ved midten af 1800-tallet kunne så godt som hele den vestgrønlandske befolkning både læse og skrive, ifølge missionær og seminarieforstander C.E. Jansen (F. Gad 1981, s. 215). ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 5, s. 61-74.