21.2 · Leonora Christina
Allerede i levende live blev Leonora Christina en myte, og efter hendes død har hendes skæbne haft sin plads i danmarkshistorien. Men hendes forfatterskab kunne først vurderes efter fortjeneste, da hendes hovedværk, Jammers Minde, blev udgivet i 1869 (Leonora Christina 1674-1698/1869). Siden har hun været anset for den bedste danske prosaist i 1600-tallet, og i Jammers Minde har man fundet en uovertruffen kilde til datidens talesprog. Først i 300-året for hendes død udkom hendes hovedværk i en videnskabelig udgave (Leonora Christina 1674-1698/1998), som benyttes her. I det følgende gælder sidehenvisninger uden kildeangivelse denne udgave. ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 6, s. 115-126.