21.1 · Anders Sørensen Vedel
I den danske renæssance står Anders Sørensen Vedel centralt. Han var veluddannet, internationalt orienteret, fagligt vidtfavnende og udfoldede et mangfoldigt forfatterskab på såvel latin som dansk (om dansk og latin i renæssancen, se kap. 19.1 “Latin” i bd. 5). I sit arbejde med at opdyrke og udforske modersmålet var han pioner, og den stil, han skabte ved sin velafvejede brug af sprogets gamle og nye udtryksmuligheder, fik langtrækkende indflydelse på dansk skriftsprog. ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 6, s. 103-114.
Ekstramateriale
- 230. Vedels fortale til Hundredvisebogen
- 231. Vedels og Huitfeldts brug af fremmedord
- 232. Tegnsætning og ytringsgrænse i Vedels Saxooversættelse
- 233. Subjektløse sætninger i Vedels Saxooversættelse
- 234. Genrebestemte variationer i Vedels Saxooversættelse
- 235. Vedels og Huitfeldts syntaks
- 237. Vedels og Huitfeldts stil
- 236. Udtrykket fjør og fæ
- 238. Citater, henvisninger og allusioner i Vedels prosa