21.13 · Herman Bang
At Herman Bangs sprogbrug afveg fra samtidens gængse forestillinger om god prosa, ses af kritikkens reaktion på den. Både som journalist og som skønlitterær forfatter blev han mødt med en forargelse, der dog undertiden kan være vanskelig at holde ude fra den opsigt, som hans offentlige fremtræden i øvrigt vakte. Hans første roman, Haabløse Slægter (1880), førte således ikke blot til en dom for usædelighed, men blev gennemgående kritiseret for sproglig “Maniererthed” (O. Borchsenius 12. december 1880) og for “uhyggeligt affekteret” eller “opstyltet” stil (A. Henriques 19. januar 1881). ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 6, s. 281-292.